s. 136
s. 136
7.1. Bourdieus model
s. 141
s. 141
7.2. Afrunding s. 144
s. 144
Litteratur
s. 149
s. 149
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 3
09-08-2021 12:49:53
Valdemar II Sejr indførte de danske landskabslove i en tid, hvor systemet nærmest synes at havde overlevet sig selv i takt med at kongemagten i stedet begyndte at bruge tyske lejetropper i stedet for ledingsflåden. Den samme udvikling er omtrent samtidig at Kapitel 1
spore i Sverige, hvor også Magnus Eriksson i stigende omfang benyttede sig af nordtyske ridderhære. Igen må det undersøges om ledingssystemet i dets udformning snarere måske har favoriseret adelen, og i bekræftende fald, da hele adelen eller enkelte grupper? Hertil vil det problematiseres hvorvidt det stadig kan godtages at en stærk Adelen
adelskultur- og identitet først så dagens lys i højmiddelalderen?
I samme periode ses endvidere en række gårdsretter at dukke op i Skandinavien, og i INDLEDNING
netop disse kilder ses værdier og normer for adelskulturen for alvor at blive udtrykt i et samlet regelsæt. Gårdsretterne postulerer selv at være en art hus- eller gårdsorden for mænd og kvinder i kongens og dronningens gårde. Af flere gårdsretter ses dog en Det er traditionelt tænkt at i midten af 1200 tallet ses ridderskabet og den adelige kultur tydelig også adelig medindflydelse på lovenes udformning såvel som at de senere at dukke op i såvel Sverige som Danmark og hertil i Norge, følgende her udviklingen og gårdsretter angiver at reglerne også er gældende for stormænd, og angiveligt -kvinders, tendenserne i det resterende Europa. I samme tidsrum ses tillige opkomsten i både hushold, og spørgsmålet er om disse regelsæt ikke fra begyndelsen har været udarbejdet Sverige og Danmark af en ny adelsleding og hertil indførelsen af den såkaldte frelse, og til adfærdsregulering og disciplinering af ikke blot folk i kongens og dronningens gårde dermed fritagelse fra skattebetalinger til kongemagten mod at yde visse militære således som det vanligt har været antaget, men dertil også i adelskvinder og -mænds præstationer for egen regning, hvilket i Danmark udelukkende omfattede mænd, mens gårde?
Sverige havde både frelsemænd og -kvinder. De øvrige ledingsydelser, skatte- og I Danmark haves gårdsretter med ophavstidspunkt tilbage i det sene 1100 tal, mens bondeleding, indbefattede dog begge køn i både Sverige og Danmark. Det har været den ældste overleverede svenske kilde er dateret til det tidlige 1300 tal, hvilket dog ikke hævdet i den traditionelle forskning at indførelsen af landskabslovenes ledingsvæsen, udelukker en langt tidligere opkomst af gårdsretterne også i det svenske, og tillige i både det danske og det svenske, havde sin primære baggrund i en øget statsdannelse og Norge, hvorfra der også forefindes ganske tidlige gårdsretter. Det er hertil påstanden i kontrol fra kongemagtens side over ledingsvæsenet, fremkommet i perioder hvor dette værk at adelskulturen er en grænseoverskridende kultur, og at dette fænomen kongerne i begge lande befandt sig i en stabil position baseret på økonomisk fremgang særligt kan studeres i forhold til periodens gårdsretter, som synes at spredes og optage og med forholdsvis fredelige tilstande både internt i rigerne og i forhold til udlandet.
elementer fra hverandre.
Dette synspunkt er især for Danmarks vedkommende fremhævet af Kristian Erslev i Valdemarernes Storhedstid, og for Sveriges vedkommende af blandt andre Erik Lonnröth i Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige. Spørgsmålet er dog om 1.1. Værkets hovedspørgsmål
indførelsen af såvel adels- som skatteleding, og den almindelige bondeleding, primært tjente kongens eller adelens interesser. Det har længe undret forskningen at kong I dette værk vil flere spørgsmål besvares. Dels vil det forsøges afgjort hvorvidt en stærk adelsidentitet først dukkede op i højmiddelalderen, eller før? Hertil vil 4
5
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 4
09-08-2021 12:49:53
Valdemar II Sejr indførte de danske landskabslove i en tid, hvor systemet nærmest synes at havde overlevet sig selv i takt med at kongemagten i stedet begyndte at bruge tyske lejetropper i stedet for ledingsflåden. Den samme udvikling er omtrent samtidig at Kapitel 1
spore i Sverige, hvor også Magnus Eriksson i stigende omfang benyttede sig af nordtyske ridderhære. Igen må det undersøges om ledingssystemet i dets udformning snarere måske har favoriseret adelen, og i bekræftende fald, da hele adelen eller enkelte grupper? Hertil vil det problematiseres hvorvidt det stadig kan godtages at en stærk Adelen
adelskultur- og identitet først så dagens lys i højmiddelalderen?
I samme periode ses endvidere en række gårdsretter at dukke op i Skandinavien, og i INDLEDNING
netop disse kilder ses værdier og normer for adelskulturen for alvor at blive udtrykt i et samlet regelsæt. Gårdsretterne postulerer selv at være en art hus- eller gårdsorden for mænd og kvinder i kongens og dronningens gårde. Af flere gårdsretter ses dog en Det er traditionelt tænkt at i midten af 1200 tallet ses ridderskabet og den adelige kultur tydelig også adelig medindflydelse på lovenes udformning såvel som at de senere at dukke op i såvel Sverige som Danmark og hertil i Norge, følgende her udviklingen og gårdsretter angiver at reglerne også er gældende for stormænd, og angiveligt -kvinders, tendenserne i det resterende Europa. I samme tidsrum ses tillige opkomsten i både hushold, og spørgsmålet er om disse regelsæt ikke fra begyndelsen har været udarbejdet Sverige og Danmark af en ny adelsleding og hertil indførelsen af den såkaldte frelse, og til adfærdsregulering og disciplinering af ikke blot folk i kongens og dronningens gårde dermed fritagelse fra skattebetalinger til kongemagten mod at yde visse militære således som det vanligt har været antaget, men dertil også i adelskvinder og -mænds præstationer for egen regning, hvilket i Danmark udelukkende omfattede mænd, mens gårde?
Sverige havde både frelsemænd og -kvinder. De øvrige ledingsydelser, skatte- og I Danmark haves gårdsretter med ophavstidspunkt tilbage i det sene 1100 tal, mens bondeleding, indbefattede dog begge køn i både Sverige og Danmark. Det har været den ældste overleverede svenske kilde er dateret til det tidlige 1300 tal, hvilket dog ikke hævdet i den traditionelle forskning at indførelsen af landskabslovenes ledingsvæsen, udelukker en langt tidligere opkomst af gårdsretterne også i det svenske, og tillige i både det danske og det svenske, havde sin primære baggrund i en øget statsdannelse og Norge, hvorfra der også forefindes ganske tidlige gårdsretter. Det er hertil påstanden i kontrol fra kongemagtens side over ledingsvæsenet, fremkommet i perioder hvor dette værk at adelskulturen er en grænseoverskridende kultur, og at dette fænomen kongerne i begge lande befandt sig i en stabil position baseret på økonomisk fremgang særligt kan studeres i forhold til periodens gårdsretter, som synes at spredes og optage og med forholdsvis fredelige tilstande både internt i rigerne og i forhold til udlandet.
elementer fra hverandre.
Dette synspunkt er især for Danmarks vedkommende fremhævet af Kristian Erslev i Valdemarernes Storhedstid, og for Sveriges vedkommende af blandt andre Erik Lonnröth i Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige. Spørgsmålet er dog om 1.1. Værkets hovedspørgsmål
indførelsen af såvel adels- som skatteleding, og den almindelige bondeleding, primært tjente kongens eller adelens interesser. Det har længe undret forskningen at kong I dette værk vil flere spørgsmål besvares. Dels vil det forsøges afgjort hvorvidt en stærk adelsidentitet først dukkede op i højmiddelalderen, eller før? Hertil vil 4
5
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 5
09-08-2021 12:49:53
højmiddelalderens adelskultur, som den italesættes og kommer til udtryk gennem Resultatet af ovenstående proces, eller det at de sociale aktører er ”i stand til at genkende særligt tidens gårdsretter, studeres, og det vil blive forsøgt afklaret hvem gårdsretternes og anerkende” den pågældende egenskab hos hverandre og tillægger denne værdi, er lig regler gjaldt for: Hird- eller herremænd? Eller begge? Og for hvilke kvinder? Samt fra skabelsen af en symbolsk kapital. Bourdieu opererer her med ordet illusio, som skal hvilke sociale grupperinger kom disse kvinder og mænd?
forstås som det at aktørerne anerkender betydningen af et givent socialt spil, og dermed mener at det er nyttefuldt at deltage i spillet og gøre sin indsats, eller investere i det.4 At aktørerne finder det interessant skyldes deres habitus, og altså at aktørerne på forhånd 1.2. Teori
kender spillets regler og ved at det er værd at deltage i, at der: ”hersker en ontologisk overensstemmelse mellem de mentale og de objektive strukturer i den sociale verden.” Bourdieu taler Dette værks teoretiske udgangspunkt vil tage sit afsæt i Pierre Bourdieus praksis-teori her om habitus som dannende for det at have sans for spillet, at have ”præperceptive som den præsenteres i dennes værk Distinktionen, La Distinction. Bourdieu definerer forudanelser, der er en slags praktiske induktioner baseret på tidligere erfaring,” og som gør at begrebet distinktion således:
aktøreren har kontrol over spillet. Habitus er derfor lig ”en socialiseret krop, en struktureret
”Den bærende ide er rent faktisk at det at eksistere i et rum, det at være et punkt eller et individ i et rum, krop, en krop som i sig har kropsliggjort de iboende strukturer i en given verden eller i en særlig del af er det samme som at skille sig ud, at være forskellig. Man kunne også sige: ”At skille sig ud og at have denne verden, i et felt – habitus er en krop som strukturerer opfattelsen af denne verden og også agentens betydning er to sider af samme sag.”... Eller mere præcist: En forskel, en distinktiv egenskab, bliver kun handlinger i denne verden.” Den symbolske kapital er ifølge Bourdieu bundet til bestemte en synlig forskel, en forskel som kan opfattes, som ikke er ligegyldig, og som i social henseende er grupper, og anvendes af disse som led i ”kollektive strategier der sigter mod at bevare kapitalen relevant og vedkommende, hvis den opfattes af en der er i stand til at skelne. Og det der sætter denne som den er eller forøge den.” I bestræbelserne på at nå dette mål vil de forskellige aktører agent i stand til at genkende, skelne og sondre mellem disse forskelle, er netop det faktum at vedkommende er skrevet ind i det pågældende rum. Han eller hun er således ikke ligeglad, men besidder gruppere sig med andre aktører der er indehavere af samme symbolske kapital, og på
de relevante opfattelseskategorier og klassifikationsskemata – eller kort sagt: den relevante smag.
samme tid vil de skabe distance til de grupper der ikke har den ønskede sociale kapital
…...Dette princip er resultatet af kropsliggørelsen af den måde de objektive forskelle er struktureret på.
eller kun har den i ringe omfang. Ifølge Bourdieu vil den sociale kapitals Princippet er derfor til stede hos alle agenterne,...og det strukturerer deres forskellige opfattelser.”1
”fordelingsstruktur” være yderst stabil, da den er konstrueret af ”kropsliggørelsen af de objektive Dette sidste omfatter også forståelsen af andres og egen indtagelse af positioner i et strukturer.”5 Bourdieus teori vil anvendes til analyse af udvalgte kilder, og resultaterne af givent socialt rum. Med positioner menes her de valg en aktør foretager sig, og disse analysen vil slutteligt blive indsat i en til teorien opsat model, der tydeligst er gengivet i positioner er igen bestemt af en aktørs dispositioner, eller habitus om man vil. Det at et andet Bourdieu-værk, Raisons pratiques. Sur la thêorie de làction, [på dansk: Af kunne opfatte distinktionen, at være indskrevet i det sociale rum, indebærer også at en praktiske grunde] og benævnes ”Rummet af sociale positioner og rummet af livsstile.” Modellen aktør er i stand til at forstå hvordan denne og andre og rummet fremstilles, og tillige er som det kan udledes anvendt på studier af tilstande i det 20.århundrede, men denne kunne anvende denne viden som socialt våben.
models omformning til en universel model kræver blot, ifølge Bourdieu, et fokus på det 2 Om det sociale rum siger Bourdieu:
relationelle frem for ”de fænomener som relationerne udtrykker sig igennem.”6 Herved bliver det
”Denne ide om forskel eller afstand ligger til grund for selve begrebet rum. Rummet er et sæt af distinkte muligt at bringe modellen ind i denne bogs genstandsfelt. Til dette værk er valgt og sameksisterende positioner, der er adskilt fra hinanden. Positionerne defineres i forhold til hinanden i kraft af deres gensidige exterioritet og i kraft af typen af relationer de indgår i; de kan befinde sig tæt på, følgende to kapitaler: militær kultur samt stand. Med stand forstås her hvad man i Sven ved siden af eller fjernt fra hinanden, eller de kan indgå i en bestemt orden og befinde sig enten oven Aggesens Vederlovstekst betegner som de der ”udmærkede sig ved et berømmeligt stamtræ, over, under eller mellem hinanden.”3
eller havde rigelig overflod på formue,” og dermed kvinder og mænd af høj byrd.7 Modellen 6
7
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 6
09-08-2021 12:49:53
højmiddelalderens adelskultur, som den italesættes og kommer til udtryk gennem Resultatet af ovenstående proces, eller det at de sociale aktører er ”i stand til at genkende særligt tidens gårdsretter, studeres, og det vil blive forsøgt afklaret hvem gårdsretternes og anerkende” den pågældende egenskab hos hverandre og tillægger denne værdi, er lig regler gjaldt for: Hird- eller herremænd? Eller begge? Og for hvilke kvinder? Samt fra skabelsen af en symbolsk kapital. Bourdieu opererer her med ordet illusio, som skal hvilke sociale grupperinger kom disse kvinder og mænd?
forstås som det at aktørerne anerkender betydningen af et givent socialt spil, og dermed mener at det er nyttefuldt at deltage i spillet og gøre sin indsats, eller investere i det.4 At aktørerne finder det interessant skyldes deres habitus, og altså at aktørerne på forhånd 1.2. Teori
kender spillets regler og ved at det er værd at deltage i, at der: ”hersker en ontologisk overensstemmelse mellem de mentale og de objektive strukturer i den sociale verden.” Bourdieu taler Dette værks teoretiske udgangspunkt vil tage sit afsæt i Pierre Bourdieus praksis-teori her om habitus som dannende for det at have sans for spillet, at have ”præperceptive som den præsenteres i dennes værk Distinktionen, La Distinction. Bourdieu definerer forudanelser, der er en slags praktiske induktioner baseret på tidligere erfaring,” og som gør at begrebet distinktion således:
aktøreren har kontrol over spillet. Habitus er derfor lig ”en socialiseret krop, en struktureret
”Den bærende ide er rent faktisk at det at eksistere i et rum, det at være et punkt eller et individ i et rum, krop, en krop som i sig har kropsliggjort de iboende strukturer i en given verden eller i en særlig del af er det samme som at skille sig ud, at være forskellig. Man kunne også sige: ”At skille sig ud og at have denne verden, i et felt – habitus er en krop som strukturerer opfattelsen af denne verden og også agentens betydning er to sider af samme sag.”... Eller mere præcist: En forskel, en distinktiv egenskab, bliver kun handlinger i denne verden.” Den symbolske kapital er ifølge Bourdieu bundet til bestemte en synlig forskel, en forskel som kan opfattes, som ikke er ligegyldig, og som i social henseende er grupper, og anvendes af disse som led i ”kollektive strategier der sigter mod at bevare kapitalen relevant og vedkommende, hvis den opfattes af en der er i stand til at skelne. Og det der sætter denne som den er eller forøge den.” I bestræbelserne på at nå dette mål vil de forskellige aktører agent i stand til at genkende, skelne og sondre mellem disse forskelle, er netop det faktum at vedkommende er skrevet ind i det pågældende rum. Han eller hun er således ikke ligeglad, men besidder gruppere sig med andre aktører der er indehavere af samme symbolske kapital, og på
de relevante opfattelseskategorier og klassifikationsskemata – eller kort sagt: den relevante smag.
samme tid vil de skabe distance til de grupper der ikke har den ønskede sociale kapital
…...Dette princip er resultatet af kropsliggørelsen af den måde de objektive forskelle er struktureret på.
eller kun har den i ringe omfang. Ifølge Bourdieu vil den sociale kapitals Princippet er derfor til stede hos alle agenterne,...og det strukturerer deres forskellige opfattelser.”1
”fordelingsstruktur” være yderst stabil, da den er konstrueret af ”kropsliggørelsen af de objektive Dette sidste omfatter også forståelsen af andres og egen indtagelse af positioner i et strukturer.”5 Bourdieus teori vil anvendes til analyse af udvalgte kilder, og resultaterne af givent socialt rum. Med positioner menes her de valg en aktør foretager sig, og disse analysen vil slutteligt blive indsat i en til teorien opsat model, der tydeligst er gengivet i positioner er igen bestemt af en aktørs dispositioner, eller habitus om man vil. Det at et andet Bourdieu-værk, Raisons pratiques. Sur la thêorie de làction, [på dansk: Af kunne opfatte distinktionen, at være indskrevet i det sociale rum, indebærer også at en praktiske grunde] og benævnes ”Rummet af sociale positioner og rummet af livsstile.” Modellen aktør er i stand til at forstå hvordan denne og andre og rummet fremstilles, og tillige er som det kan udledes anvendt på studier af tilstande i det 20.århundrede, men denne kunne anvende denne viden som socialt våben.
models omformning til en universel model kræver blot, ifølge Bourdieu, et fokus på det 2 Om det sociale rum siger Bourdieu:
relationelle frem for ”de fænomener som relationerne udtrykker sig igennem.”6 Herved bliver det
”Denne ide om forskel eller afstand ligger til grund for selve begrebet rum. Rummet er et sæt af distinkte muligt at bringe modellen ind i denne bogs genstandsfelt. Til dette værk er valgt og sameksisterende positioner, der er adskilt fra hinanden. Positionerne defineres i forhold til hinanden i kraft af deres gensidige exterioritet og i kraft af typen af relationer de indgår i; de kan befinde sig tæt på, følgende to kapitaler: militær kultur samt stand. Med stand forstås her hvad man i Sven ved siden af eller fjernt fra hinanden, eller de kan indgå i en bestemt orden og befinde sig enten oven Aggesens Vederlovstekst betegner som de der ”udmærkede sig ved et berømmeligt stamtræ, over, under eller mellem hinanden.”3
eller havde rigelig overflod på formue,” og dermed kvinder og mænd af høj byrd.7 Modellen 6
7
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 7
09-08-2021 12:49:53
kan, når denne er udfyldt med data indhentet fra kilderne, ses som et spejlbillede af et regionale repræsentanter qua modtagelsen af kongelige len. Endelig modsiges hos givent socialt rum, og skal læses således udtrykt af Bourdieu: Hermanson tillige Erik Arups ide om magten som værende forbundet med primært uddelegering af embeder fra kongens hånd. I Hermansons ideverden er magnaterne i
”Agenterne har desto mere til fælles, jo tættere de befinder sig på hinanden i disse to dimensioner, og stedet anset som en ganske
desto mindre til fælles, jo længere de befinder sig fra hinanden. Den rumlige afstand på papiret modsvarer
”resurskrävande” samfundsgruppe, som kongerne har været
sociale afstande. For at være mere præcis fordeler agenterne sig på følgende måde i det sociale rum: I den nødsaget til at opnå loyalitet og støtte fra for at kunne opretholde deres position. Endelig første dimension ifølge den samlede mængde af kapital de besidder under en eller anden form. Og i den vender Hermanson sig mod tidligere analyser af Saxos Gesta Danorum der som oftest anden dimension ifølge strukturen af deres kapital, dvs. ifølge den relative vægt de forskellige har fremlagt dette værk som en art propagandaskrift, som har skullet fremhæve kapitalformer har i den totale mængde af kapital.”8
kongemagten og kirkens ”seger över aristokratin.” I stedet mener Hermanson at Saxo De data som hentes til modellen fra de historiske kilder er forenklet det som nærmere har haft et fokus på Absalons aristokratiske baggrund, eksempelvis ved at Bourdieu kalder for ”[de] to differentieringsprincipper,” nemlig for dette projekt de to valgte fremhæve Absalons evner og gerninger som kriger. Dette følger Hermansons generelle kapitaler, militær kultur og stand, og disse vælges ud fra hvor vigtige og effektive disse antagelse om at magten i samfundet i denne periode blev udspillet i dynamiske og er i et givent samfund. Hvor vigtige og effektive differentieringsprincipperne har været mangeartede relationer og bånd mellem forskellige elitekollektiver og kan dels estimeres ud fra hyppigheden af forekomsten af disse i kilderne i en given slægtsgrupperinger i samfundet, som var bundet sammen på kryds og tværs og også
periode, og dels af til hvilke aktører disse er forbundne.
havde tråde ind i kongeslægten. Selvom Hermansons studie tager sit primære afsæt i 1100-1200 tallets adels-elite i landskaberne Skåne, Jylland og Sjælland, da er et af de store fornyende træk ved værket blandt andet at det anser adelens interesser og 1.3. Forskningsoversigt
relationer som værende forbundet på mangeartede måder, og også over grænser, både gennem slægtsmæssige bånd, såvel som i andre relationer, og dette tillige også ind i de Et af de væsentligste nyere bidrag til studiet af adelen og adelskulturen i skandinavisk nordiske kongefamilier, hvor adelen ses at havde fungeret som både med- og modspiller middelalder kommer fra Lars Hermanson, der i dennes afhandling Släkt, vänner och i de royale dynastiske konflikter som perioden bød på.
makt har vendt sig mod den traditionelle tilgang til studiet af middelalderens samfund, der som oftest har anset denne periodes magtstruktur som værende opdelt mellem kirke Banebrydende inden for studiet af adelen er hertil Troels Dahlerups arbejder, der og kongemagt, gerne i en koalition, mod en sidste ”tredje part,” der enten var udgjort af blandt andet omfatter artiklen ”Variationer og mutationer. Adelshistoriske problemer i bondestanden eller aristokratiet. Denne tredje part blev ofte fremstillet som en oprørsk heraldisk belysning,” hvori Troels Dahlerup gør op med en længe holdt antagelse om at gruppe der stod i et spændingsforhold til de to første grupperinger. Dertil gør heraldikken var vejen til primært at identificere adelens genealogiske rødder og Hermanson op med flere vedholdende ældre antagelser i historiefaget om adelens magt slægtsmæssige forbindelser. For hvor man traditionelt havde ment at våbenskjolde med som værende ensidigt forbundet med embedsmæssige eller tjenstlige forbindelser til indtagelse af elementer fra andre slægters våbenskjolde måtte betyde at der forelå en kongemagten: ”Inom den nordiska forskningen kan vi finna klara paralleller till uppfattningen att slægtsmæssig og genealogisk forbindelse, da hævdede Dahlerup i stedet at det snarere aristokratins maktbas från början hade sitt ursprung i att medlemmarna tillhört kungens militära följe” og drejede sig om at en art tro tjenere, væbnere eller andre lavadelsfolk, fik et våbenskjold fremhæver her eksempelvis Hal Koch og Aksel E. Christensen som eksponenter for en med elementer fra deres patronus våbenskjold i forbindelse med adlingen. Dertil påviste opfattelse af at den kongelige hird i vikingetiden og middelalderen blev kongens Dahlerup i artiklen ”Lavadelens krise” at mange af disse lavadelsfolk ikke havde nogen 8
9
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 8
09-08-2021 12:49:53
kan, når denne er udfyldt med data indhentet fra kilderne, ses som et spejlbillede af et regionale repræsentanter qua modtagelsen af kongelige len. Endelig modsiges hos givent socialt rum, og skal læses således udtrykt af Bourdieu: Hermanson tillige Erik Arups ide om magten som værende forbundet med primært uddelegering af embeder fra kongens hånd. I Hermansons ideverden er magnaterne i
”Agenterne har desto mere til fælles, jo tættere de befinder sig på hinanden i disse to dimensioner, og stedet anset som en ganske
desto mindre til fælles, jo længere de befinder sig fra hinanden. Den rumlige afstand på papiret modsvarer
”resurskrävande” samfundsgruppe, som kongerne har været
sociale afstande. For at være mere præcis fordeler agenterne sig på følgende måde i det sociale rum: I den nødsaget til at opnå loyalitet og støtte fra for at kunne opretholde deres position. Endelig første dimension ifølge den samlede mængde af kapital de besidder under en eller anden form. Og i den vender Hermanson sig mod tidligere analyser af Saxos Gesta Danorum der som oftest anden dimension ifølge strukturen af deres kapital, dvs. ifølge den relative vægt de forskellige har fremlagt dette værk som en art propagandaskrift, som har skullet fremhæve kapitalformer har i den totale mængde af kapital.”8
kongemagten og kirkens ”seger över aristokratin.” I stedet mener Hermanson at Saxo De data som hentes til modellen fra de historiske kilder er forenklet det som nærmere har haft et fokus på Absalons aristokratiske baggrund, eksempelvis ved at Bourdieu kalder for ”[de] to differentieringsprincipper,” nemlig for dette projekt de to valgte fremhæve Absalons evner og gerninger som kriger. Dette følger Hermansons generelle kapitaler, militær kultur og stand, og disse vælges ud fra hvor vigtige og effektive disse antagelse om at magten i samfundet i denne periode blev udspillet i dynamiske og er i et givent samfund. Hvor vigtige og effektive differentieringsprincipperne har været mangeartede relationer og bånd mellem forskellige elitekollektiver og kan dels estimeres ud fra hyppigheden af forekomsten af disse i kilderne i en given slægtsgrupperinger i samfundet, som var bundet sammen på kryds og tværs og også
periode, og dels af til hvilke aktører disse er forbundne.
havde tråde ind i kongeslægten. Selvom Hermansons studie tager sit primære afsæt i 1100-1200 tallets adels-elite i landskaberne Skåne, Jylland og Sjælland, da er et af de store fornyende træk ved værket blandt andet at det anser adelens interesser og 1.3. Forskningsoversigt
relationer som værende forbundet på mangeartede måder, og også over grænser, både gennem slægtsmæssige bånd, såvel som i andre relationer, og dette tillige også ind i de Et af de væsentligste nyere bidrag til studiet af adelen og adelskulturen i skandinavisk nordiske kongefamilier, hvor adelen ses at havde fungeret som både med- og modspiller middelalder kommer fra Lars Hermanson, der i dennes afhandling Släkt, vänner och i de royale dynastiske konflikter som perioden bød på.
makt har vendt sig mod den traditionelle tilgang til studiet af middelalderens samfund, der som oftest har anset denne periodes magtstruktur som værende opdelt mellem kirke Banebrydende inden for studiet af adelen er hertil Troels Dahlerups arbejder, der og kongemagt, gerne i en koalition, mod en sidste ”tredje part,” der enten var udgjort af blandt andet omfatter artiklen ”Variationer og mutationer. Adelshistoriske problemer i bondestanden eller aristokratiet. Denne tredje part blev ofte fremstillet som en oprørsk heraldisk belysning,” hvori Troels Dahlerup gør op med en længe holdt antagelse om at gruppe der stod i et spændingsforhold til de to første grupperinger. Dertil gør heraldikken var vejen til primært at identificere adelens genealogiske rødder og Hermanson op med flere vedholdende ældre antagelser i historiefaget om adelens magt slægtsmæssige forbindelser. For hvor man traditionelt havde ment at våbenskjolde med som værende ensidigt forbundet med embedsmæssige eller tjenstlige forbindelser til indtagelse af elementer fra andre slægters våbenskjolde måtte betyde at der forelå en kongemagten: ”Inom den nordiska forskningen kan vi finna klara paralleller till uppfattningen att slægtsmæssig og genealogisk forbindelse, da hævdede Dahlerup i stedet at det snarere aristokratins maktbas från början hade sitt ursprung i att medlemmarna tillhört kungens militära följe” og drejede sig om at en art tro tjenere, væbnere eller andre lavadelsfolk, fik et våbenskjold fremhæver her eksempelvis Hal Koch og Aksel E. Christensen som eksponenter for en med elementer fra deres patronus våbenskjold i forbindelse med adlingen. Dertil påviste opfattelse af at den kongelige hird i vikingetiden og middelalderen blev kongens Dahlerup i artiklen ”Lavadelens krise” at mange af disse lavadelsfolk ikke havde nogen 8
9
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 9
09-08-2021 12:49:53
større formue og levede økonomisk på randen af at falde ned i bondestanden. Disse særligt behovet for at kunne dække større militære udgifter i perioden. Ifølge Lönnroth artikler fra Troels Dahlerups hånd tog udgangspunkt i den sene middelalder og har kongemagtens militære magtstilling dog især været baseret på i hvor høj grad denne renæssance, og har været medvirkende til at slå fast at adelen var en langt mere har kunnet kontrollere de decentrale slotslen, der både kunne fungere som en forlænget uhomogen og niveaudelt gruppe end hidtil antaget, og at der angiveligt har været ganske militær bastion ud over landet, men som omvendt også kunne ændres til farlige mange lavadelsgrupper i samfundet.
modspillere når kongen ikke længere havde de fornødne økonomiske midler til at aflønne de høvedsmænd der forvaltede slottene. Værket er trods en traditionel tilgang til Hvor Troels Dahlerups indgangsvinkel til fastsættelse af krisetendenserne i lavadelen studiet af det svenske ledings- og skattesystem stadig det mest fyldestgørende værk til var påvisningen af disses andel af godsrigdom, da har Erik Ulsig i dennes værk Danske granskning af disse emner.
adelsgodser i middelalderen forsøgt at kortlægge adelens sociale stilling gennem ikke blot en undersøgelse af adelsslægternes godsrigdom i Skåne, Jylland og Sjælland, men Af andre studier af særligt skatteledingen haves arbejder fra Kristian Erslev, der i dertil også ved en klarlæggelse af godsstrukturen. I sidste tilfælde har udgangspunktet Valdemarernes Storhedstid argumenterede for at erlæggelsen af betalingen til for undersøgelsen været påstanden at jo større arrondering, og dermed samling af skatteledingen i midten af 1200 tallet blev ændret fra at havde været ensartet værdisat godssystemet i modsætning til det spredte strøgods, des større rigdom og styrke. Det efter bolet overalt i Danmark til nu i stedet at blive ulig takseret i de forskellige lande, overordnede billede som Ulsigs undersøgelse kortlægger viser en udvikling mellem både i omfang og i beregning, idet denne tænkte at det jyske lovområde blev opregnet 1100-1300 tallet fra en stor forekomst af arronderede godser og til i stedet en større efter en guldvurdering, som beregningsmæssigt tog sit udgangspunkt i den forekomst af strøgods i 1300 tallet. Dette billede er mest markant i det sjællandske matrikulerede ejendom, det vil sige, i den værdisættelse af ejendommen som forelå på
område, hvor kildematerialet er størst. Desværre er det primært højadelens godser der købstidspunktet, mens det sjællandske lovområde blev beregnet efter den såkaldte har været mål for undersøgelserne. Dette skyldes ifølge forfatteren det ringe skyldtaksation, hvori jorden blev værdisat efter hvor meget udsæd den kunne tage på
kildemateriale der har været til rådighed, idet lavadelens godser for i al fald det angivne tidspunkt. Grundet denne afvigelse i beregningsmetoder fremkom dermed Valdemarstidens vedkommende blot indbefatter én kilde, nemlig Falsterlisten i Kong en større forskel i ydelser mellem især det jyske og det sjællandske lovområde til Valdemars Jordebog. Men der savnes her en nøjere redegørelse for hvem og hvad skatteledingen. Opkomsten af en adelsleding baseret på en herremandsstands militære højadelen omfattede, og i og med at såvel herremænd som medlemmer af ydelser til ledingen på egen bekostning mod at få frelse, tænkte Erslev hertil var en sen Huskarlestævnet indregnes af Ulsig om godsejere hørende begge til højadelen, synes innovation først opkommet og forbundet med Valdemarstidens ledings- og denne definering ganske påkrævet.
skattereformer.
I Erik Lönnroths Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige, tænkes en større Sture Bolin foretog i dennes Ledung och Frälse, en granskning af de skånske reform forbundet med leding og skatteleding at havde været indført i Valdemar landskabers ledingsvæsen, både udgærds- og skatteleding samt frelse. Sture Bolin Birgerssons regeringstid, som førte til at skatterne blev ”stående skatter” baseret på en mente at bønderne og øvrige rurale grupper fra 1200 tallet og fremefter ikke længere jordtaksering. Forbundet hermed er tillige indførelsen af marklandsinddelingen i deltog personligt i krigstjenesten, men derimod udelukkende ydede til skatteledingen. I Sverige. Fundamentet til en opdeling mellem skatteydende bønder og adelige stedet blev krigshvervet varetaget af herremændene. Det nye skattesystem baseret på
frälsemænd og -kvinder, der var fritaget for skattepræstationer, var hermed lagt.
bøndernes erlæggelse af fiskale ydelser frem for udgærdsleding blev i praksis anvendt Indførelsen af disse reformer tænkes primært at havde tjent kongemagtens interesser, til at aflønne herremændene, mente Bolin. Den samlede ledingsflåde og – organisation 10
11
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 10
09-08-2021 12:49:53
større formue og levede økonomisk på randen af at falde ned i bondestanden. Disse særligt behovet for at kunne dække større militære udgifter i perioden. Ifølge Lönnroth artikler fra Troels Dahlerups hånd tog udgangspunkt i den sene middelalder og har kongemagtens militære magtstilling dog især været baseret på i hvor høj grad denne renæssance, og har været medvirkende til at slå fast at adelen var en langt mere har kunnet kontrollere de decentrale slotslen, der både kunne fungere som en forlænget uhomogen og niveaudelt gruppe end hidtil antaget, og at der angiveligt har været ganske militær bastion ud over landet, men som omvendt også kunne ændres til farlige mange lavadelsgrupper i samfundet.
modspillere når kongen ikke længere havde de fornødne økonomiske midler til at aflønne de høvedsmænd der forvaltede slottene. Værket er trods en traditionel tilgang til Hvor Troels Dahlerups indgangsvinkel til fastsættelse af krisetendenserne i lavadelen studiet af det svenske ledings- og skattesystem stadig det mest fyldestgørende værk til var påvisningen af disses andel af godsrigdom, da har Erik Ulsig i dennes værk Danske granskning af disse emner.
adelsgodser i middelalderen forsøgt at kortlægge adelens sociale stilling gennem ikke blot en undersøgelse af adelsslægternes godsrigdom i Skåne, Jylland og Sjælland, men Af andre studier af særligt skatteledingen haves arbejder fra Kristian Erslev, der i dertil også ved en klarlæggelse af godsstrukturen. I sidste tilfælde har udgangspunktet Valdemarernes Storhedstid argumenterede for at erlæggelsen af betalingen til for undersøgelsen været påstanden at jo større arrondering, og dermed samling af skatteledingen i midten af 1200 tallet blev ændret fra at havde været ensartet værdisat godssystemet i modsætning til det spredte strøgods, des større rigdom og styrke. Det efter bolet overalt i Danmark til nu i stedet at blive ulig takseret i de forskellige lande, overordnede billede som Ulsigs undersøgelse kortlægger viser en udvikling mellem både i omfang og i beregning, idet denne tænkte at det jyske lovområde blev opregnet 1100-1300 tallet fra en stor forekomst af arronderede godser og til i stedet en større efter en guldvurdering, som beregningsmæssigt tog sit udgangspunkt i den forekomst af strøgods i 1300 tallet. Dette billede er mest markant i det sjællandske matrikulerede ejendom, det vil sige, i den værdisættelse af ejendommen som forelå på
område, hvor kildematerialet er størst. Desværre er det primært højadelens godser der købstidspunktet, mens det sjællandske lovområde blev beregnet efter den såkaldte har været mål for undersøgelserne. Dette skyldes ifølge forfatteren det ringe skyldtaksation, hvori jorden blev værdisat efter hvor meget udsæd den kunne tage på
kildemateriale der har været til rådighed, idet lavadelens godser for i al fald det angivne tidspunkt. Grundet denne afvigelse i beregningsmetoder fremkom dermed Valdemarstidens vedkommende blot indbefatter én kilde, nemlig Falsterlisten i Kong en større forskel i ydelser mellem især det jyske og det sjællandske lovområde til Valdemars Jordebog. Men der savnes her en nøjere redegørelse for hvem og hvad skatteledingen. Opkomsten af en adelsleding baseret på en herremandsstands militære højadelen omfattede, og i og med at såvel herremænd som medlemmer af ydelser til ledingen på egen bekostning mod at få frelse, tænkte Erslev hertil var en sen Huskarlestævnet indregnes af Ulsig om godsejere hørende begge til højadelen, synes innovation først opkommet og forbundet med Valdemarstidens ledings- og denne definering ganske påkrævet.
skattereformer.
I Erik Lönnroths Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige, tænkes en større Sture Bolin foretog i dennes Ledung och Frälse, en granskning af de skånske reform forbundet med leding og skatteleding at havde været indført i Valdemar landskabers ledingsvæsen, både udgærds- og skatteleding samt frelse. Sture Bolin Birgerssons regeringstid, som førte til at skatterne blev ”stående skatter” baseret på en mente at bønderne og øvrige rurale grupper fra 1200 tallet og fremefter ikke længere jordtaksering. Forbundet hermed er tillige indførelsen af marklandsinddelingen i deltog personligt i krigstjenesten, men derimod udelukkende ydede til skatteledingen. I Sverige. Fundamentet til en opdeling mellem skatteydende bønder og adelige stedet blev krigshvervet varetaget af herremændene. Det nye skattesystem baseret på
frälsemænd og -kvinder, der var fritaget for skattepræstationer, var hermed lagt.
bøndernes erlæggelse af fiskale ydelser frem for udgærdsleding blev i praksis anvendt Indførelsen af disse reformer tænkes primært at havde tjent kongemagtens interesser, til at aflønne herremændene, mente Bolin. Den samlede ledingsflåde og – organisation 10
11
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 11
09-08-2021 12:49:53
som den så ud i Valdemar Sejrs tid anså Bolin for gradvist at svinde bort fra det sene stormand havde et eget følge af krigere og har ernæret sig ikke blot som kongelig 1200 tal og fremefter, men som dog at genoplives igen i begyndelsen af 1300 tallet, men embedsmand, men tillige ved plyndringer. I højmiddelalderen hvor kilden har sit ophav her i en ny form, hvor det ikke længere var jordbrugere og havne der skulle finansiere er denne form for plyndringer dog tilsyneladende ikke længere velset, og det er tillige ledingsflåden, men derimod ”rikets inkomsttagar,” altså en personlig indkomstskat. Skåne forventet at man indretter sig efter normer baseret på ens stand, der sætter rammerne for som et grænseområde mellem national dansk skatteleding, adelsleding og adfærd og levevis og for hvor langt man kan avancere. I Saxos Gesta Danorum fra udgærdsleding kontra national svensk leding og skatteledingssystem kommer markant samme periode nævnes da også kun plyndringer udført af ledingsflåden for at til udtryk i Sture Bolins værk.
proviantere og hertil kongefrænders plyndringer for at skaffe kapital til dynastiske magtkampe. I det sidste tilfælde fordømmes plyndringer i kongeriget og i de naboriger med hvem der er indgået aftaler om ikke at foretage denne slags aktioner. Endelig høres 1.4. Adelsfolk m/k
i Gesta Danorum tillige om plyndringer udført af landsforviste danskere for at kunne ernære sig.
Som nævnt indledningsvis menes ridder- og adelskulturen først at dukke op i midten af 1200 tallet. I dette afsnit vil der ses nærmere på om en adelsbevidsthed måske kan Tidens afstandtagen til det at opføre sig som en viking eller sørøver ses generelt at tænkes at havde været født tidligere end i 1200 tallet, og i så fald, hvordan opfattede være ganske udbredt i højmiddelalderkilderme, og der synes at være et stort fokus på at adelen da sig selv? For at besvare dette spørgsmål vil der begyndes med at se på
begrænse denne form for adfærd udgående fra angiveligt stormandsgårde i perioden.
hvordan adelen ikke ønskede at være, og dermed hvilke værdier og normer der blev Endvidere ses fra særligt senmiddelalderens kilder at handelsvirke og deltagelse i den taget afstand fra i kilderne fra før 1200 tallet. For en af de tematikker der optog internationale handel i stor stil blev bedrevet af især tidens højadel, og angiveligt har middelalderens verden var hvilke egenskaber og adfærdsnormer der kendetegnede været en af de måder hvorpå disse har kunnet klare den økonomiske krise i denne idealet for en adelsmand. Dette kunne komme til udtryk i netop også en beskrivelse af periode. Ofte ses adelsfolks sørøveri at havde været forbundet med handel, en hvad der bestemt ikke hørte til god opførsel for et medlem af adelsstanden. Det der især sammenkobling der i øvrigt også ses i senmiddelalderens kilder, hvor handelsvirke og springer i øjnene ved studiet af disse fænomener, er at al den dårlige opførsel og deltagelse i den internationale handel i stor stil blev bedrevet af især periodens højadel, uønskede normer som oftest kan indbefattes i et samlebegreb i højmiddelalderens og angiveligt har været en af de måder hvorpå disse har kunnet klare den økonomiske kilder, nemlig det at være en viking. Dette fremgår af blandt andet den islandske krise i denne periode. Der vendes tilbage hertil senere i værket. Men samme billede Knytlinge saga, hvori det fortælles at den sønderjyske adelsmand og stormand Egil synes dog at tegne sig, ifølge arkæologiske fund, i allerede den tidlige del af Ragnarssøn, der fungerede som høvedsmand på Bornholm, vækkede kongens mishag middelalderen, fra vikingetiden og fremefter, og angiveligt har adelen igennem hele ved at foretage gentagende plyndringer inden for landets grænser, og hertil at omgive middelalderen bedrevet handel i en eller anden form ved siden af plyndringer.
sig med et for stort folkehold ”næsten som en konge” såvel som et stort antal krigere.
Thomas Lindkvist har hævdet at vikingetogterne i det svenske område især må
Derfor indkaldes Egil til kongen som spørger adelsmanden: ”Har du plyndret igen i sommer, havde haft sit udgangspunkt fra stormandsgårde, hvor det tænkes at stormanden med et Egil?” og Egil Ragnarssøn bekræfter at det har han, hvorefter kongen svarer: ”Det er et slet følge af krigere selv har udrustet et skib og på eget initiativ taget afsted på togter: foretagende du giver dig ud på når du gør dig til viking; det er hedningeskik, og det vil jeg forbyde dig.”
”Snarare har lider, vilka anvãnts fõr hãrjningståg till sjõss, lagt grunden för en lokal överhet och lokal Egil opfordres dernæst til mådehold og til at denne ikke skal ”gøre sig større end din slægt og maktposition.”10 Ifølge Lindkvist var magten, som dette kan udledes og fortolkes af de afstamning berettiger dig til.”9 Af ovenstående passage fås således den oplysning at en 12
13
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 12
09-08-2021 12:49:53
som den så ud i Valdemar Sejrs tid anså Bolin for gradvist at svinde bort fra det sene stormand havde et eget følge af krigere og har ernæret sig ikke blot som kongelig 1200 tal og fremefter, men som dog at genoplives igen i begyndelsen af 1300 tallet, men embedsmand, men tillige ved plyndringer. I højmiddelalderen hvor kilden har sit ophav her i en ny form, hvor det ikke længere var jordbrugere og havne der skulle finansiere er denne form for plyndringer dog tilsyneladende ikke længere velset, og det er tillige ledingsflåden, men derimod ”rikets inkomsttagar,” altså en personlig indkomstskat. Skåne forventet at man indretter sig efter normer baseret på ens stand, der sætter rammerne for som et grænseområde mellem national dansk skatteleding, adelsleding og adfærd og levevis og for hvor langt man kan avancere. I Saxos Gesta Danorum fra udgærdsleding kontra national svensk leding og skatteledingssystem kommer markant samme periode nævnes da også kun plyndringer udført af ledingsflåden for at til udtryk i Sture Bolins værk.
proviantere og hertil kongefrænders plyndringer for at skaffe kapital til dynastiske magtkampe. I det sidste tilfælde fordømmes plyndringer i kongeriget og i de naboriger med hvem der er indgået aftaler om ikke at foretage denne slags aktioner. Endelig høres 1.4. Adelsfolk m/k
i Gesta Danorum tillige om plyndringer udført af landsforviste danskere for at kunne ernære sig.
Som nævnt indledningsvis menes ridder- og adelskulturen først at dukke op i midten af 1200 tallet. I dette afsnit vil der ses nærmere på om en adelsbevidsthed måske kan Tidens afstandtagen til det at opføre sig som en viking eller sørøver ses generelt at tænkes at havde været født tidligere end i 1200 tallet, og i så fald, hvordan opfattede være ganske udbredt i højmiddelalderkilderme, og der synes at være et stort fokus på at adelen da sig selv? For at besvare dette spørgsmål vil der begyndes med at se på
begrænse denne form for adfærd udgående fra angiveligt stormandsgårde i perioden.
hvordan adelen ikke ønskede at være, og dermed hvilke værdier og normer der blev Endvidere ses fra særligt senmiddelalderens kilder at handelsvirke og deltagelse i den taget afstand fra i kilderne fra før 1200 tallet. For en af de tematikker der optog internationale handel i stor stil blev bedrevet af især tidens højadel, og angiveligt har middelalderens verden var hvilke egenskaber og adfærdsnormer der kendetegnede været en af de måder hvorpå disse har kunnet klare den økonomiske krise i denne idealet for en adelsmand. Dette kunne komme til udtryk i netop også en beskrivelse af periode. Ofte ses adelsfolks sørøveri at havde været forbundet med handel, en hvad der bestemt ikke hørte til god opførsel for et medlem af adelsstanden. Det der især sammenkobling der i øvrigt også ses i senmiddelalderens kilder, hvor handelsvirke og springer i øjnene ved studiet af disse fænomener, er at al den dårlige opførsel og deltagelse i den internationale handel i stor stil blev bedrevet af især periodens højadel, uønskede normer som oftest kan indbefattes i et samlebegreb i højmiddelalderens og angiveligt har været en af de måder hvorpå disse har kunnet klare den økonomiske kilder, nemlig det at være en viking. Dette fremgår af blandt andet den islandske krise i denne periode. Der vendes tilbage hertil senere i værket. Men samme billede Knytlinge saga, hvori det fortælles at den sønderjyske adelsmand og stormand Egil synes dog at tegne sig, ifølge arkæologiske fund, i allerede den tidlige del af Ragnarssøn, der fungerede som høvedsmand på Bornholm, vækkede kongens mishag middelalderen, fra vikingetiden og fremefter, og angiveligt har adelen igennem hele ved at foretage gentagende plyndringer inden for landets grænser, og hertil at omgive middelalderen bedrevet handel i en eller anden form ved siden af plyndringer.
sig med et for stort folkehold ”næsten som en konge” såvel som et stort antal krigere.
Thomas Lindkvist har hævdet at vikingetogterne i det svenske område især må
Derfor indkaldes Egil til kongen som spørger adelsmanden: ”Har du plyndret igen i sommer, havde haft sit udgangspunkt fra stormandsgårde, hvor det tænkes at stormanden med et Egil?” og Egil Ragnarssøn bekræfter at det har han, hvorefter kongen svarer: ”Det er et slet følge af krigere selv har udrustet et skib og på eget initiativ taget afsted på togter: foretagende du giver dig ud på når du gør dig til viking; det er hedningeskik, og det vil jeg forbyde dig.”
”Snarare har lider, vilka anvãnts fõr hãrjningståg till sjõss, lagt grunden för en lokal överhet och lokal Egil opfordres dernæst til mådehold og til at denne ikke skal ”gøre sig større end din slægt og maktposition.”10 Ifølge Lindkvist var magten, som dette kan udledes og fortolkes af de afstamning berettiger dig til.”9 Af ovenstående passage fås således den oplysning at en 12
13
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 13
09-08-2021 12:49:53
svenske runestene, ”sjävvuxna,” i forståelsen at denne magt og magtpositioner var baseret sønner og døtre arvede, og tillige slegfredbørn hvis dette var lyst på tinge, og endelig på en ”egen kraft, rãtt och mõjlighet” som var en nødvendig forudsætning for at kunne arvede ægtefæller hverandre. På den vis var der mange ugifte unge kvinder samt enker indtage en politisk og social magtposition i samfundet.11 Hertil tænkes det at lith, såvel der sad inde med ejendomme, og har haft ansvaret for at drive og finansiere en som tillige hirdmænd og andet følge, har været bundet til disse lokale stormænd, og at landbrugsdrift og et folkehold på samme vis som deres mandlige frænder.
søbårne plyndringstogter har skabt fundamentet for lokale magtpositioner for disse I de seneste år er der fremkommet nye resultater forbundet med studiet af adelsfolk, og at dette system er pågået frem til det 13.århundrede. Flere svenske eliteresidenser, tidligere benævnt centralpladser i forskningen, der viser at disse anlæg forskere mener dertil at disse stormænd har kunnet rejse egne flåder og at dette kan ses kan genfindes i stort omfang rundt i det sydskandinaviske område i perioden 7-som det der ”på ett mer regionalt plan motsvarar ... Knut den stores thingmannalid.”12 Som belæg 11.århundrede, og her udviser en række fællestræk der kan udskille dem som en særlig herfor er taget udgangspunkt i flere svenske runesten fra midten af det 11.århundrede, kategori. Disse træk er blandt andet forekomsten af en større hal og dertil et forholdsvis som viser at private lith-flåder organiseret regionalt af en stormand, har været på
stort antal grubehuse, som viser tegn på ikke at havde været permanente beboelser, men plyndrings- og tributtogter til eksempelvis England. Det er muligt at det har været det som i stedet tænkes at havde været anvendt til håndværk og/eller handel. Ydermere ses samme billede der har tegnet sig i også resten af Skandinavien, og at der således stadig i ofte tillige tilstedeværelsen af et kultsted, hvor der i mange tilfælde senere ses opført en højmiddelalderen har været en glidende overgang fra en vikingekultur, som man i mindre kirke samme sted. Bemærkelsesværdigt er det at disse eliteresidenser som oftest stigende grad har forsøgt at tage afstand fra. Dertil synes det muligt at adelsslægters er at finde beliggende ved åer eller andre udløb til hav eller fjorde, gerne cirka 1-10 km formuer måske har været baseret og grundlagt på disse plyndringstogter, måske i væk. Det har ikke været muligt at sejle med større skibe fra residenserne og ud til kombination med handel, både i vikingetid og højmiddelalder.
eksempelvis fjorde eller hav, men det er muligt at man på anden vis har kunnet komme Det er særligt resultater fra arkæologien der taler for at dette kunne havde været til havet, for hvis der ses på beliggenheden af såvel eliteresidenser som deres senere således. Her har man hævdet at der fra midten af 900 tallet og til midten af 1000 tallet arvtagere, stormandsgårdene, så har disse været placeret nær velkendte og etablerede har eksisteret nye, stormandsgårde, ”side om side” med gamle såkaldte ”eliteresidenser,” som sejlruter i perioden. Iblandt disse eliteresidenser, eller stormandsgårde, som stadig er at det er tænkt har været forløberne for førstnævnte og dermed der hvor det er tænkt at den finde i ogsa vikingetiden er blandt andet det sjællandske Tissø nær Kattegat. Lignende tidlige vikingetids høvdinge har resideret.13 Termen stormandsgård er måske lidt residenser er tillige at finde andre steder i Danmark, eksempelvis Uppåkra i Vest-Skåne, misvisende, for der er bestemt intet der taler imod at kvinder også kunne være der er dateret til det sene 900 tal og ind i 1000 tallet. Her ses fund relateret til handel, indehavere af større gårde også de få århundreder tilbage i tiden, og at de tillige kunne der på mange måder ligner fund fra også det sjællandske Tissø, såsom mønter og vægte, have organiseret handel og udrustet skibe til plyndringer, selv om direkte kildebelæg i begge tilfælde med forbindelser til de østgående handelsruter.15 I Uppåkra ses som ved herfor mangler. Fra det angelsaksiske England haves eksempelvis diplomer der viser at Tissø både håndværk og markedsplads, og der er dertil udgravet en større gård. Skre nonneklostre var indehavere af toldprivilegier til flere handelsskibe, såvel som at der mener tillige at Uppåkra kan havde været en aristokratisk eliteresidens fra allerede allerede fra det tidlige 1000 tal her blev stillet krav til de større landlords og landladies ganske tidligt, og at der i hele Skandinavien har været tendens til hierarkisering og om at stille med et skib til den engelske skibsfyrd. Det kan være at disse skibe i opkomsten af sådanne større gårde under stormænd [– eller kvinder,] som ikke fredstider har været anvendt til også andre formål, eksempelvis handel.14 Hertil viser nødvendigvis har haft nogen forbindelse med en kongemagt.16 Det ser således ud til at Landskabslovene fra midten af 1200 tallet at arvereglerne i Danmark betød at både 14
15
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 14
09-08-2021 12:49:53
svenske runestene, ”sjävvuxna,” i forståelsen at denne magt og magtpositioner var baseret sønner og døtre arvede, og tillige slegfredbørn hvis dette var lyst på tinge, og endelig på en ”egen kraft, rãtt och mõjlighet” som var en nødvendig forudsætning for at kunne arvede ægtefæller hverandre. På den vis var der mange ugifte unge kvinder samt enker indtage en politisk og social magtposition i samfundet.11 Hertil tænkes det at lith, såvel der sad inde med ejendomme, og har haft ansvaret for at drive og finansiere en som tillige hirdmænd og andet følge, har været bundet til disse lokale stormænd, og at landbrugsdrift og et folkehold på samme vis som deres mandlige frænder.
søbårne plyndringstogter har skabt fundamentet for lokale magtpositioner for disse I de seneste år er der fremkommet nye resultater forbundet med studiet af adelsfolk, og at dette system er pågået frem til det 13.århundrede. Flere svenske eliteresidenser, tidligere benævnt centralpladser i forskningen, der viser at disse anlæg forskere mener dertil at disse stormænd har kunnet rejse egne flåder og at dette kan ses kan genfindes i stort omfang rundt i det sydskandinaviske område i perioden 7-som det der ”på ett mer regionalt plan motsvarar ... Knut den stores thingmannalid.”12 Som belæg 11.århundrede, og her udviser en række fællestræk der kan udskille dem som en særlig herfor er taget udgangspunkt i flere svenske runesten fra midten af det 11.århundrede, kategori. Disse træk er blandt andet forekomsten af en større hal og dertil et forholdsvis som viser at private lith-flåder organiseret regionalt af en stormand, har været på
stort antal grubehuse, som viser tegn på ikke at havde været permanente beboelser, men plyndrings- og tributtogter til eksempelvis England. Det er muligt at det har været det som i stedet tænkes at havde været anvendt til håndværk og/eller handel. Ydermere ses samme billede der har tegnet sig i også resten af Skandinavien, og at der således stadig i ofte tillige tilstedeværelsen af et kultsted, hvor der i mange tilfælde senere ses opført en højmiddelalderen har været en glidende overgang fra en vikingekultur, som man i mindre kirke samme sted. Bemærkelsesværdigt er det at disse eliteresidenser som oftest stigende grad har forsøgt at tage afstand fra. Dertil synes det muligt at adelsslægters er at finde beliggende ved åer eller andre udløb til hav eller fjorde, gerne cirka 1-10 km formuer måske har været baseret og grundlagt på disse plyndringstogter, måske i væk. Det har ikke været muligt at sejle med større skibe fra residenserne og ud til kombination med handel, både i vikingetid og højmiddelalder.
eksempelvis fjorde eller hav, men det er muligt at man på anden vis har kunnet komme Det er særligt resultater fra arkæologien der taler for at dette kunne havde været til havet, for hvis der ses på beliggenheden af såvel eliteresidenser som deres senere således. Her har man hævdet at der fra midten af 900 tallet og til midten af 1000 tallet arvtagere, stormandsgårdene, så har disse været placeret nær velkendte og etablerede har eksisteret nye, stormandsgårde, ”side om side” med gamle såkaldte ”eliteresidenser,” som sejlruter i perioden. Iblandt disse eliteresidenser, eller stormandsgårde, som stadig er at det er tænkt har været forløberne for førstnævnte og dermed der hvor det er tænkt at den finde i ogsa vikingetiden er blandt andet det sjællandske Tissø nær Kattegat. Lignende tidlige vikingetids høvdinge har resideret.13 Termen stormandsgård er måske lidt residenser er tillige at finde andre steder i Danmark, eksempelvis Uppåkra i Vest-Skåne, misvisende, for der er bestemt intet der taler imod at kvinder også kunne være der er dateret til det sene 900 tal og ind i 1000 tallet. Her ses fund relateret til handel, indehavere af større gårde også de få århundreder tilbage i tiden, og at de tillige kunne der på mange måder ligner fund fra også det sjællandske Tissø, såsom mønter og vægte, have organiseret handel og udrustet skibe til plyndringer, selv om direkte kildebelæg i begge tilfælde med forbindelser til de østgående handelsruter.15 I Uppåkra ses som ved herfor mangler. Fra det angelsaksiske England haves eksempelvis diplomer der viser at Tissø både håndværk og markedsplads, og der er dertil udgravet en større gård. Skre nonneklostre var indehavere af toldprivilegier til flere handelsskibe, såvel som at der mener tillige at Uppåkra kan havde været en aristokratisk eliteresidens fra allerede allerede fra det tidlige 1000 tal her blev stillet krav til de større landlords og landladies ganske tidligt, og at der i hele Skandinavien har været tendens til hierarkisering og om at stille med et skib til den engelske skibsfyrd. Det kan være at disse skibe i opkomsten af sådanne større gårde under stormænd [– eller kvinder,] som ikke fredstider har været anvendt til også andre formål, eksempelvis handel.14 Hertil viser nødvendigvis har haft nogen forbindelse med en kongemagt.16 Det ser således ud til at Landskabslovene fra midten af 1200 tallet at arvereglerne i Danmark betød at både 14
15
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 15
09-08-2021 12:49:53
der overalt i det danske område, også i de jyske landskaber, kan genfindes disse større en ”mulighed for, at en af Hvideættens stamfædre har ejet den grund, hvorpå Trelleborg er bygget,” men stormandsgårde forbundet med et internationalt handelsnetværk.
der ville i dette tilfælde, ifølge Nørlund, da havde været tale om en fra kongen befalet
”statsaktion.”20 I den nyere forskning er kongemagtens rolle dog nedtonet, og det har Spørgsmålet er i hvor høj grad det at være viking og være på vikingefærd har blandt andet været foreslået at det ikke nødvendigvis har været en konge, men måske i kombineret plyndringer og handel? Thomas Lindkvist mener at der har været et skel stedet en stormand der har stået bag også en række af 700-1000 tallets andre mellem det at være købmand og viking:
bygningsværker i Danmark, eksempelvis den i 1998 udgravede trævej ved Nybro nær
”Utlandsfärdernas karaktär skiftade. En extern produkttillägnelse med plundringar, härjningar och Varde i Jylland dateret til cirka 700-800 tallet, angiveligt cirka år 791, og dermed i tributkrävningar har existerat likaväl som ett mer fredligt utbyte av produkter. Iakttagelser fra den vikingetiden, en vej måske anlagt for at kunne nå Varde å, hvorfra der kunne sejles til västnordiska litteraturen har lett till slutsatsen att en klar och entydig skillnad mellan ”köpfärder” och det sydjyske handelsemporium Ribe. Dertil har det hypotetisk været foreslået at der nær
”vikingafärder” fanns. De sistnämnda var de som uteslutande syftade till plundring. Att vara ”viking” och att vara ”handelsman” var två skilda verksamheter.”
Nybro trævej måske kunne havde ligget en stormandsgård lig Tissø.21 Flere større anlæg 17
tænkes hertil at havde været forbundet med den sjællandske stormandsslægt Skjalm Af anden mening er Inge Skovgaard-Petersen:
Hvide.
” ....forskellen mellem vikinger og købmænd kun kom frem i vareanskaffelsesleddet, om godset var røvet De seks ringborge, Trelleborg i Skåne, Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i eller erhvervet ved køb eller produktion; transporten og den videre forhandling foregik under fælles betingelser.”
Odense, Fyrkat ved Mariager fjord, Aggersborg ved Limfjorden samt den nye ringborg 18
ved Køge, er dog stadig en kilde til spørgsmål, og blandt andet borgenes beliggenhed En tredje mulighed er dog at vikingerne ikke direkte har bedrevet handel selv, men at har givet anledning til debat, for uagtet om anlæggene har været udført af enten adel der på vikingeskibene befandt sig dels vikinger og dels købmænd med deres varer, eller kongemagt, da har adgang til søruter været en nødvendighed. Det har været hvormed der således her foreslås endnu en konstellation, hvor vikingerne ikke direkte fremført af Tage E. Christiansen at det ikke har været muligt at sejle ind til Trelleborg kombinerede handel og sørøveri, men i stedet overlod det første til handelsfolk. Uagtet ved Slagelse, hvormed den, såvel som de øvrige ringborge, deraf angiveligt ikke har hvorledes dette er foregået er der ingen tvivl om at indtægterne fra plyndringer i det kunnet fungeret som træningslejr for Sven Tveskægs vikinger før erobringen af fremmede, og muligvis handel dertil i den ene eller anden form, har bidraget til at England, således som det har været foreslået af Poul Nørlund,22 en ældre antagelse der opretholde stormænds og storkvinders position. Dertil har indsamling af tribut har mødt stor modstand også fra historiker-kredse, blandt andet fra Curt Weibull. Det er angiveligt også været en større indtægtskilde for vikingetidens elite. Nogle særligt fundet af en spærring eller dæmning ved Pine Mølle mellem Trelleborg og eliteresidenser vides dertil at være overgået fra oprindeligt at havde været Storebælt, som tænkes af havde hindret sejlads, ifølge Tage E. Christiansen. Denne tese stormandsanlæg til senere mulige kongsgårde, og det har været hævdet at også den er i nyere tid blevet støttet af nye Pollen-analyser som kundgør at Pine Mølle er ældre nordjyske ringborg Aggersborg er at se i en sådan udvikling.19 Dette bryder med den end Trelleborg.23 Det må da til denne lidt tekniske diskussion i de arkæologiske kredse traditionelle antagelse om at ringborge-anlæggene med deres stramme struktur har tilføjes, at uagtet om det har været muligt at sejle direkte til ringborgene, såvel som til været opført på samme tid af en bygherre, og det altid kongen, således som det de mindre stormandsgårde, da har de alle haft en beliggenhed tæt ved havet, og tæt ved eksempelvis er fremlagt af Poul Nørlund, der mener at Trelleborg ved Slagelses åer førende til havet, og det har således været muligt på anden måde at transportere både bygherre må havde været Sven Tveskæg, og at der ikke kan havde været tale om private mænd, proviant og udstyr ned til et ventende skib. Eksempelvis haves en kilde fra det anlæg, altså adelsfolks eller stormænds besiddelser, omend der dog kunne havde været 16
17
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 16
09-08-2021 12:49:54
der overalt i det danske område, også i de jyske landskaber, kan genfindes disse større en ”mulighed for, at en af Hvideættens stamfædre har ejet den grund, hvorpå Trelleborg er bygget,” men stormandsgårde forbundet med et internationalt handelsnetværk.
der ville i dette tilfælde, ifølge Nørlund, da havde været tale om en fra kongen befalet
”statsaktion.”20 I den nyere forskning er kongemagtens rolle dog nedtonet, og det har Spørgsmålet er i hvor høj grad det at være viking og være på vikingefærd har blandt andet været foreslået at det ikke nødvendigvis har været en konge, men måske i kombineret plyndringer og handel? Thomas Lindkvist mener at der har været et skel stedet en stormand der har stået bag også en række af 700-1000 tallets andre mellem det at være købmand og viking:
bygningsværker i Danmark, eksempelvis den i 1998 udgravede trævej ved Nybro nær
”Utlandsfärdernas karaktär skiftade. En extern produkttillägnelse med plundringar, härjningar och Varde i Jylland dateret til cirka 700-800 tallet, angiveligt cirka år 791, og dermed i tributkrävningar har existerat likaväl som ett mer fredligt utbyte av produkter. Iakttagelser fra den vikingetiden, en vej måske anlagt for at kunne nå Varde å, hvorfra der kunne sejles til västnordiska litteraturen har lett till slutsatsen att en klar och entydig skillnad mellan ”köpfärder” och det sydjyske handelsemporium Ribe. Dertil har det hypotetisk været foreslået at der nær
”vikingafärder” fanns. De sistnämnda var de som uteslutande syftade till plundring. Att vara ”viking” och att vara ”handelsman” var två skilda verksamheter.”
Nybro trævej måske kunne havde ligget en stormandsgård lig Tissø.21 Flere større anlæg 17
tænkes hertil at havde været forbundet med den sjællandske stormandsslægt Skjalm Af anden mening er Inge Skovgaard-Petersen:
Hvide.
” ....forskellen mellem vikinger og købmænd kun kom frem i vareanskaffelsesleddet, om godset var røvet De seks ringborge, Trelleborg i Skåne, Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i eller erhvervet ved køb eller produktion; transporten og den videre forhandling foregik under fælles betingelser.”
Odense, Fyrkat ved Mariager fjord, Aggersborg ved Limfjorden samt den nye ringborg 18
ved Køge, er dog stadig en kilde til spørgsmål, og blandt andet borgenes beliggenhed En tredje mulighed er dog at vikingerne ikke direkte har bedrevet handel selv, men at har givet anledning til debat, for uagtet om anlæggene har været udført af enten adel der på vikingeskibene befandt sig dels vikinger og dels købmænd med deres varer, eller kongemagt, da har adgang til søruter været en nødvendighed. Det har været hvormed der således her foreslås endnu en konstellation, hvor vikingerne ikke direkte fremført af Tage E. Christiansen at det ikke har været muligt at sejle ind til Trelleborg kombinerede handel og sørøveri, men i stedet overlod det første til handelsfolk. Uagtet ved Slagelse, hvormed den, såvel som de øvrige ringborge, deraf angiveligt ikke har hvorledes dette er foregået er der ingen tvivl om at indtægterne fra plyndringer i det kunnet fungeret som træningslejr for Sven Tveskægs vikinger før erobringen af fremmede, og muligvis handel dertil i den ene eller anden form, har bidraget til at England, således som det har været foreslået af Poul Nørlund,22 en ældre antagelse der opretholde stormænds og storkvinders position. Dertil har indsamling af tribut har mødt stor modstand også fra historiker-kredse, blandt andet fra Curt Weibull. Det er angiveligt også været en større indtægtskilde for vikingetidens elite. Nogle særligt fundet af en spærring eller dæmning ved Pine Mølle mellem Trelleborg og eliteresidenser vides dertil at være overgået fra oprindeligt at havde været Storebælt, som tænkes af havde hindret sejlads, ifølge Tage E. Christiansen. Denne tese stormandsanlæg til senere mulige kongsgårde, og det har været hævdet at også den er i nyere tid blevet støttet af nye Pollen-analyser som kundgør at Pine Mølle er ældre nordjyske ringborg Aggersborg er at se i en sådan udvikling.19 Dette bryder med den end Trelleborg.23 Det må da til denne lidt tekniske diskussion i de arkæologiske kredse traditionelle antagelse om at ringborge-anlæggene med deres stramme struktur har tilføjes, at uagtet om det har været muligt at sejle direkte til ringborgene, såvel som til været opført på samme tid af en bygherre, og det altid kongen, således som det de mindre stormandsgårde, da har de alle haft en beliggenhed tæt ved havet, og tæt ved eksempelvis er fremlagt af Poul Nørlund, der mener at Trelleborg ved Slagelses åer førende til havet, og det har således været muligt på anden måde at transportere både bygherre må havde været Sven Tveskæg, og at der ikke kan havde været tale om private mænd, proviant og udstyr ned til et ventende skib. Eksempelvis haves en kilde fra det anlæg, altså adelsfolks eller stormænds besiddelser, omend der dog kunne havde været 16
17
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 17
09-08-2021 12:49:54
senere 1100 tal der beskriver et privat togt, og det berettes at alt skibsudstyr blev bragt barbarer, der bor i hobetal rundt om dette hav. Derfor hænder det også, at de misbruger den tilladelse, de ned til skibets ankerplads ved kysten, hvor de søfarende siden tog afsked med deres har fået, over for deres egne landsmænd!”30
slægtninge, mens de ventede på blæst nok til at kunne sætte sejl.24 Hertil ses i Jyske Lov Det høres således at visse folk betaler tribut til konger for at få tilladelse til at fra midten af 1200 tallet at havnebønderne selv skulle bringe deres proviant ud til plyndre i, formodentlig et område under dennes konges styre. Tilsyneladende skibene ved kysten og kunne straffes dersom de forsømte denne pligt.25 Ydermere høres sidestillede ærkebiskoppen denne form for sørøveri med det at være viking. I Knytlinge det i en anden kilde fra år 1258 at landboere skulle transportere biskoppen af Ribes saga var det som nævnt tilfældige plyndringstogter uden tilladelse fra fyrster eller proviant ned til biskoppens skibe ved afskibningshavnen.26
regenter der var betegnet som vikingeadfærd, og hertil tillige pirateri, idet det fortælles i samme kilde at et rigt lastet købmandsskib fra Norge på sin sejlads over Østersøen var Sammenhængen mellem handel og pirateri samt definitionen af hvad der skal forstås forsvundet, hvilket siden blev opklaret var Egil Ragnarssøns fortjeneste, idet denne og ved en viking, eller ved vikingefærd, er ydermere taget op i forskningen af Erik Arup, dennes mænd havde bordet og røvet skibet og dræbt mandskabet.
der har fremlagt en tese som siden har været en ganske vedholdende antagelse i 31 Det vides ikke om
Egil tillige også har bedrevet handel, men som nævnt ses det af kilderne fra såvel den historiefaget, nemlig at termen viking, såvel som normanner, begge oprindeligt var tidlige som sene middelalder at handel og pirateri ofte gik hånd i hånd. Et andet forbundet med ”mænd fra Viken” og fandt at disse betegnelser oprindeligt særligt var spørgsmål er hvor stor handlen var i 1100-1200 tallet?
forbundet med nordmænd, og først siden blev en fællesbetegnelse for alle sørøvere fra Norden. At viking skulle være forbundet med Viken i Oslofjorden, hvor også det store Anden forskning har vist at der før hanseaternes købmandsnetværks opståen i handels-emporium Kaupang var beliggende, var dertil stærkt sammenkædet i Arups Skandinavien i midten af 1200 tallet har eksisteret en større sydskandinavisk handel end tese.27 Af flere runesten fra Skåne kunne det da også tyde på at termen viking måske hidtil antaget. Tidligere mente man ud fra historiske studier at der var foregået handel i kunne referere til en form for stedbetegnelse. Dette ses eksempelvis på Västra Strö-også denne periode, men med dog primært gotlandske købmand som primus motor, og monumentet hvor følgende runeristninger er at finde: ”Fader lod disse runer hugge efter sin at først Hedeby og siden Lübeck fungerede som de store internationale broder Asser, som fandt døden nordpå i Uikiku,” og dermed i Viking, og på tillige en anden afskibningshavne,32 og det er først med de nyere arkæologiske studier at der er påvist en skånsk sten, Gårdstånga-stenen, ses igen uikiku angivet som måske en stedbetegnelse, langt større handelsaktivitet end førhen antaget, og omfattende et langt større geografisk idet der omtales drenge som havde været ”i uikiku.”28 Erik Arup mente dertil at område af Skandinavien. Denne konklusion er blandt andet baseret på studiet af vikingerne i deres oprindelse var købmænd, og at disse som andre købmænd tog afsted i vragfund af ganske store lastskibe fra perioden 1000-1250. Det er tænkt at disse skibe er et skib lastet med varer, men at udvalget af varer fra Danmark dog var så ringe, at det indgået i de velkendte vikingehandelsruter fra England og kontinentet til Hedeby og har været mere fristende at borde eksempelvis et frisisk handelsskib for at skaffe bedre derfra videre østpå til Sverige eller gennem Kattegat til Norge, og den modsatte vej.
varer, og med tiden udvidede dette sørøveri sig mod også de kystbeliggende klostre og Tilsyneladende var der iblandt disse handelskibe varierende størrelsesforhold som er byer, eksempelvis Lindisfarne.29
tænkt at afspejle ejernes økonomiske og sociale position, omend dog alle de undersøgte handelsskibe er at regne for større lastskibe. En professionel søhandel før de hanseatiske En definition på hvad man generelt i perioden har forstået ved termen viking ses hos købmænds ankomst til Norden, kan havde medført en ændring i den måde varer og Adam af Bremen i det sene 1000 tal:
andet gods er blevet afhændet på i forhold til den tidlige del af vikingetiden. Måske har
”Seland er overordentlig rig på guld, som samles sammen på sørøvertogter. Disse sørøvere kalder de selv det været mere rentabelt at handle end at plyndre for de større høvdinge og stormænd wichinger, mens vi kalder dem ascomanner. De betaler skat til danerkongen for at få lov til at plyndre de 18
19
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 18
09-08-2021 12:49:54
senere 1100 tal der beskriver et privat togt, og det berettes at alt skibsudstyr blev bragt barbarer, der bor i hobetal rundt om dette hav. Derfor hænder det også, at de misbruger den tilladelse, de ned til skibets ankerplads ved kysten, hvor de søfarende siden tog afsked med deres har fået, over for deres egne landsmænd!”30
slægtninge, mens de ventede på blæst nok til at kunne sætte sejl.24 Hertil ses i Jyske Lov Det høres således at visse folk betaler tribut til konger for at få tilladelse til at fra midten af 1200 tallet at havnebønderne selv skulle bringe deres proviant ud til plyndre i, formodentlig et område under dennes konges styre. Tilsyneladende skibene ved kysten og kunne straffes dersom de forsømte denne pligt.25 Ydermere høres sidestillede ærkebiskoppen denne form for sørøveri med det at være viking. I Knytlinge det i en anden kilde fra år 1258 at landboere skulle transportere biskoppen af Ribes saga var det som nævnt tilfældige plyndringstogter uden tilladelse fra fyrster eller proviant ned til biskoppens skibe ved afskibningshavnen.26
regenter der var betegnet som vikingeadfærd, og hertil tillige pirateri, idet det fortælles i samme kilde at et rigt lastet købmandsskib fra Norge på sin sejlads over Østersøen var Sammenhængen mellem handel og pirateri samt definitionen af hvad der skal forstås forsvundet, hvilket siden blev opklaret var Egil Ragnarssøns fortjeneste, idet denne og ved en viking, eller ved vikingefærd, er ydermere taget op i forskningen af Erik Arup, dennes mænd havde bordet og røvet skibet og dræbt mandskabet.
der har fremlagt en tese som siden har været en ganske vedholdende antagelse i 31 Det vides ikke om
Egil tillige også har bedrevet handel, men som nævnt ses det af kilderne fra såvel den historiefaget, nemlig at termen viking, såvel som normanner, begge oprindeligt var tidlige som sene middelalder at handel og pirateri ofte gik hånd i hånd. Et andet forbundet med ”mænd fra Viken” og fandt at disse betegnelser oprindeligt særligt var spørgsmål er hvor stor handlen var i 1100-1200 tallet?
forbundet med nordmænd, og først siden blev en fællesbetegnelse for alle sørøvere fra Norden. At viking skulle være forbundet med Viken i Oslofjorden, hvor også det store Anden forskning har vist at der før hanseaternes købmandsnetværks opståen i handels-emporium Kaupang var beliggende, var dertil stærkt sammenkædet i Arups Skandinavien i midten af 1200 tallet har eksisteret en større sydskandinavisk handel end tese.27 Af flere runesten fra Skåne kunne det da også tyde på at termen viking måske hidtil antaget. Tidligere mente man ud fra historiske studier at der var foregået handel i kunne referere til en form for stedbetegnelse. Dette ses eksempelvis på Västra Strö-også denne periode, men med dog primært gotlandske købmand som primus motor, og monumentet hvor følgende runeristninger er at finde: ”Fader lod disse runer hugge efter sin at først Hedeby og siden Lübeck fungerede som de store internationale broder Asser, som fandt døden nordpå i Uikiku,” og dermed i Viking, og på tillige en anden afskibningshavne,32 og det er først med de nyere arkæologiske studier at der er påvist en skånsk sten, Gårdstånga-stenen, ses igen uikiku angivet som måske en stedbetegnelse, langt større handelsaktivitet end førhen antaget, og omfattende et langt større geografisk idet der omtales drenge som havde været ”i uikiku.”28 Erik Arup mente dertil at område af Skandinavien. Denne konklusion er blandt andet baseret på studiet af vikingerne i deres oprindelse var købmænd, og at disse som andre købmænd tog afsted i vragfund af ganske store lastskibe fra perioden 1000-1250. Det er tænkt at disse skibe er et skib lastet med varer, men at udvalget af varer fra Danmark dog var så ringe, at det indgået i de velkendte vikingehandelsruter fra England og kontinentet til Hedeby og har været mere fristende at borde eksempelvis et frisisk handelsskib for at skaffe bedre derfra videre østpå til Sverige eller gennem Kattegat til Norge, og den modsatte vej.
varer, og med tiden udvidede dette sørøveri sig mod også de kystbeliggende klostre og Tilsyneladende var der iblandt disse handelskibe varierende størrelsesforhold som er byer, eksempelvis Lindisfarne.29
tænkt at afspejle ejernes økonomiske og sociale position, omend dog alle de undersøgte handelsskibe er at regne for større lastskibe. En professionel søhandel før de hanseatiske En definition på hvad man generelt i perioden har forstået ved termen viking ses hos købmænds ankomst til Norden, kan havde medført en ændring i den måde varer og Adam af Bremen i det sene 1000 tal:
andet gods er blevet afhændet på i forhold til den tidlige del af vikingetiden. Måske har
”Seland er overordentlig rig på guld, som samles sammen på sørøvertogter. Disse sørøvere kalder de selv det været mere rentabelt at handle end at plyndre for de større høvdinge og stormænd wichinger, mens vi kalder dem ascomanner. De betaler skat til danerkongen for at få lov til at plyndre de 18
19
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 19
09-08-2021 12:49:54
[og -kvinder,] som det er tænkt har været ejere af disse handelsskibe, såvel som følgelig afstandtagen til det umådeholdne og respektløsheden over for eksempelvis ejendomsret, også borgerskabet i byerne.33 Der har dertil været argumenteret for at selv koggen ikke hierarki og social status.
er en hanseatisk innovation, men i stedet en dansk, og at hanseaterne således ikke blot Hvad angår de ovenfor nævnte øst- og vestgående vikingefærder som tillige overtog sejlruter allerede etableret af skandinaverne, men tillige deres skibsbyggeteknik.
runestenene vidner om, da kan det dog også være at det som nævnt blot har været Det er vragfund gjort nær Stockholm og flere steder i Jylland, blandt andet ved Kolding mindre plyndringstogter ind i naboområderne i en tid, hvor der endnu ikke var lavet og sågår Skagen, der har ført til denne antagelse, og konklusionen har været at alle disse aftaler mellem kongerne om forbud herimod. Dette hører vi om i kilderne i eksempelvis skibe angiveligt har været bygget i Hedeby. Igen tænkes det også her at disse store skibe Saxos Gesta Danorum, hvor der er indgået aftaler med Sverige og flere af de nordtyske må havde indikeret at en omfattende søhandel er foregået ganske tidligt.34 Der er således fyrster om forbud mod plyndringer og ran i disses territorier, ligesom at det tillige ses at nok ingen tvivl om at jagten på økonomisk velstand og social opadstigen har været være forbudt at foretage plyndringstogter i eget land. Hvor sådanne aftaler ikke var drivkraften bag vikingetidens plyndringstogter, og at dette har lagt fundamentet til lavet kunne der tilsyneladende frit plyndres, selv om der dog høres klager fra flere adelens rigdom i århundrederne efter for de familier og slægter som klarede opgaven.
fyrster til den danske konge. Lignende aftaler ses allerede omtalt tilbage i Søren Sindbæk har hertil argumenteret for at den økonomiske velstand som Frankerkrøniken, mellem den danske kongemagt og den frankiske kejser Ludvig den vikingetiden bragte med sig tillige har været anvendt til at knytte sociale bånd mellem Fromme i det tidlige 800 tal. Denne sidste forventede her at den danske konge da slægter og skabe netværk, og at rigdomme eksempelvis har været anvendt til at standsede vikingefærderne til Frankerriget, hvilket dog ikke var muligt,37 og vidner om finansiere udgifter i forbindelse med ægteskabsalliancer.35
den blot spæde statsdannelse og manglende royal kontrol over adelsfolkene som Højmiddelalderens kilder viser desuden at man i perioden har været ganske optaget prægede denne periode.
af vikingetiden, herunder også vikingetidens plyndringer. Dette ses i blandt andet Det at kombinere sørøveri og handel var dog ikke blot eksklusivt henlagt til periodens Rimkrøniker, hvor der høres om sådanne togter i Skandinavien udført af vikingetidens og højmiddelalderens tidlige del. Som det vil blive fremlagt senere, da ses vikinger. Eksempelvis ses en beskrivelse af danske plyndringer og rov i Blekinge i en lignende fremgangsmåder at havde pågået i også 1300 tallet og fremefter. I denne sene periode hvor dette område var under svensk herredømme, og flere steder i periode sås de større magnatfamilier, der havde overlevet periodens kriser, at forsøge at Rimkrønikerne omtales sådanne togter og deltagerne heri som ”vikinger.”36 Disse forøge formuen ved søbårne handelsaktiviteter, og det forstås hertil ud fra kilderne, at kæmpede til og med mod andre vikinger i Skandinavien. Tilsyneladende var dette ikke sørøveri mellem købmandskibene var en almen praksis, som man måtte døje og med erobring for øje. Nærmere en form for pirateri hvor man blot tog rov eller bordede kalkulere med som tab for egne skib, men som man da også selv bedrev lige så flittigt, andre skibe. Dertil beskrives et sådant sidste forsøg på angreb på et mindre skib, som en for måske at opretholde en balance, om man så må sige. En adelsmand, primært form for ”øvelse” eller træning. Men det er nok farvet af Rimkrønikens ide om lensmand, kunne i denne sene periode have eget skib, eller leje sig ind i en del af et vikingefærderne som nærmest en ungdommelig leg, og en uforfærdet lethed præger andet skib, og handlen blev udført som en form for ”kommisionshandel,” det vil sige, at en generelt beskrivelserne af kampscenerne, der næsten har art af et spil, og det synes som
”handelsknægt” blev udsendt på adelsmandens vegne og her forestod handelen for denne.38
om man i tiden har haft en tvedelt opfattelse af vikingetiden; dels en hemmelig subtil I senmiddelalderen deltog adelsmanden således ikke længere i egen person i hverken beundring for særligt modet og kækheden hos både mænd og kvinder, og dels en handel eller pirateri. Klager og erstatningssager grundet pirateri mod handelsskibe udgør en stor del af kildematerialet fra senmiddelalderen, og viser at tendensen til 20
21
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 20
09-08-2021 12:49:54
[og -kvinder,] som det er tænkt har været ejere af disse handelsskibe, såvel som følgelig afstandtagen til det umådeholdne og respektløsheden over for eksempelvis ejendomsret, også borgerskabet i byerne.33 Der har dertil været argumenteret for at selv koggen ikke hierarki og social status.
er en hanseatisk innovation, men i stedet en dansk, og at hanseaterne således ikke blot Hvad angår de ovenfor nævnte øst- og vestgående vikingefærder som tillige overtog sejlruter allerede etableret af skandinaverne, men tillige deres skibsbyggeteknik.
runestenene vidner om, da kan det dog også være at det som nævnt blot har været Det er vragfund gjort nær Stockholm og flere steder i Jylland, blandt andet ved Kolding mindre plyndringstogter ind i naboområderne i en tid, hvor der endnu ikke var lavet og sågår Skagen, der har ført til denne antagelse, og konklusionen har været at alle disse aftaler mellem kongerne om forbud herimod. Dette hører vi om i kilderne i eksempelvis skibe angiveligt har været bygget i Hedeby. Igen tænkes det også her at disse store skibe Saxos Gesta Danorum, hvor der er indgået aftaler med Sverige og flere af de nordtyske må havde indikeret at en omfattende søhandel er foregået ganske tidligt.34 Der er således fyrster om forbud mod plyndringer og ran i disses territorier, ligesom at det tillige ses at nok ingen tvivl om at jagten på økonomisk velstand og social opadstigen har været være forbudt at foretage plyndringstogter i eget land. Hvor sådanne aftaler ikke var drivkraften bag vikingetidens plyndringstogter, og at dette har lagt fundamentet til lavet kunne der tilsyneladende frit plyndres, selv om der dog høres klager fra flere adelens rigdom i århundrederne efter for de familier og slægter som klarede opgaven.
fyrster til den danske konge. Lignende aftaler ses allerede omtalt tilbage i Søren Sindbæk har hertil argumenteret for at den økonomiske velstand som Frankerkrøniken, mellem den danske kongemagt og den frankiske kejser Ludvig den vikingetiden bragte med sig tillige har været anvendt til at knytte sociale bånd mellem Fromme i det tidlige 800 tal. Denne sidste forventede her at den danske konge da slægter og skabe netværk, og at rigdomme eksempelvis har været anvendt til at standsede vikingefærderne til Frankerriget, hvilket dog ikke var muligt,37 og vidner om finansiere udgifter i forbindelse med ægteskabsalliancer.35
den blot spæde statsdannelse og manglende royal kontrol over adelsfolkene som Højmiddelalderens kilder viser desuden at man i perioden har været ganske optaget prægede denne periode.
af vikingetiden, herunder også vikingetidens plyndringer. Dette ses i blandt andet Det at kombinere sørøveri og handel var dog ikke blot eksklusivt henlagt til periodens Rimkrøniker, hvor der høres om sådanne togter i Skandinavien udført af vikingetidens og højmiddelalderens tidlige del. Som det vil blive fremlagt senere, da ses vikinger. Eksempelvis ses en beskrivelse af danske plyndringer og rov i Blekinge i en lignende fremgangsmåder at havde pågået i også 1300 tallet og fremefter. I denne sene periode hvor dette område var under svensk herredømme, og flere steder i periode sås de større magnatfamilier, der havde overlevet periodens kriser, at forsøge at Rimkrønikerne omtales sådanne togter og deltagerne heri som ”vikinger.”36 Disse forøge formuen ved søbårne handelsaktiviteter, og det forstås hertil ud fra kilderne, at kæmpede til og med mod andre vikinger i Skandinavien. Tilsyneladende var dette ikke sørøveri mellem købmandskibene var en almen praksis, som man måtte døje og med erobring for øje. Nærmere en form for pirateri hvor man blot tog rov eller bordede kalkulere med som tab for egne skib, men som man da også selv bedrev lige så flittigt, andre skibe. Dertil beskrives et sådant sidste forsøg på angreb på et mindre skib, som en for måske at opretholde en balance, om man så må sige. En adelsmand, primært form for ”øvelse” eller træning. Men det er nok farvet af Rimkrønikens ide om lensmand, kunne i denne sene periode have eget skib, eller leje sig ind i en del af et vikingefærderne som nærmest en ungdommelig leg, og en uforfærdet lethed præger andet skib, og handlen blev udført som en form for ”kommisionshandel,” det vil sige, at en generelt beskrivelserne af kampscenerne, der næsten har art af et spil, og det synes som
”handelsknægt” blev udsendt på adelsmandens vegne og her forestod handelen for denne.38
om man i tiden har haft en tvedelt opfattelse af vikingetiden; dels en hemmelig subtil I senmiddelalderen deltog adelsmanden således ikke længere i egen person i hverken beundring for særligt modet og kækheden hos både mænd og kvinder, og dels en handel eller pirateri. Klager og erstatningssager grundet pirateri mod handelsskibe udgør en stor del af kildematerialet fra senmiddelalderen, og viser at tendensen til 20
21
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 21
09-08-2021 12:49:54
fordømmelse af pirateri og plyndringer har været så udbredt, at der nu kunne indledes Noter til kapitel 1
retssager og erstatning for tab opnås.
1.
P. Bourdieu, 1997, s. 25-26.
2.
P. Bourdieu, 1997, s. 20-21 samt 24-25.
3.
P. Bourdieu, 1997, s. 20-21.
4.
P. Bourdieu, 1997, s. 115 samt 151.
5.
P. Bourdieu, 1997, s. 152, 157 samt 189-190.
6.
P. Bourdieu, 1997, s. 32.
7.
J. Olrik, 1900-1901, s. 104.
8.
P. Bourdieu, 1997, s. 21.
9.
H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 53 samt 56-57.
10. T. Lindkvist, 1990, s. 52.
11. T. Lindkvist, 1990, s. 55.
12. T. Lindkvist, 1990, s. 51.
13. K. F. Terkselsen, 2018, s. 205.
14. P. Sawyer, 1968, S86, S87 samt S91.
15. D. Skre, 2007, s. 456.
16. D. Skre, 2007, s. 458.
17. T. Lindkvist, 1990, s. 48.
18. I. Skovgaard-Petersen, 1977, s. 137.
19. K. F. Terkselsen, 2018, s. 188.
20. P. Nørlund, 1948, s. 149-150 .
21. M. Ravn, 1999, s. 252.
22. P. Nørlund, 1973, s. 32-33.
22
23
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 22
09-08-2021 12:49:54
fordømmelse af pirateri og plyndringer har været så udbredt, at der nu kunne indledes Noter til kapitel 1
retssager og erstatning for tab opnås.
1.
P. Bourdieu, 1997, s. 25-26.
2.
P. Bourdieu, 1997, s. 20-21 samt 24-25.
3.
P. Bourdieu, 1997, s. 20-21.
4.
P. Bourdieu, 1997, s. 115 samt 151.
5.
P. Bourdieu, 1997, s. 152, 157 samt 189-190.
6.
P. Bourdieu, 1997, s. 32.
7.
J. Olrik, 1900-1901, s. 104.
8.
P. Bourdieu, 1997, s. 21.
9.
H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 53 samt 56-57.
10. T. Lindkvist, 1990, s. 52.
11. T. Lindkvist, 1990, s. 55.
12. T. Lindkvist, 1990, s. 51.
13. K. F. Terkselsen, 2018, s. 205.
14. P. Sawyer, 1968, S86, S87 samt S91.
15. D. Skre, 2007, s. 456.
16. D. Skre, 2007, s. 458.
17. T. Lindkvist, 1990, s. 48.
18. I. Skovgaard-Petersen, 1977, s. 137.
19. K. F. Terkselsen, 2018, s. 188.
20. P. Nørlund, 1948, s. 149-150 .
21. M. Ravn, 1999, s. 252.
22. P. Nørlund, 1973, s. 32-33.
22
23
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 23
09-08-2021 12:49:54
23. K. Christensen, 2014, s. 321.
24. J. Olrik, 1900-1901, s. 140-141.
25. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 6, s. 123-124.