Adel og adelsleding- militær kultur i middelalderen by Heidi Schmidt - HTML preview

Kapitel 7

324

I perioden kunne en ugift adelskvinde være ejer af jord og ejendomme i et anseeligt omfang grundet tidens arveregler, såvel som at relationer og tilhørsforhold til de store Bourdieus model

adelsslægter og -dynastier har sikret denne anseelse. Omvendt var der også krav til adelskvindernes adfærd og opførsel. Det ses i gårdsretterne at kvinder, og det fremgår her at der er tale om hofdamer i dronningens gård, kunne bortvises hvis de havde opført sig usømmeligt. Det må tænkes at der her var af gøre med adelskvinder hørende til Som anført i kapitel 1 vil udvalgte kilder, her først og fremmest Vederloven samt Erik lavadelsgruppen. Hvad angik højadelens og kongehusets kvinder, da fremstilles disse af Pommern og Frederik IÌs gårdsretter, studeres og der vil blive lagt særligt vægt på de som godt opdragne, lyttende til råd fra forældre og andre rådgivere, og der ses på ingen to kapitaler, militær kultur og stand. Formålet hermed er at besvare værkets måde lignende restriktioner som før anført overfor de tjenende hofdamer, angiveligt hovedspørgsmål; Hvem gjaldt gårdsretterne for? Og fra hvilke sociale grupperinger fordi det ikke tænkes nødvendigt. I Rimkrøniken Alf og Alfhild omhandlende den kom disse? I tillæg hertil anvendes tillige andre kilder fra perioden som supplement. Det sjældne høviske kærlighed i tidens krøniker, løfter den svenske mø Alfhild dog det slør gælder blandt andet tidens Rimkrøniker, hvorfra der tillige kan hentes viden om som tidens ugifte kvinder bar, og forelskelse mellem denne og den danske prins, Alf, i adelskvinders dannelse. Lad os begynde med kvinderne og kulturen stand. Det fremgår tekstpassagen forklædt som skjald, opstår. Som straf sender Alfhilds far hende tilbage af kilderne at det var forventet at der blev talt respektfuldt til en kvinde af høj byrd, om til pigekammeret:

hun var gift eller jomfru. I Rimkrønikerne fremhæves det at dette ikke var vanligt tilbage i vikingetiden, hvor mændene gjorde nar af kvindagtighed og af følsomhed.

“Da sænkede ung Alfhild igen sit tætte slør, mens hendes kinder blussed som ingensinde før, og snart 322 I

med sin moder, den dronning from og prud, gik Alfhild, fulgt af ternerne af Gæstehallen ud.”

de nævnte eksempler synes der at være tale om lavadelsmænd. I højmiddelalderen giver 325

mændene selv udtryk for at de er følelsesfulde og ikke blot vilde drabanter, hvilket Denne episode stemmer godt overens med kvindeidealet i Rimkrønikerne, hvor der følgelig nok ses tydeligst i den høviske kærlighed. I de skandinaviske Rimkrøniker er veksles mellem en idealisering af en vis kækhed og gåpåmod på den ene side, der den høviske kærlighed ikke så udbredt et emne, idet de skandinaviske kilder her muligvis skal ses som noget til det vikingetidsunivers som fortællingerne er henlagt til primært er centreret om den politiske begivenhedshistorie, og glimt ind i hverdagskultur gældende, og på den anden side et stigende høvisk kvindeideal hvor kvinden indordnede og adelens liv generelt blot dukker op i mindre omfang. Men Rimkrønikerne viser at det sig efter de standsmæssige, og for kongehuset politisk funderede, ægteskabsaftaler som var vigtigt at tale “på høvisk vis” i henvendelserne til adelskvinder og til kvinder af slægten ønskede. I samme Rimkrønike ses et af de sjældne eksempler på aktiv militær kongeæt.323 Stand skulle respekteres. Dette ses i også en kilde fra 1100 tallet, hvor et deltagelse for kvinder, nemlig den fiktive ide om skjoldmøen. I fortællingen om Alf og privat ledingstogt bestående af jyder, sjællændere og skåninge under rejsen ankommer Alfhild afslører Alf at han er prins, og beder Alfhilds forældre om hendes hånd, men til Bergen og her i fuldskab antaster en norsk adelsdame. Det medfører klækkelige Alfhilds mor fraråder ægteskab med en som Alfhild ikke kender. Efterfølgende følger vi bøder til mændene, måske følgende her en norsk stadsret, det vides ikke med sikkerhed.

Alfhilds sorg og ulykkelige høviske kærlighed som sender hende på togt som skjoldmø 136

137

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 137

09-08-2021 12:50:01

for at lede efter Alf, der tilmed er forsvundet i mellemtiden. Modsat de øvrige Hvad angår adelsmændene og kulturen stand, da er de bedste eksempler herpå i Rimkrøniker indeholdende høvisk kærlighed, da får Alf og Alfhild rent faktisk kilderne blandt andet Knud Prislavsens afslag på at lede en del af ledingsflåden med hinanden, men i de fleste Rimkrøniker må der nøjes med høvisk tilbedelse på afstand begrundelse i dennes alt for fjerne tilknytning til kongeslægten. Igen som tidligere som siden sublimeres og forsøges glemmes i sorg, mens der indrettes efter de krav som anført så synes det som om at mænd i relationer til kongedynastiet havde visse blev stillet til adelsfolkene.326

privilegier som andre adelsfolk ikke nød, blandt andet det at kunne indtage de øverste befalingsposter over flåden samt udtage herremænd til ledingen. Knytlinge sagas Selvom kvinderne ikke deltog aktivt i den militære tjeneste, så ydede de som nævnt beretning om høvedsmanden Egil Ragnarssøn, der ikke mestrede standsbevidsthed, men til bondeledingen, og det må tænkes at adelskvinder gift med herremænd har ydet til havde et for stort og prangende folkehold er et andet godt eksempel på at der har hersket denne igen, når ægtemanden døde og jorden dernæst gik tilbage til skipænet og forskellige standarder og uskrevne regler for hvordan en adelsmand burde opføre sig, og bondeledingen. Som hustru til en herremand har adelskvinden angiveligt tillige været at dette også har været niveau-delt efter hvor i adelsstanden at vedkommende befandt omfattet af skatteledingen for de jorder og ejendomme som hørte til dennes hovedlod, sig. Ragnarssøn har tilsyneladende været en mindre adelsmand af lavere rang, og har af idet ægtemanden rådede over egen samt i al fald halvdelen af hustruens egen formue denne grund været nødsaget til at dæmpe luksuslivet selvom han måske har haft efter ægteskabs indgåelse dersom de havde fælles børn, mens hun, trods kirkens forsøg formuen til at kunne leve således. For som Vederloven angiver så var det mere velset at på at udvide dette i omfang, blot kunne varetage selvstændigt den sidste halvdel, være af “høj byrd” end at være formuende. I den senere del af middelalderen kom der eksempelvis donere sjælegaver til kirken og lignende.327 Hvor kvinder af bondestanden tilmed love som indbefatter sanktioner over for de som bar for prangende var havnebønder og måske af den vej kan siges at deltage i det militære, da sås at også

beklædningsstykker, som var for lig de royales, så det har været vigtigt at kunne kende adelskvinder som ejendomsbesiddere hørende til magnatgruppen, samt dronninger, forskel på de forskellige sociale grupperinger, og i takt med at gamle adelsslægter er ligeledes at havde bidraget til ledingen på lige vis med de øvrige magnater og gået under, og nye kommet til, må det tænkes at det har taget lidt tid at lære kongelige. På trods af kvindernes ydelser til ledingen så var de dog ikke en del af den spillereglerne for de nye og at opbygge hvad der betegnes som høj byrd, nemlig militære kultur, krigerkulturen, det var mændenes alene. I skjoldmø-universet er det ægteskabsalliancer ind i andre højadelsslægter og et langt stamtræ med fine aner. At Alfhilds terner der frivilligt melder sig til togtet samt en række andre møer i sorg og stand kunne medføre særlige begunstigelser og privilegier fremgår tillige af ulykkelig høvisk kærlighed. Alfhild har et mål om at finde Alf, men ellers beskrives Vederlovens beretning om det første lovbrud på regelsamlingen, idet den jyske blot noget der kunne ligne flugt; møer i kamp mod andre vikingesnekker igen og igen.

stormand Kristiern Svenssøns familie fik muligheden for at betale 40 marks bøden i Der ses ingen politiske funderede kampe eller higen efter velstand gennem plyndringer stedet for landsforvisning som før angivet.

som for kilder omhandlende mændenes vikingetogter. Derimod ses at rang, uddelering af opgaver, våbentræning og våbenbrug var lig, og vel genskabt fra vikingetidens Hvad angår kulturen militær kultur, da betød militær hierarki og rang, tillige med militære mandeverden, og denne fiktive militære kultur for kvinder er det eneste respekt for overordnede, som nævnt meget i Vederloven. Militær rang var opdelt efter eksempel der haves fra perioden, og vi skal vel primært som nævnt se disse skjoldmø-hvornår en person var optaget i Vederlaget, og det behøver ikke at betyde at det har fortællinger som en del af den høviske kærlighed.328 Ellers ses ingen adelskvinder at været de ældste som var mest indflydelsesrige. I eksempelvis Harry Christensens havde været forbundet med militær kultur såvidt kilderne. Derimod hørte de bestemt til diplomatiske studier sås at Rigsrådernes magt mere var baseret på høj byrd end høj kulturen stand som ovenfor anført.

alder. Måske har dette også spillet en rolle i Vederloven i forhold til rang. Rang afgjorde 138

139

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 138

09-08-2021 12:50:01

for at lede efter Alf, der tilmed er forsvundet i mellemtiden. Modsat de øvrige Hvad angår adelsmændene og kulturen stand, da er de bedste eksempler herpå i Rimkrøniker indeholdende høvisk kærlighed, da får Alf og Alfhild rent faktisk kilderne blandt andet Knud Prislavsens afslag på at lede en del af ledingsflåden med hinanden, men i de fleste Rimkrøniker må der nøjes med høvisk tilbedelse på afstand begrundelse i dennes alt for fjerne tilknytning til kongeslægten. Igen som tidligere som siden sublimeres og forsøges glemmes i sorg, mens der indrettes efter de krav som anført så synes det som om at mænd i relationer til kongedynastiet havde visse blev stillet til adelsfolkene.326

privilegier som andre adelsfolk ikke nød, blandt andet det at kunne indtage de øverste befalingsposter over flåden samt udtage herremænd til ledingen. Knytlinge sagas Selvom kvinderne ikke deltog aktivt i den militære tjeneste, så ydede de som nævnt beretning om høvedsmanden Egil Ragnarssøn, der ikke mestrede standsbevidsthed, men til bondeledingen, og det må tænkes at adelskvinder gift med herremænd har ydet til havde et for stort og prangende folkehold er et andet godt eksempel på at der har hersket denne igen, når ægtemanden døde og jorden dernæst gik tilbage til skipænet og forskellige standarder og uskrevne regler for hvordan en adelsmand burde opføre sig, og bondeledingen. Som hustru til en herremand har adelskvinden angiveligt tillige været at dette også har været niveau-delt efter hvor i adelsstanden at vedkommende befandt omfattet af skatteledingen for de jorder og ejendomme som hørte til dennes hovedlod, sig. Ragnarssøn har tilsyneladende været en mindre adelsmand af lavere rang, og har af idet ægtemanden rådede over egen samt i al fald halvdelen af hustruens egen formue denne grund været nødsaget til at dæmpe luksuslivet selvom han måske har haft efter ægteskabs indgåelse dersom de havde fælles børn, mens hun, trods kirkens forsøg formuen til at kunne leve således. For som Vederloven angiver så var det mere velset at på at udvide dette i omfang, blot kunne varetage selvstændigt den sidste halvdel, være af “høj byrd” end at være formuende. I den senere del af middelalderen kom der eksempelvis donere sjælegaver til kirken og lignende.327 Hvor kvinder af bondestanden tilmed love som indbefatter sanktioner over for de som bar for prangende var havnebønder og måske af den vej kan siges at deltage i det militære, da sås at også

beklædningsstykker, som var for lig de royales, så det har været vigtigt at kunne kende adelskvinder som ejendomsbesiddere hørende til magnatgruppen, samt dronninger, forskel på de forskellige sociale grupperinger, og i takt med at gamle adelsslægter er ligeledes at havde bidraget til ledingen på lige vis med de øvrige magnater og gået under, og nye kommet til, må det tænkes at det har taget lidt tid at lære kongelige. På trods af kvindernes ydelser til ledingen så var de dog ikke en del af den spillereglerne for de nye og at opbygge hvad der betegnes som høj byrd, nemlig militære kultur, krigerkulturen, det var mændenes alene. I skjoldmø-universet er det ægteskabsalliancer ind i andre højadelsslægter og et langt stamtræ med fine aner. At Alfhilds terner der frivilligt melder sig til togtet samt en række andre møer i sorg og stand kunne medføre særlige begunstigelser og privilegier fremgår tillige af ulykkelig høvisk kærlighed. Alfhild har et mål om at finde Alf, men ellers beskrives Vederlovens beretning om det første lovbrud på regelsamlingen, idet den jyske blot noget der kunne ligne flugt; møer i kamp mod andre vikingesnekker igen og igen.

stormand Kristiern Svenssøns familie fik muligheden for at betale 40 marks bøden i Der ses ingen politiske funderede kampe eller higen efter velstand gennem plyndringer stedet for landsforvisning som før angivet.

som for kilder omhandlende mændenes vikingetogter. Derimod ses at rang, uddelering af opgaver, våbentræning og våbenbrug var lig, og vel genskabt fra vikingetidens Hvad angår kulturen militær kultur, da betød militær hierarki og rang, tillige med militære mandeverden, og denne fiktive militære kultur for kvinder er det eneste respekt for overordnede, som nævnt meget i Vederloven. Militær rang var opdelt efter eksempel der haves fra perioden, og vi skal vel primært som nævnt se disse skjoldmø-hvornår en person var optaget i Vederlaget, og det behøver ikke at betyde at det har fortællinger som en del af den høviske kærlighed.328 Ellers ses ingen adelskvinder at været de ældste som var mest indflydelsesrige. I eksempelvis Harry Christensens havde været forbundet med militær kultur såvidt kilderne. Derimod hørte de bestemt til diplomatiske studier sås at Rigsrådernes magt mere var baseret på høj byrd end høj kulturen stand som ovenfor anført.

alder. Måske har dette også spillet en rolle i Vederloven i forhold til rang. Rang afgjorde 138

139

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 139

09-08-2021 12:50:01

også hvor en person var placeret ved bordet hos enten konge eller adelsmand. Det ses af som herremand, hvis man misligeholdt sine forpligtelser. At mændene var opdelt tre og Vederloven og hos Saxo. I også Rimkrønikerne, eksempelvis Ingærd, haves lignende tre i disse worthæld kunne indikere at de var forbundet med hverandre i en eller anden fremfærd, idet en adelsmand med følge ved ankomsten til en anden storgård, lod dennes form militært. Måske en slags militært broderskab. Der er som angivet flere kilder, følge placere sig ved bordet mellem husfolkene, mens adelsmanden selv kom til såsom Broderskabslisten og arkæologiske fund der viser krigere placeret sammen tre og højbords tillige med dennes staldmester, som der jo, ifølge Saxo, tillige var leder af tre, men disse kan lige så vel være hirdmænd som herremænd.

hirden, af følget.329 Netop hirdmændene omtales i Sven Aggesens udgave af Vederloven Den militære kultur som den fremstilles i Vederloven handler generelt om respekt som værende iblandt de militære mænd som loven var skabt til. I føromtalte for hverandre, idet det antogs at havde man ikke det, så kunne man heller ikke Rimkrønike, Ingærd, ser vi hirdmanden og staldmesteren i dennes funktion ved et respektere en overordnet. Det handlede dertil om god opførsel, eksempelvis når tingmøde hvor bølgerne går højt og et muligt angreb på den adelsmand som følget adelsfolkene selv skulle vande hestene når tjenerne ikke var til stede, hvor det åbenbart beskytter hele tiden lurer. Her beskrives staldmesterens årvågenhed mod alle de var vanligt at møve sig frem og komme først, hvilket Vederloven sanktionerede imod. I tilstedeværende og dennes stadige parathed til at gribe til sværdet hvis en kamp skulle stedet ønskede man at man fik kø-kultur om man så må sige. Uhæmmet vold og det at dukke op.330 Vi hører tillige hos Adam af Bremen at også mænd af højere stand kunne gribe til våben og hugge hverandre, eller ligefrem dræbe, i fuldskab eller af være hirdmænd hos konger, eksempelvis Sven Tveskæg, og det må som nævnt tænkes temperament, ønskede man tillige tæmmet. I de senere gårdsretter sanktioneres hertil at yngre mænd af også høj byrd kunne være en del af et følge. Måske har det været en mod krænkelser af kvinder, både voldtægt og andre krænkelser. Man ønskede kort sagt del af en militær opdragelse at tjene i ungdommen hos en fornem person. I al fald i den militær disciplin.

tidlige periode. For Vederloven taler som nævnt om aflønning af hirdmændene via et kontraktligt forhold, og at det var vigtigt at betaling forelå hvis man ønskede at være I gårdsretterne anvendes ikke sidestillingen af ovenævnte forseelser og adfærd med beskyttet som adelsmand, så måske har man senere blot hvervet mænd med penge.

en vikingeagtig fremfærd, men det gør der som nævnt i de supplerende kilder, og af den Uagtet hvilken form hirdmændenes stilling var undergivet så hørte de som nævnt til grund vil der i nedenstående udgave af Bourdieus model arbejdes vertikalt med en Vederlaget og det samme gjaldt herremændene, som der ud fra Jyske Lovs militær kultur der spænder fra en uønsket “vikingeadfærd” til en ønsket “høvisk bestemmelser må tænkes har været adelsfolk fra lavadelsgruppen som er blevet udtaget adelsmandsadfærd,” og der vil ved kulturen stand arbejdes horisontalt med byrd, eller til adelsledingen af magnatgruppen og selv betalte deres militære udstyr mod at få

stand, gående fra de laveste lavadelsgrupper og op til magnatgruppen ud fra både frelse. Begge grupper har været underlagt de mest strikse bestemmelser i Vederloven, sociale såvel som økonomiske parametre. Storbønder og tremarksmænd er ikke og de har selv varetaget en form for selvjustits i Huskarlestævnet over for hverandre for indregnet her som en del af adelsgruppen.

småforseelser. Der rådede dertil en form for militær fællesskab som man kunne 7.1. Bourdieus model

udstødes fra, omend man dog stadig kunne forblive i Vederlaget ved at være under kongens beskyttelse. Tab af rang og ære ved at rykke flere pladser ned ved bordet i I det følgende vil Pierre Bourdieus model anvendes, idet data fra kilder anvendt i værket kongens, og vel også adelsfolks, borge, slotte og godser, var tillige en straf der blev vil blive indsat i denne. Det skal dog stærkt fremhæves at dette ikke på nogen måde kan udført. Disse mænd hørte dertil måske administrativt til de såkaldte worthæld, der på et betegnes som givende et fyldestgørende, ej heller tilnærmelsesvis, billede på de eller andet vis synes at være opdelinger af adelsledingen i et system der overlappede undersøgte spørgsmål. Dertil er kildematerialet anvendeligt i modellen for spinkelt. Der bondeledingens skipæner, måske fordi man kunne falde tilbage til dette system, i al fald vil derfor blot være tale om en løsere grafisk afbildning af nogle mulige tendenser i 140

141

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 140

09-08-2021 12:50:01

også hvor en person var placeret ved bordet hos enten konge eller adelsmand. Det ses af som herremand, hvis man misligeholdt sine forpligtelser. At mændene var opdelt tre og Vederloven og hos Saxo. I også Rimkrønikerne, eksempelvis Ingærd, haves lignende tre i disse worthæld kunne indikere at de var forbundet med hverandre i en eller anden fremfærd, idet en adelsmand med følge ved ankomsten til en anden storgård, lod dennes form militært. Måske en slags militært broderskab. Der er som angivet flere kilder, følge placere sig ved bordet mellem husfolkene, mens adelsmanden selv kom til såsom Broderskabslisten og arkæologiske fund der viser krigere placeret sammen tre og højbords tillige med dennes staldmester, som der jo, ifølge Saxo, tillige var leder af tre, men disse kan lige så vel være hirdmænd som herremænd.

hirden, af følget.329 Netop hirdmændene omtales i Sven Aggesens udgave af Vederloven Den militære kultur som den fremstilles i Vederloven handler generelt om respekt som værende iblandt de militære mænd som loven var skabt til. I føromtalte for hverandre, idet det antogs at havde man ikke det, så kunne man heller ikke Rimkrønike, Ingærd, ser vi hirdmanden og staldmesteren i dennes funktion ved et respektere en overordnet. Det handlede dertil om god opførsel, eksempelvis når tingmøde hvor bølgerne går højt og et muligt angreb på den adelsmand som følget adelsfolkene selv skulle vande hestene når tjenerne ikke var til stede, hvor det åbenbart beskytter hele tiden lurer. Her beskrives staldmesterens årvågenhed mod alle de var vanligt at møve sig frem og komme først, hvilket Vederloven sanktionerede imod. I tilstedeværende og dennes stadige parathed til at gribe til sværdet hvis en kamp skulle stedet ønskede man at man fik kø-kultur om man så må sige. Uhæmmet vold og det at dukke op.330 Vi hører tillige hos Adam af Bremen at også mænd af højere stand kunne gribe til våben og hugge hverandre, eller ligefrem dræbe, i fuldskab eller af være hirdmænd hos konger, eksempelvis Sven Tveskæg, og det må som nævnt tænkes temperament, ønskede man tillige tæmmet. I de senere gårdsretter sanktioneres hertil at yngre mænd af også høj byrd kunne være en del af et følge. Måske har det været en mod krænkelser af kvinder, både voldtægt og andre krænkelser. Man ønskede kort sagt del af en militær opdragelse at tjene i ungdommen hos en fornem person. I al fald i den militær disciplin.

tidlige periode. For Vederloven taler som nævnt om aflønning af hirdmændene via et kontraktligt forhold, og at det var vigtigt at betaling forelå hvis man ønskede at være I gårdsretterne anvendes ikke sidestillingen af ovenævnte forseelser og adfærd med beskyttet som adelsmand, så måske har man senere blot hvervet mænd med penge.

en vikingeagtig fremfærd, men det gør der som nævnt i de supplerende kilder, og af den Uagtet hvilken form hirdmændenes stilling var undergivet så hørte de som nævnt til grund vil der i nedenstående udgave af Bourdieus model arbejdes vertikalt med en Vederlaget og det samme gjaldt herremændene, som der ud fra Jyske Lovs militær kultur der spænder fra en uønsket “vikingeadfærd” til en ønsket “høvisk bestemmelser må tænkes har været adelsfolk fra lavadelsgruppen som er blevet udtaget adelsmandsadfærd,” og der vil ved kulturen stand arbejdes horisontalt med byrd, eller til adelsledingen af magnatgruppen og selv betalte deres militære udstyr mod at få

stand, gående fra de laveste lavadelsgrupper og op til magnatgruppen ud fra både frelse. Begge grupper har været underlagt de mest strikse bestemmelser i Vederloven, sociale såvel som økonomiske parametre. Storbønder og tremarksmænd er ikke og de har selv varetaget en form for selvjustits i Huskarlestævnet over for hverandre for indregnet her som en del af adelsgruppen.

småforseelser. Der rådede dertil en form for militær fællesskab som man kunne 7.1. Bourdieus model

udstødes fra, omend man dog stadig kunne forblive i Vederlaget ved at være under kongens beskyttelse. Tab af rang og ære ved at rykke flere pladser ned ved bordet i I det følgende vil Pierre Bourdieus model anvendes, idet data fra kilder anvendt i værket kongens, og vel også adelsfolks, borge, slotte og godser, var tillige en straf der blev vil blive indsat i denne. Det skal dog stærkt fremhæves at dette ikke på nogen måde kan udført. Disse mænd hørte dertil måske administrativt til de såkaldte worthæld, der på et betegnes som givende et fyldestgørende, ej heller tilnærmelsesvis, billede på de eller andet vis synes at være opdelinger af adelsledingen i et system der overlappede undersøgte spørgsmål. Dertil er kildematerialet anvendeligt i modellen for spinkelt. Der bondeledingens skipæner, måske fordi man kunne falde tilbage til dette system, i al fald vil derfor blot være tale om en løsere grafisk afbildning af nogle mulige tendenser i 140

141

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 141

09-08-2021 12:50:01

perioden. Desværre må vi ekskludere kvinderne her på målstregen, selvom de ellers har

”På den tid havde sørøverne frie tøjler, og hele vejen fra Vendsysssel ned til Ejderen lå alle landsbyer i været med hele værket igennem, da de jo ikke betragtes som en legitim del af den Østjylland forladte hen, og alle marker udyrkede. Såvel mod øst som syd var Sjælland et øde og goldt landskab. Bønder var der ingen af, og i deres sted havde røverne slået sig ned som om de var hjemme. På

militære kultur i højmiddelalderens patriarkalske verden.

Fyn havde sørøverne ikke efterladt andet end en lille flok indbyggere.”

Stand

Kongelige

Det har således ikke været nemt at finde midler til at kunne lønne mændene og klare Knud den Store

Alf sig.

Kong Sven

Af andre der udviser uønsket normer ifølge tidens kilder er mænd hørende til det Højadel

Kristiern Svenssøn

private ledingstogt eller korstog til Jerusalem, som det høres flere unge

Absalon Stig Hvide Andersen

stormandssønner deltog i. Det fremgår dog ikke af kilden hvem præcist iblandt Højadelens sønner i Bergen

danskerne der forvoldte problemer i Bergen, og det kan derfor ikke afgøres om det har To danske landsforviste adelsmænd

været en af højadelssønnerne.

Vedeman fra Roskilde

Ydermere høres om Vedeman, der ifølge Saxo var ophavsmanden til det søværn som borgerne i Roskilde oprettede. Tilsyneladende var denne form for værn ikke helt Militær kultur

acceptabelt i perioden og blev anset som en anden form for sørøveri. I Gesta Danorum Viking

Høvisk adelsmandsideal omtales Vedeman eksempelvis gentagende gange selv som ”piraticus” og kongen afslår at Egil Ragnarssøn

Lavadel

følge dennes råd om at overraske venderne på en efter kongens mening fej adfærd, idet Agge fra Varde

denne mente at dette ”forslag var velegnet for en sørøver, men mindre passende for en i hans høje position.” Det har således heller ikke været anset virke at lave sørøverlignende vagtværn Af modellen fremgår det at der ikke umiddelbart kan trækkes en entydig grænse og blev tilsyneladende set ned på. Endelig er der iblandt stormændene at nævne den mellem det at være fra høj- eller lavadelen i forhold til at udvise en ønsket eller uønsket jyske Kristiern Svenssøn der brød Vederloven. Det fremgår ikke om Kristiern på dette adfærd. Men alligevel er der dog et skel, idet de mænd af høj byrd som handler uønsket tidspunkt har været en yngre adelsmand, men det at seniores eller oldinge skal afgøre eksempelvis er landsforviste danskere, såsom de to adelsmænd nævnt i Gesta Danorum, sagen kunne tyde på at denne var ung.

som levede i udlandet og lavede plyndringer mod fædrelandet. Der er således at gøre Af andre mænd, muligvis hørende til lavadelsstanden, der brød reglerne for god med mænd der i forvejen stod uden for samfundet grundet en eller anden forseelse eller adelsmandsadfærd er tillige en Agge fra Varde, der igen forbrød sig mod Vederlovens lovbrud. Ydermere er der kong Sven, som plyndrer en russisk flåde for at få kapital til at regler, og dertil høvedsmanden Egil Ragnarssøn, der både plyndrede uden tilladelse og udbetale sold til dennes mænd. Ud over at kong Sven af Saxo betragtes som en mand, hertil havde et for stort folkehold.

der bryder enhver sædvane og orden, da er der hertil at gøre med en ganske vanskelig situation og tid med borgerkrig og dynastikampe der blev ydermere hård grundet Hvad angår omvendt de mænd der levede op til tidens adelsmandsadfærd, da er gentagende sørøveri fra Venden. Saxo beskriver landets tilstand således: særligt fremhævet konge og kongefrænder, eksempelvis Alf, og hertil Absalon, der ifølge Saxo får vendt de militære katastrofer og de gentagende nederlag mod venderne 142

143

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 142

09-08-2021 12:50:01

perioden. Desværre må vi ekskludere kvinderne her på målstregen, selvom de ellers har

”På den tid havde sørøverne frie tøjler, og hele vejen fra Vendsysssel ned til Ejderen lå alle landsbyer i været med hele værket igennem, da de jo ikke betragtes som en legitim del af den Østjylland forladte hen, og alle marker udyrkede. Såvel mod øst som syd var Sjælland et øde og goldt landskab. Bønder var der ingen af, og i deres sted havde røverne slået sig ned som om de var hjemme. På

militære kultur i højmiddelalderens patriarkalske verden.

Fyn havde sørøverne ikke efterladt andet end en lille flok indbyggere.”

Stand

Kongelige

Det har således ikke været nemt at finde midler til at kunne lønne mændene og klare Knud den Store

Alf sig.

Kong Sven

Af andre der udviser uønsket normer ifølge tidens kilder er mænd hørende til det Højadel

Kristiern Svenssøn

private ledingstogt eller korstog til Jerusalem, som det høres flere unge

Absalon Stig Hvide Andersen

stormandssønner deltog i. Det fremgår dog ikke af kilden hvem præcist iblandt Højadelens sønner i Bergen

danskerne der forvoldte problemer i Bergen, og det kan derfor ikke afgøres om det har To danske landsforviste adelsmænd

været en af højadelssønnerne.

Vedeman fra Roskilde

Ydermere høres om Vedeman, der ifølge Saxo var ophavsmanden til det søværn som borgerne i Roskilde oprettede. Tilsyneladende var denne form for værn ikke helt Militær kultur

acceptabelt i perioden og blev anset som en anden form for sørøveri. I Gesta Danorum Viking

Høvisk adelsmandsideal omtales Vedeman eksempelvis gentagende gange selv som ”piraticus” og kongen afslår at Egil Ragnarssøn

Lavadel

følge dennes råd om at overraske venderne på en efter kongens mening fej adfærd, idet Agge fra Varde

denne mente at dette ”forslag var velegnet for en sørøver, men mindre passende for en i hans høje position.” Det har således heller ikke været anset virke at lave sørøverlignende vagtværn Af modellen fremgår det at der ikke umiddelbart kan trækkes en entydig grænse og blev tilsyneladende set ned på. Endelig er der iblandt stormændene at nævne den mellem det at være fra høj- eller lavadelen i forhold til at udvise en ønsket eller uønsket jyske Kristiern Svenssøn der brød Vederloven. Det fremgår ikke om Kristiern på dette adfærd. Men alligevel er der dog et skel, idet de mænd af høj byrd som handler uønsket tidspunkt har været en yngre adelsmand, men det at seniores eller oldinge skal afgøre eksempelvis er landsforviste danskere, såsom de to adelsmænd nævnt i Gesta Danorum, sagen kunne tyde på at denne var ung.

som levede i udlandet og lavede plyndringer mod fædrelandet. Der er således at gøre Af andre mænd, muligvis hørende til lavadelsstanden, der brød reglerne for god med mænd der i forvejen stod uden for samfundet grundet en eller anden forseelse eller adelsmandsadfærd er tillige en Agge fra Varde, der igen forbrød sig mod Vederlovens lovbrud. Ydermere er der kong Sven, som plyndrer en russisk flåde for at få kapital til at regler, og dertil høvedsmanden Egil Ragnarssøn, der både plyndrede uden tilladelse og udbetale sold til dennes mænd. Ud over at kong Sven af Saxo betragtes som en mand, hertil havde et for stort folkehold.

der bryder enhver sædvane og orden, da er der hertil at gøre med en ganske vanskelig situation og tid med borgerkrig og dynastikampe der blev ydermere hård grundet Hvad angår omvendt de mænd der levede op til tidens adelsmandsadfærd, da er gentagende sørøveri fra Venden. Saxo beskriver landets tilstand således: særligt fremhævet konge og kongefrænder, eksempelvis Alf, og hertil Absalon, der ifølge Saxo får vendt de militære katastrofer og de gentagende nederlag mod venderne 142

143

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 143

09-08-2021 12:50:01

til i stedet succes. Absalon er en stærk kritiker af det bestående, særligt fejhed og formue på plyndringer og handel, mens blot det adelige handelsvirke i vikingetiden er manglende mandsmod, og fremstilles som en yngre mand fuld af kampgejst og mod, fortsat gennem også højmiddelalder og frem til cirka 1560.

såvel som retsind. Eksempelvis foretager Absalon og kong Knud også plyndringer for at Dertil har værket beskæftiget sig med de privilegier adelen nød såsom skattefrihed kunne udbetale sold, men dette sker blot fra fjendelandet Venden, og ikke fra mod at deltage i adelsledingen. Det har været hævdet her at adelen har været opdelt i forbipasserende flåder, handelsskibe eller nabolande med hvem der var indgået aftaler flere sociale undergrupperinger, og at hvad Saxo omtaler som magnates i Gesta om fred. Foruden Absalon nævnes dertil en række unavngivne krigere, milites, som har Danorum, er at sidestille med den absolutte højadel målt på både økonomiske og sociale udvist særligt mandsmod og eksempelvis forsvaret en konges liv, eller ene kæmpet mod parametre, og at disse mænd og kvinder, på lige fod med biskopper, hertuger og grever, flere modstandere.

har kunnet udtage andre adelsfolk, her dog kun krigsduelige mænd og ikke kvinder, til Kildematerialet fra værket anvendelig i modellen er som nævnt spinkelt og der kan adelsledingen. Termen herremand har angiveligt, som anført af Ulsig, betegnet mænd derfor ikke afgøres noget med sikkerhed, men der ses en tendens mod at adelsmænd af underlagt en herre i højmiddelalderen, mens den i den seneste del af middelalderen i lavere byrd, tillige med unge mænd af højadelsslægt der stadig var under militær stedet har angivet en herre over andre. Denne herre over andre har sandsynligvis været træning måske som hirdmænd og krigere, såvel som enkelte særlige tilfælde såsom et medlem af højadelen, og dermed magnatgruppen, idet højadelsgruppen omtrent var landsforviste, har været de som brød reglerne for tidens nye adelsmandsideal, og i stedet de eneste adelige tilbageværende i denne sene periode, hvor lavadelen tænkes at været trådte frem med en fremfærd lig vikingetidens normer for militær kultur - således som gået under.

denne blev opfattet i højmiddelalderen.

I forhold til adelsledingen har det endvidere været undersøgt om denne tjente 7.2. Afrunding

primært kongemagtens interesser, og svaret må være at indførelsen af ledingssystemet er sket i et samarbejde mellem adel og kongemagt, og at det snarere synes som et Flere temaer relateret til adelen i middelalderen har været studeret i dette værk, og flere fordelagtigt system for adelen, dels grundet de store skattefordele, og dels med afsæt i spørgsmål har været stillet. Først og fremmest om den nye høviske adelsdannelse først det stabile og velordnede militære forsvar af også dennes stands interesser, det være sig ser lyset i 1200 tallet eller før? Som det har været vist her, så synes der ud fra kilderne både politisk og standsmæssigt, tillige med beskyttelse af ejendomsbesiddelser og anden at dømme at havde været en langt tidligere overgang til opkomsten af den nye økonomisk formue. Højadelsfolk, såsom Skjalm Hvide, har kunnet lede lande-flåder før adelsidentitet og udviklingen af en stærk social gruppering som i al fald er at spore Landskabslovenes nedskrivning, sandsynligvis grundet relationer til kongen tilbage i det sene 1000 tal i eksempelvis Adam af Bremens arbejder.

genealogisk eller ved fosterbørn eller venskab, og det er muligt at dette er fortsat også

Bemærkelsesværdigt for 1000-1100 tallets kilder, herunder Vederloven, er særligt længere frem i tiden.

forsøget på at skabe afstand til vikingetidens adelsidealer, eller i al fald til post-vikingetidens ideer om en speciel vikingeadfærd. Det er særligt den uhæmmede Højmiddelalderens adelsidealer ses især nedfældet i gårdsretterne, hvilket allerede plyndringsadfærd såvel som mangel på forståelse for rang og hierarki, som der i sker i det sene 1100 tal i Vederloven, og det synes som om idealer herfra har vandret højmiddelalderen fremhæves som en særlig vikingestil. Hermed synes adelen at havde over grænserne, både imellem de enkelte lande i det danske kongerige, såvel som til lagt afstand til tidligere tider, idet det her er tænkt at højadelen har grundlagt dennes naboriget Sverige. Hvad angår Vederloven da har man i forskningen længe forsøgt at besvare hvem regelsamlingen var rettet mod, og det har vanligt været fremhævet at det 144

145

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 144

09-08-2021 12:50:01

til i stedet succes. Absalon er en stærk kritiker af det bestående, særligt fejhed og formue på plyndringer og handel, mens blot det adelige handelsvirke i vikingetiden er manglende mandsmod, og fremstilles som en yngre mand fuld af kampgejst og mod, fortsat gennem også højmiddelalder og frem til cirka 1560.

såvel som retsind. Eksempelvis foretager Absalon og kong Knud også plyndringer for at Dertil har værket beskæftiget sig med de privilegier adelen nød såsom skattefrihed kunne udbetale sold, men dette sker blot fra fjendelandet Venden, og ikke fra mod at deltage i adelsledingen. Det har været hævdet her at adelen har været opdelt i forbipasserende flåder, handelsskibe eller nabolande med hvem der var indgået aftaler flere sociale undergrupperinger, og at hvad Saxo omtaler som magnates i Gesta om fred. Foruden Absalon nævnes dertil en række unavngivne krigere, milites, som har Danorum, er at sidestille med den absolutte højadel målt på både økonomiske og sociale udvist særligt mandsmod og eksempelvis forsvaret en konges liv, eller ene kæmpet mod parametre, og at disse mænd og kvinder, på lige fod med biskopper, hertuger og grever, flere modstandere.

har kunnet udtage andre adelsfolk, her dog kun krigsduelige mænd og ikke kvinder, til Kildematerialet fra værket anvendelig i modellen er som nævnt spinkelt og der kan adelsledingen. Termen herremand har angiveligt, som anført af Ulsig, betegnet mænd derfor ikke afgøres noget med sikkerhed, men der ses en tendens mod at adelsmænd af underlagt en herre i højmiddelalderen, mens den i den seneste del af middelalderen i lavere byrd, tillige med unge mænd af højadelsslægt der stadig var under militær stedet har angivet en herre over andre. Denne herre over andre har sandsynligvis været træning måske som hirdmænd og krigere, såvel som enkelte særlige tilfælde såsom et medlem af højadelen, og dermed magnatgruppen, idet højadelsgruppen omtrent var landsforviste, har været de som brød reglerne for tidens nye adelsmandsideal, og i stedet de eneste adelige tilbageværende i denne sene periode, hvor lavadelen tænkes at været trådte frem med en fremfærd lig vikingetidens normer for militær kultur - således som gået under.

denne blev opfattet i højmiddelalderen.

I forhold til adelsledingen har det endvidere været undersøgt om denne tjente 7.2. Afrunding

primært kongemagtens interesser, og svaret må være at indførelsen af ledingssystemet er sket i et samarbejde mellem adel og kongemagt, og at det snarere synes som et Flere temaer relateret til adelen i middelalderen har været studeret i dette værk, og flere fordelagtigt system for adelen, dels grundet de store skattefordele, og dels med afsæt i spørgsmål har været stillet. Først og fremmest om den nye høviske adelsdannelse først det stabile og velordnede militære forsvar af også dennes stands interesser, det være sig ser lyset i 1200 tallet eller før? Som det har været vist her, så synes der ud fra kilderne både politisk og standsmæssigt, tillige med beskyttelse af ejendomsbesiddelser og anden at dømme at havde været en langt tidligere overgang til opkomsten af den nye økonomisk formue. Højadelsfolk, såsom Skjalm Hvide, har kunnet lede lande-flåder før adelsidentitet og udviklingen af en stærk social gruppering som i al fald er at spore Landskabslovenes nedskrivning, sandsynligvis grundet relationer til kongen tilbage i det sene 1000 tal i eksempelvis Adam af Bremens arbejder.

genealogisk eller ved fosterbørn eller venskab, og det er muligt at dette er fortsat også

Bemærkelsesværdigt for 1000-1100 tallets kilder, herunder Vederloven, er særligt længere frem i tiden.

forsøget på at skabe afstand til vikingetidens adelsidealer, eller i al fald til post-vikingetidens ideer om en speciel vikingeadfærd. Det er særligt den uhæmmede Højmiddelalderens adelsidealer ses især nedfældet i gårdsretterne, hvilket allerede plyndringsadfærd såvel som mangel på forståelse for rang og hierarki, som der i sker i det sene 1100 tal i Vederloven, og det synes som om idealer herfra har vandret højmiddelalderen fremhæves som en særlig vikingestil. Hermed synes adelen at havde over grænserne, både imellem de enkelte lande i det danske kongerige, såvel som til lagt afstand til tidligere tider, idet det her er tænkt at højadelen har grundlagt dennes naboriget Sverige. Hvad angår Vederloven da har man i forskningen længe forsøgt at besvare hvem regelsamlingen var rettet mod, og det har vanligt været fremhævet at det 144

145

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 145

09-08-2021 12:50:01

enten måtte være hirdmænd eller herremænd, eller noget midt imellem, for eksempel et hørende til borge, slotte og godser, både når de opholdt sig på disse ejendomme som når oprindeligt adfærdskodeks for hirdmænd, der senere blev udvidet til også at være rettet de var på togt. Grundet det snævre militære fokus i Vederloven og kvindernes mod herremandsstanden. I dette værk tænkes Vederloven, og gårdsretterne generelt, at udeladelse fra aktiv militær tjeneste, er disse ikke synlige i denne tidlige gårdsret, men være lavet som et regelsæt for alle hørende til såvel adelens som de kongeliges godser, kvinderne indtræder dog i gårdsretterne på et senere tidspunkt, og havde der været borge og slotte, det være sig både konge, høj- og lavadel, og i de senere gårdsretter overleveret flere gårdsretter, så ville vi måske allerede havde set at det høviske dertil adelskvinder samt adelsmænd, samt mænd og kvinder af lavere social gruppering adelsideal også bragte adelskvinden i forgrunden tidligere i gårdsretterne. Det synes ud fra i al fald straffene at dømme. Hertil tænkes termen huskarl, blot at benævne hird-som at gårdsretterne har været rettet mod adelskvinder af både høj og lav byrd, idet og herremænd, og det såkaldte Huskarlestævne at være et særligt organ for blot denne hofdamers opførsel også mødte sanktioner.

gruppe af mænd, der egenhændigt kunne afgøre sanktioner over for mindre uoverensstemmelser og forseelser i kongs- og adelsgårde. Hirdmænd synes ifølge kilderne at kunne komme fra højadelen og kongefamilien, men i alle tilfælde er der at gøre med unge ugifte mænd, mens herremændenes sociale baggrund synes at placere dem i snarere lavadelsgruppen, hvorunder andre adelsfolk såsom principes (hærførere) , ombudsmænd, stallere, fogeder og andre embedsmænd, underlagt Vederloven var dog som nævnt også højadelens seniorer og kongen, men det fremgår af loven at deres stand gjorde at de fik særlige privilegier indført ganske tidligt, nemlig her 40 marks bøden i stedet for æres- og formuetab samt landsforvisning. Tilsyneladende har de sidste straffe også kunnet berøre resten af slægtens ære, idet man her fremdrog de mange familiemedlemmer til skadevolderen Kristiern Svenssøn, som talte imod at man lod Kristiern få “niddingsord” på sig og blive forvist fra landet. Angiveligt har det dertil måske også kunnet skabe mere uro end gavn at give denne hårde straf. Den landsforviste kongelige marsk og kongemorder, Stig Hvide Andersens, ophold under den norske konges beskyttelse bragte eksempelvis Erik Menved i konflikt med de øvrige medlemmer af Hvideslægten som særligt kirkekampene vidner om, så kongen har nok været interesseret i en mildere løsning tillige. Kongers og dronningers magt blev opretholdt i en svær balancegang med adelen, og relationerne til disse både verdslige og gejstlige adelsfolk har været vanskelig.

Adelskulturen har særligt markeret sig gennem en speciel militær kultur og militær dannelse som Vederloven især vidner om. Denne gårdsret er, i modsætning til de senere gårdsretter, i langt større stil en lejr eller “kasernedisciplin,” for adelsmænd, alle krigere, 146

147

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 146

09-08-2021 12:50:01

enten måtte være hirdmænd eller herremænd, eller noget midt imellem, for eksempel et hørende til borge, slotte og godser, både når de opholdt sig på disse ejendomme som når oprindeligt adfærdskodeks for hirdmænd, der senere blev udvidet til også at være rettet de var på togt. Grundet det snævre militære fokus i Vederloven og kvindernes mod herremandsstanden. I dette værk tænkes Vederloven, og gårdsretterne generelt, at udeladelse fra aktiv militær tjeneste, er disse ikke synlige i denne tidlige gårdsret, men være lavet som et regelsæt for alle hørende til såvel adelens som de kongeliges godser, kvinderne indtræder dog i gårdsretterne på et senere tidspunkt, og havde der været borge og slotte, det være sig både konge, høj- og lavadel, og i de senere gårdsretter overleveret flere gårdsretter, så ville vi måske allerede havde set at det høviske dertil adelskvinder samt adelsmænd, samt mænd og kvinder af lavere social gruppering adelsideal også bragte adelskvinden i forgrunden tidligere i gårdsretterne. Det synes ud fra i al fald straffene at dømme. Hertil tænkes termen huskarl, blot at benævne hird-som at gårdsretterne har været rettet mod adelskvinder af både høj og lav byrd, idet og herremænd, og det såkaldte Huskarlestævne at være et særligt organ for blot denne hofdamers opførsel også mødte sanktioner.

gruppe af mænd, der egenhændigt kunne afgøre sanktioner over for mindre uoverensstemmelser og forseelser i kongs- og adelsgårde. Hirdmænd synes ifølge kilderne at kunne komme fra højadelen og kongefamilien, men i alle tilfælde er der at gøre med unge ugifte mænd, mens herremændenes sociale baggrund synes at placere dem i snarere lavadelsgruppen, hvorunder andre adelsfolk såsom principes (hærførere) , ombudsmænd, stallere, fogeder og andre embedsmænd, underlagt Vederloven var dog som nævnt også højadelens seniorer og kongen, men det fremgår af loven at deres stand gjorde at de fik særlige privilegier indført ganske tidligt, nemlig her 40 marks bøden i stedet for æres- og formuetab samt landsforvisning. Tilsyneladende har de sidste straffe også kunnet berøre resten af slægtens ære, idet man her fremdrog de mange familiemedlemmer til skadevolderen Kristiern Svenssøn, som talte imod at man lod Kristiern få “niddingsord” på sig og blive forvist fra landet. Angiveligt har det dertil måske også kunnet skabe mere uro end gavn at give denne hårde straf. Den landsforviste kongelige marsk og kongemorder, Stig Hvide Andersens, ophold under den norske konges beskyttelse bragte eksempelvis Erik Menved i konflikt med de øvrige medlemmer af Hvideslægten som særligt kirkekampene vidner om, så kongen har nok været interesseret i en mildere løsning tillige. Kongers og dronningers magt blev opretholdt i en svær balancegang med adelen, og relationerne til disse både verdslige og gejstlige adelsfolk har været vanskelig.

Adelskulturen har særligt markeret sig gennem en speciel militær kultur og militær dannelse som Vederloven især vidner om. Denne gårdsret er, i modsætning til de senere gårdsretter, i langt større stil en lejr eller “kasernedisciplin,” for adelsmænd, alle krigere, 146

147

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 147

09-08-2021 12:50:01

Noter til kapitel 7

Litteratur

322. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 128.

Primære kilder

323. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 11.

Erling Albrectsen, 1976, Vikingerne i Franken. Skriftlige kilder fra det 9. århundrede. Odense Universitetsforlag.

324. J. Olrik, 1900-1901, s. 148-151.

Joh. Ax. Almquist, 1931, Frälsegodsen i Sverige under Storhetstiden. Bd. 1-4. Stockholm.

325. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 94.

J.O. Arhnung, 1965, Roskilde kapitels Jordebog 1568, København.

326. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 134.

Hans Bekker-Nielsen, 1977, Knytlinge saga. København.

327. E. Kroman, 1945, bd. 2, bog 1, kap. 39, s. 152.

Franz Blatt, 1938, Danmarks Riges breve, rk. 2, bd. 1, København.

Franz Blatt, 1941, Danmarks Riges breve, rk. 2, bd. 2, København.

328. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 106-110.

Franz Blatt, 1939, Danmarks Riges breve, rk. 2, bd. 3, København.

329. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 49.2, s. 428-429.

B. Boethius, 1877, Sveriges traktater med fremmede magter, bd. 1-4, Norstedt.

330. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 41.

Bent Christensen m.fl, 2002, Esrum Klosters brevbog. Museum Tusculanums Forlag. København.

C. A. Christensen, 1975, Danmarks Riges breve, rk. 1. bd. 2, København.

C. A. Christensen, 1942, Danmarks Riges breve, rk. 2. bd. 4, København.

C. A. Christensen, 1943, Danmarks Riges breve, rk. 2. bd. 5, København.

Karsten Friis-Jensen, 2005, Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Bd. 1 og 2. København.

Birgitta Fritz & Eva Odelman, 1994, Raven van Barnekows räkenskaper, Kungl. Samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historia, Stockholm.

M.CL.Gertz, 1907, Knud den Helliges martyrhistorie, København.

M.CL.Gertz, 1915, En ny text af Sven Aggesøns værker. Genvunden på grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33, 4 to, Nordisk Forlag, København.

M.Cl. Gertz, 1916, En ny text af Sven Aggesøns værker. Genvunden på grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33, 4 to. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forlag. København. [latin]

M.CL.Gertz, 1916-17, Sven Aggesøns Historiske Skrifter. Oversatte efter den på grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33, 4 to restituerede nye text. Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse. Niende række. Nr. 1. Det Schønbergske Forlag. København.

M.Cl.Gertz, 1908-1912, Vitae Sanctorum Danorum, København.

P. Hasse, 1888, Schleswig-Holstein-Lauenburgische Regesten und urkunden. Bd. 2. Verlag von Leopold Voss, Hamburg.

Åke Holmbäck & Elias Wessen, 1933-1943, Svenska Landskapslagar, bd. 1-4, Stockholm.

148

149

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 148

09-08-2021 12:50:01

Noter til kapitel 7

Litteratur

322. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 128.

Primære kilder

323. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 11.

Erling Albrectsen, 1976, Vikingerne i Franken. Skriftlige kilder fra det 9. århundrede. Odense Universitetsforlag.

324. J. Olrik, 1900-1901, s. 148-151.

Joh. Ax. Almquist, 1931, Frälsegodsen i Sverige under Storhetstiden. Bd. 1-4. Stockholm.

325. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 94.

J.O. Arhnung, 1965, Roskilde kapitels Jordebog 1568, København.

326. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 134.

Hans Bekker-Nielsen, 1977, Knytlinge saga. København.

327. E. Kroman, 1945, bd. 2, bog 1, kap. 39, s. 152.

Franz Blatt, 1938, Danmarks Riges breve, rk. 2, bd. 1, København.

Franz Blatt, 1941, Danmarks Riges breve, rk. 2, bd. 2, København.

328. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 106-110.

Franz Blatt, 1939, Danmarks Riges breve, rk. 2, bd. 3, København.

329. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 49.2, s. 428-429.

B. Boethius, 1877, Sveriges traktater med fremmede magter, bd. 1-4, Norstedt.

330. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 41.

Bent Christensen m.fl, 2002, Esrum Klosters brevbog. Museum Tusculanums Forlag. København.

C. A. Christensen, 1975, Danmarks Riges breve, rk. 1. bd. 2, København.

C. A. Christensen, 1942, Danmarks Riges breve, rk. 2. bd. 4, København.

C. A. Christensen, 1943, Danmarks Riges breve, rk. 2. bd. 5, København.

Karsten Friis-Jensen, 2005, Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Bd. 1 og 2. København.

Birgitta Fritz & Eva Odelman, 1994, Raven van Barnekows räkenskaper, Kungl. Samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historia, Stockholm.

M.CL.Gertz, 1907, Knud den Helliges martyrhistorie, København.

M.CL.Gertz, 1915, En ny text af Sven Aggesøns værker. Genvunden på grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33, 4 to, Nordisk Forlag, København.

M.Cl. Gertz, 1916, En ny text af Sven Aggesøns værker. Genvunden på grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33, 4 to. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forlag. København. [latin]

M.CL.Gertz, 1916-17, Sven Aggesøns Historiske Skrifter. Oversatte efter den på grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33, 4 to restituerede nye text. Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse. Niende række. Nr. 1. Det Schønbergske Forlag. København.

M.Cl.Gertz, 1908-1912, Vitae Sanctorum Danorum, København.

P. Hasse, 1888, Schleswig-Holstein-Lauenburgische Regesten und urkunden. Bd. 2. Verlag von Leopold Voss, Hamburg.

Åke Holmbäck & Elias Wessen, 1933-1943, Svenska Landskapslagar, bd. 1-4, Stockholm.

148

149

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 149

09-08-2021 12:50:02

J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, 1827, Danske gårdsretter og stadsretter. København.

Aage Andersen, Per Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

Erik Kroman, 1945-1948, Danmarks gamle love, bd. 1-3, København.

Catharina Andersson, 2010, ”Andliga gåvor i världsligt bruk – om den religiösa gåvan som social och maktskapande handling,” I: Lars Hermanson, Kim Esmark & Hans Jacob Orning, 2010, Gaver, ritualer, Erik Kroman, 1980, Danmarks middelalderlige annaler, København.

konflikter. Et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Norge.

Erik Kroman, 1971, Den danske rigslovgivning indtil 1400, København.

Agnes S. Arnorsdottir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen, 2007, Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder. Aarhus Universitetsforlag Erik Kroman & Stig Iuul, 1968, Skånske lov og Jyske Lov, København.

Erik Arup, 1925, Danmarks historie. Land og folk. Til 1282. København. Bind 1.

Sofus Larsen, 1937, Visen om Hr. marsk Stig og hans hustru. København.

Erik Arup, 1961, Danmarks historie. Stænderne i herrevælde 1282-1523. København. Bind. 2a.

Allan A. Lund, 2000, Adam af Bremens krønike. Wormianum. Højbjerg.

Erik Arup, 1914-1915 , "Leding og ledingsskat i det 13. århundrede," Historisk Tidsskrift. rk. 8, bd. V.

Hans Olrik, 1893-1894, Danske helgeners levned. København.

København.

Hans Olrik, 1966/67, Viborgbispen Gunners levned, Historisk samfund for Århus stift. Århus.

Lars Bisgaard, 2001, ”Med slægtens samtykke. Det adelige testamente 1340-1559,” I: (red) Per Ingesman Jørgen Olrik, 1900-1901, Krøniker fra Valdemarstiden. Selskabet til historiske kilders oversættelse.

og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus København.

Universitetsforlag.

Jørgen Olrik, 1906-1908, Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid. Udvalg af kilder til Lars Bisgaard, 2000, "Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk senmiddelalder," I: Per Ingesman & Bjørn Danmarks historie i årene 1241-1274. København.

Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

Alfred Otto, 1933, Liber Daticus Roskildensis: Roskilde gavebog og Domkapitels Anniversarieliste.

Sture Bolin, 1934, Ledung och frälse. Studier och orientering över danska samfundsförhållanden under Danmark.

äldre medeltid. Lund.

Poul Rasmussen, 1992, Århus Kannikebords Jordebog ca. 1315. Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg.

Axel Bolvig, 2002, Politikens bog om Danmarks kalkmalerier, København.

Knut Robberstad, 1952, Gulatingslovi, Det norske samlaget, Oslo.

Pierre Bourdieu, 1997, Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København.

Knut Robberstad, 1937, Gulatingslovi, Norrøne Bokverk 33, Oslo.

Anders Bøgh, 2007, ”Bundones Regis” I: Agnes S. Arnorsdottir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen, 2007, Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder. Aarhus Universitetsforlag.

Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann, 1906, To gamle Rimkrøniker. København.

Axel Bolvig, 1999, Kalkmalerier i Danmark. København.

Peter Skautrup, 1941, Den Jyske Lov, Universitetsforlaget i Aarhus, Aarhus.

Axel Bolvig, 2002, Danmarks kalkmalerier. København.

Peter Skautrup 1900, Jyske Lov i oversættelse efter Flensborgmanuskriptet, Danmark.

Tage E. Christiansen, 1966, "Isti tres fratres. Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog," Tage E.

Karen Thuesen 1993, Anders Sørensen Vedels Hundredevisebog. København.

Christiansen, Svend Ellehøj & Erling Ladewig Petersen, 1966, Middelalderstudier tilegnede Aksel E.

Christensen på tresårsdagen. København.

Helge Toldberg, 1959, Den danske Rimkrønike, J.H. Schultz Forlag. København.

Tage E. Christiansen, 1970, "Træningslejr eller tvangsborg," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Svend Aakjær, 1926-1943, Kong Valdemars Jordebog, København. Bd. 1-3.

Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Sekundære kilder

A. E. Christensen, 1976, Kongemagt og aristokrati. Akademisk Forlag. København.

Esben Albrectsen, 1997, Danmark-Norge 1380-1814 - Fællesskabet bliver til: 1380-1536, Bd. 1.

Aksel E. Christensen, 1977, ”Tiden 1042-1241,” I: (red) Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E. Christensen Akademisk Forlag.

& Helge Paludan, 1977, Danmarks historie. Tiden indtil 1340. bd. 1. Gyldendal.

Esben Albrectsen, 2000, "Synspunkter på Norges forhold til Danmark 1380-1536," I: Per Ingesman & C. A. Christensen, 1930-1931, "Nedgangen i landgilden i det 14. århundrede, " Historisk Tidsskrift. rk.

Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

10, bd. I. København.

Karsten Alnæs, 1997, Historien om Norge. Under fremmed styre, Oslo.

150

151

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 150

09-08-2021 12:50:02

J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, 1827, Danske gårdsretter og stadsretter. København.

Aage Andersen, Per Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

Erik Kroman, 1945-1948, Danmarks gamle love, bd. 1-3, København.

Catharina Andersson, 2010, ”Andliga gåvor i världsligt bruk – om den religiösa gåvan som social och maktskapande handling,” I: Lars Hermanson, Kim Esmark & Hans Jacob Orning, 2010, Gaver, ritualer, Erik Kroman, 1980, Danmarks middelalderlige annaler, København.

konflikter. Et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Norge.

Erik Kroman, 1971, Den danske rigslovgivning indtil 1400, København.

Agnes S. Arnorsdottir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen, 2007, Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder. Aarhus Universitetsforlag Erik Kroman & Stig Iuul, 1968, Skånske lov og Jyske Lov, København.

Erik Arup, 1925, Danmarks historie. Land og folk. Til 1282. København. Bind 1.

Sofus Larsen, 1937, Visen om Hr. marsk Stig og hans hustru. København.

Erik Arup, 1961, Danmarks historie. Stænderne i herrevælde 1282-1523. København. Bind. 2a.

Allan A. Lund, 2000, Adam af Bremens krønike. Wormianum. Højbjerg.

Erik Arup, 1914-1915 , "Leding og ledingsskat i det 13. århundrede," Historisk Tidsskrift. rk. 8, bd. V.

Hans Olrik, 1893-1894, Danske helgeners levned. København.

København.

Hans Olrik, 1966/67, Viborgbispen Gunners levned, Historisk samfund for Århus stift. Århus.

Lars Bisgaard, 2001, ”Med slægtens samtykke. Det adelige testamente 1340-1559,” I: (red) Per Ingesman Jørgen Olrik, 1900-1901, Krøniker fra Valdemarstiden. Selskabet til historiske kilders oversættelse.

og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus København.

Universitetsforlag.

Jørgen Olrik, 1906-1908, Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid. Udvalg af kilder til Lars Bisgaard, 2000, "Sogn, fællesskab og gavegivning i dansk senmiddelalder," I: Per Ingesman & Bjørn Danmarks historie i årene 1241-1274. København.

Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

Alfred Otto, 1933, Liber Daticus Roskildensis: Roskilde gavebog og Domkapitels Anniversarieliste.

Sture Bolin, 1934, Ledung och frälse. Studier och orientering över danska samfundsförhållanden under Danmark.

äldre medeltid. Lund.

Poul Rasmussen, 1992, Århus Kannikebords Jordebog ca. 1315. Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg.

Axel Bolvig, 2002, Politikens bog om Danmarks kalkmalerier, København.

Knut Robberstad, 1952, Gulatingslovi, Det norske samlaget, Oslo.

Pierre Bourdieu, 1997, Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København.

Knut Robberstad, 1937, Gulatingslovi, Norrøne Bokverk 33, Oslo.

Anders Bøgh, 2007, ”Bundones Regis” I: Agnes S. Arnorsdottir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen, 2007, Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder. Aarhus Universitetsforlag.

Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann, 1906, To gamle Rimkrøniker. København.

Axel Bolvig, 1999, Kalkmalerier i Danmark. København.

Peter Skautrup, 1941, Den Jyske Lov, Universitetsforlaget i Aarhus, Aarhus.

Axel Bolvig, 2002, Danmarks kalkmalerier. København.

Peter Skautrup 1900, Jyske Lov i oversættelse efter Flensborgmanuskriptet, Danmark.

Tage E. Christiansen, 1966, "Isti tres fratres. Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog," Tage E.

Karen Thuesen 1993, Anders Sørensen Vedels Hundredevisebog. København.

Christiansen, Svend Ellehøj & Erling Ladewig Petersen, 1966, Middelalderstudier tilegnede Aksel E.

Christensen på tresårsdagen. København.

Helge Toldberg, 1959, Den danske Rimkrønike, J.H. Schultz Forlag. København.

Tage E. Christiansen, 1970, "Træningslejr eller tvangsborg," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Svend Aakjær, 1926-1943, Kong Valdemars Jordebog, København. Bd. 1-3.

Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Sekundære kilder

A. E. Christensen, 1976, Kongemagt og aristokrati. Akademisk Forlag. København.

Esben Albrectsen, 1997, Danmark-Norge 1380-1814 - Fællesskabet bliver til: 1380-1536, Bd. 1.

Aksel E. Christensen, 1977, ”Tiden 1042-1241,” I: (red) Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E. Christensen Akademisk Forlag.

& Helge Paludan, 1977, Danmarks historie. Tiden indtil 1340. bd. 1. Gyldendal.

Esben Albrectsen, 2000, "Synspunkter på Norges forhold til Danmark 1380-1536," I: Per Ingesman & C. A. Christensen, 1930-1931, "Nedgangen i landgilden i det 14. århundrede, " Historisk Tidsskrift. rk.

Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

10, bd. I. København.

Karsten Alnæs, 1997, Historien om Norge. Under fremmed styre, Oslo.

150

151

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 151

09-08-2021 12:50:02

Harry Christensen, 1985, "Adel og kultur i det 15. århundredes Danmark. Et essay," Aage Andersen, Per Grethe Ilsøe, 1966, "Dansk herremandshandel i senmiddelalderen," Tage E. Christiansen, Svend Ellehøj Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

& Erling Ladewig Petersen, 1966, Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen på tresårsdagen.

København.

Harry Christensen, 1988, "Christian Ìs råder. Anciennitet-alder-betydning," Poul Enemark, Per Ingesman

& Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Per Ingesman & Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Aarhus.

Universitetsforlag, Aarhus.

Kjeld Christensen, 2014, "Kongens borge. Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg,"

Per Ingesman, 2007, Konge, kirke og samfund: De to øvrighedsmagter i dansk middelalder. Aarhus KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Universitetsforlag.

Pil Dahlerup, 1998, Dansk Litteratur. Middelalder. Verdslig litteratur. Bind 2. København.

Per Ingesman, 2001, ”Milicia contra ecclesiam?” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Poul Enemark, 2001, ”Herremandshandel i senmiddelalder og 16. århundrede,” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Kurt Villads Jensen, 2002, ”Knudsgilder og korstog,” I: Lars Bisgaard & Leif Søndergaard, 2002, Gilder, Universitetsforlag.

lav og broderskaber i middelalderens Danmark. Syddansk Universitetsforlag.

Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen.

Kurt Villads Jensen, 2000, ”Korstogstanken i dansk senmiddelalder,” I: (red) Per Ingesman og Jens Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Aarhus.

Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Anton Englert, 2015, Large Cargo ships in Danish waters 1000-1250. Evidence of specialised merchant Jens Villiam Jensen, 2001, ”Arv og godssamling. Skifte af adeligt jordegods 1400-1660,” I: (red) Per seafaring prior to the Hanseatic Period. Roskilde.

Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Kristian Erslev, 1971, Danmarks riges historie 1241-1340, Historiske afhandlinger bd. 4, København.

Jens Villiam Jensen, 1985, "Skifteprincipper og skiftepraksis for adeligt jordegods i det 16. århundrede,"

Kristian Erslev, 1972, Valdemarernes storhedstid, Studier og omrids. Universitetsforlaget i København.

Aage Andersen, Per Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

København.

Knud J.V. Jespersen, 2001, ”Fra fødselsadel til rangadel. Den danske adel 1600-1800,” I: (red) Per Ole Fenger, 1985, "Tremarksmanden," Aage Andersen, Per Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

Universitetsforlag.

Karsten Fledelius m.fl, 1981, Middelalder, metode og medier. Museum Tusculanums Forlag, København.

Knud J. V. Jespersen, 1977, Rostjenestetaksation og adelsgods. Studier i den danske adelige rostjeneste og adelens godsfordeling 1540-1650. Odense Universitetsforlag.

Svend E. Green-Pedersen, Jens Villiam Jensen & Knud Prange, 1983, Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance. Festskrift til Poul Enemark. Arusia. Aarhus.

Leon Jespersen, 2001, ”Adel, Hof og embede i adelsvældens tid,” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Dick Harrison, 2019, Sveriges medeltid, Historiska Media, Sverige.

Simon Keynes, 1980, The diplomas of king Æthelred ”The Unready,” 978-1016: a study in their use af Nils Hybel, 2000, "Dansk eksport på det nordeuropæiske marked ca. 1200-1350, " I: Per Ingesman & historical evidence. Cambridge University Press.

Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

J. Kinch, 1875, Om den danske adels udspring fra thinglid. Danmark.

Nils Hybel & Bjørn Poulsen, 2007, The Danish resources c. 1000-1550. Growth and recession. Brill.

Leiden.

Henrik Lerdam, 2001, ”Det danske lensvæsen 1375-1481,” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Nils Hybel, 1988, ”Ødelæggelser og økonomisk krise i nordvesteuropæisk senmiddelalder,” I: Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift John Lind, 2012, ""Vikinger," vikingetid og vikingeromatik," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk til Erik Ulsig. Arusia. Historiske skrifter VI. Århus.

Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Kai Hørby & Niels Lund, 1980, Samfundet i vikingetid og middelalder 800-1500. Dansk Socialhistorie, Thomas Lindkvist, 1990, Plundring, skatter och den feodala statens framväxt. Organisatoriska tendenser bd. 2. København.

i Sverige under övergången från vikingatid till tidig medeltid. Opuscula Historica Upsaliensia 1. Uppsala.

Niels Lund, 2011, "Kirkens mænd og deres leding," Historisk Tidsskrift, bd. 111, hf. 2, København.

152

153

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 152

09-08-2021 12:50:02

Harry Christensen, 1985, "Adel og kultur i det 15. århundredes Danmark. Et essay," Aage Andersen, Per Grethe Ilsøe, 1966, "Dansk herremandshandel i senmiddelalderen," Tage E. Christiansen, Svend Ellehøj Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

& Erling Ladewig Petersen, 1966, Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen på tresårsdagen.

København.

Harry Christensen, 1988, "Christian Ìs råder. Anciennitet-alder-betydning," Poul Enemark, Per Ingesman

& Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Per Ingesman & Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Aarhus.

Universitetsforlag, Aarhus.

Kjeld Christensen, 2014, "Kongens borge. Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg,"

Per Ingesman, 2007, Konge, kirke og samfund: De to øvrighedsmagter i dansk middelalder. Aarhus KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Universitetsforlag.

Pil Dahlerup, 1998, Dansk Litteratur. Middelalder. Verdslig litteratur. Bind 2. København.

Per Ingesman, 2001, ”Milicia contra ecclesiam?” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Poul Enemark, 2001, ”Herremandshandel i senmiddelalder og 16. århundrede,” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Kurt Villads Jensen, 2002, ”Knudsgilder og korstog,” I: Lars Bisgaard & Leif Søndergaard, 2002, Gilder, Universitetsforlag.

lav og broderskaber i middelalderens Danmark. Syddansk Universitetsforlag.

Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen.

Kurt Villads Jensen, 2000, ”Korstogstanken i dansk senmiddelalder,” I: (red) Per Ingesman og Jens Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Aarhus.

Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Anton Englert, 2015, Large Cargo ships in Danish waters 1000-1250. Evidence of specialised merchant Jens Villiam Jensen, 2001, ”Arv og godssamling. Skifte af adeligt jordegods 1400-1660,” I: (red) Per seafaring prior to the Hanseatic Period. Roskilde.

Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Kristian Erslev, 1971, Danmarks riges historie 1241-1340, Historiske afhandlinger bd. 4, København.

Jens Villiam Jensen, 1985, "Skifteprincipper og skiftepraksis for adeligt jordegods i det 16. århundrede,"

Kristian Erslev, 1972, Valdemarernes storhedstid, Studier og omrids. Universitetsforlaget i København.

Aage Andersen, Per Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

København.

Knud J.V. Jespersen, 2001, ”Fra fødselsadel til rangadel. Den danske adel 1600-1800,” I: (red) Per Ole Fenger, 1985, "Tremarksmanden," Aage Andersen, Per Ingesman & Erik Ulsig, 1985, Festskrift til Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Troels Dahlerup. Arusia. Aarhus.

Universitetsforlag.

Karsten Fledelius m.fl, 1981, Middelalder, metode og medier. Museum Tusculanums Forlag, København.

Knud J. V. Jespersen, 1977, Rostjenestetaksation og adelsgods. Studier i den danske adelige rostjeneste og adelens godsfordeling 1540-1650. Odense Universitetsforlag.

Svend E. Green-Pedersen, Jens Villiam Jensen & Knud Prange, 1983, Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance. Festskrift til Poul Enemark. Arusia. Aarhus.

Leon Jespersen, 2001, ”Adel, Hof og embede i adelsvældens tid,” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Dick Harrison, 2019, Sveriges medeltid, Historiska Media, Sverige.

Simon Keynes, 1980, The diplomas of king Æthelred ”The Unready,” 978-1016: a study in their use af Nils Hybel, 2000, "Dansk eksport på det nordeuropæiske marked ca. 1200-1350, " I: Per Ingesman & historical evidence. Cambridge University Press.

Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

J. Kinch, 1875, Om den danske adels udspring fra thinglid. Danmark.

Nils Hybel & Bjørn Poulsen, 2007, The Danish resources c. 1000-1550. Growth and recession. Brill.

Leiden.

Henrik Lerdam, 2001, ”Det danske lensvæsen 1375-1481,” I: (red) Per Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Nils Hybel, 1988, ”Ødelæggelser og økonomisk krise i nordvesteuropæisk senmiddelalder,” I: Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift John Lind, 2012, ""Vikinger," vikingetid og vikingeromatik," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk til Erik Ulsig. Arusia. Historiske skrifter VI. Århus.

Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Kai Hørby & Niels Lund, 1980, Samfundet i vikingetid og middelalder 800-1500. Dansk Socialhistorie, Thomas Lindkvist, 1990, Plundring, skatter och den feodala statens framväxt. Organisatoriska tendenser bd. 2. København.

i Sverige under övergången från vikingatid till tidig medeltid. Opuscula Historica Upsaliensia 1. Uppsala.

Niels Lund, 2011, "Kirkens mænd og deres leding," Historisk Tidsskrift, bd. 111, hf. 2, København.

152

153

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 153

09-08-2021 12:50:02

Niels Lund, 1999, "Kværsæde. Demobilisering eller almindelig ledingsafløsning,?" Historisk Tidsskrift, Knud Prange, 1983, "Lavadelsskæbner i senmiddelalder og renaissance, " I: Svend E. Green-Pedersen, bd. 99, hf. 2, København.

Jens Villiam Jensen & Knud Prange, 1983, Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance. Festskrift til Poul Enemark. Arusia. Aarhus.

Niels Lund, 1996, Lid, leding og landeværn. Roskilde.

Carsten Porskrog Rasmussen, 2001, “Adelens godsrigdom 1490-1660,” I: (red) Per Ingesman og Hens Erik Lönnroth, 1940, Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige. Studier över skatteväsen och Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

länsförvaltning. Göteborgs Högskolas Årsskrift XLVI. 1940: 3. Göteborg.

Mads Ravn, 2012, "Maritim læring i vikingetiden. Om praksisfællesskabets marginale deltagere," ,"

Rikke Malmros, 1988, "Den danske ledingsflådes størrelse," Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Aarhus.

Mads Ravn, 1999, "Nybro. En trævej fra kong Godfreds tid," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Michael Nordberg, 1995, I kung Magnus tid. Norden under Magnus Eriksson 1317-1374. Sverige.

Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Poul Nørlund, 1948, Trelleborg, København.

Mads Ravn, 2016, "Om bord på vikingetidens langskibe. En analyse af besætningsorganisation og kommunikation," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Poul Nørlund, 1973, Trelleborg, Nationalmuseet, København.

Søren M. Sindbæk, 2011, "Silver economies and social ties: Long-distance interaction, long-term Jens E. Olesen, 1980, Rigsråd, kongemagt, union. Studier over det danske rigsråd og den nordiske investments - and why the Viking Age happened," I: (red) James Graham-Campbell, Søren M. Sindbæk kongemagts politik 1434-1449. Universitetsforlaget i Aarhus.

& Gareth Williams, 2011, Silver economies, monetisation and society in Scandinavia, AD 800-1100, Jens E. Olesen, 2000, "Skåne mellem Danmark og Sverige 1332-1469," I: Per Ingesman & Bjørn Aarhus Unversity Press.

Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

Inge Skovgaard-Petersen, 1977, ”Oldtid og Vikingetid,” I: (red) Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E.

Helge Paludan, 1995, Familia og familie. To europæiske kulturelementers møde i højmiddelalderens Christensen & Helge Paludan, 1977, Danmarks historie. Tiden indtil 1340. bd. 1. Gyldendal.

Danmark. Aarhus Universitetsforlag.

Kamilia Fiedler Terkelsen, 2018, "Yngre jernalders eliteresidenser i Jylland," KUML. Årbog for Jysk Helge Paludan, 1977, ”Tiden 1241-1340,” I: (red) Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E. Christensen & Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Helge Paludan, 1977, Danmarks historie. Tiden indtil 1340. bd. 1. Gyldendal.

Klavs Randsborg, 1981, "Handel, plyndring eller landbrugsekspansion- tre centrale aspekter af Erling Ladewig Petersen, ”Adelig godsdrift 1560-1620. Strukturer og resultater,” I: (red) Per Ingesman og vikingetiden, Historisk Tidsskrift, bd. 81, hf. 1, København.

Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Carsten Porskrog Rasmussen, 2001, ”Adelens godsrigdom 1490-1660,” I: (red) Per Ingesman og Jens Universitetsforlag.

Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Erling Ladewig Petersen, 1966, "Jordprisforhold i dansk senmiddelalder," Tage E. Christiansen, Svend Erik Ulsig, 2001, "Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede," Historisk Tidsskrift, Ellehøj & Erling Ladewig Petersen, 1966, Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen på

bd. 101, hf. 1, København.

tresårsdagen. København.

Erik Ulsig, 1968, Danske adelsgodser i middelalderen, Nordisk Forlag. København Bjørn Poulsen, 2000, "Krydderier og klæde. Statusforbrug i senmiddelalderens Danmark," I: Per Ingesman & Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Erik Ulsig, 2006, "Herremændene i Jyske Lov," Historisk Tidsskrift, bd. 106, hf. 1 , København.

Aarhus.

Erik Ulsig, 1981, "Landboer og bryderskat og landgilde. De danske fæstebønder og deres afgifter i det 12.

Bjørn Poulsen, 2001, ”Med harnisk og hest. Om adel, krig og vold i dansk senmiddelalder” I: (red) Per og 13. århundrede." Karsten Fledelius m.fl, 1981, Middelalder, metode og medier. Museum Tusculanums Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Forlag, København.

Universitetsforlag.

Erik Ulsig, "1983, Kronens kamp for bevarelsen af skattegodset 1241-1396," Svend E. Green-Pedersen, Knud Prange, 2001, ”Adelens omfang i middelalderen,” I: (red) Per Ingesman og Hens Villiam Jensen, Jens Villiam Jensen & Knud Prange, 1983, Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance. Festskrift 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

til Poul Enemark. Arusia. Aarhus.

Knud Prange, 1988, "Arme riddere. Om riddertitlen og mulighederne for at opdele middelalderens adel i Björn Varenius, 2002, ”Maritime warfare as an organising priciple in Scandinavian society 1000-1300

sociale grupper," I: Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i AD.” I: (ed) Anne Nørgård Jørgensen, John Pind, Lars Jørgensen & Birthe Clausen, 2002, Martime middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Aarhus.

warfare in Northern Europe. Technology, organisation, logistics and adminstration 500 BC-1500 AD.

Nationalmuseet. København.

154

155

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 154

09-08-2021 12:50:02

Niels Lund, 1999, "Kværsæde. Demobilisering eller almindelig ledingsafløsning,?" Historisk Tidsskrift, Knud Prange, 1983, "Lavadelsskæbner i senmiddelalder og renaissance, " I: Svend E. Green-Pedersen, bd. 99, hf. 2, København.

Jens Villiam Jensen & Knud Prange, 1983, Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance. Festskrift til Poul Enemark. Arusia. Aarhus.

Niels Lund, 1996, Lid, leding og landeværn. Roskilde.

Carsten Porskrog Rasmussen, 2001, “Adelens godsrigdom 1490-1660,” I: (red) Per Ingesman og Hens Erik Lönnroth, 1940, Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige. Studier över skatteväsen och Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

länsförvaltning. Göteborgs Högskolas Årsskrift XLVI. 1940: 3. Göteborg.

Mads Ravn, 2012, "Maritim læring i vikingetiden. Om praksisfællesskabets marginale deltagere," ,"

Rikke Malmros, 1988, "Den danske ledingsflådes størrelse," Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Aarhus.

Mads Ravn, 1999, "Nybro. En trævej fra kong Godfreds tid," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Michael Nordberg, 1995, I kung Magnus tid. Norden under Magnus Eriksson 1317-1374. Sverige.

Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Poul Nørlund, 1948, Trelleborg, København.

Mads Ravn, 2016, "Om bord på vikingetidens langskibe. En analyse af besætningsorganisation og kommunikation," KUML. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Poul Nørlund, 1973, Trelleborg, Nationalmuseet, København.

Søren M. Sindbæk, 2011, "Silver economies and social ties: Long-distance interaction, long-term Jens E. Olesen, 1980, Rigsråd, kongemagt, union. Studier over det danske rigsråd og den nordiske investments - and why the Viking Age happened," I: (red) James Graham-Campbell, Søren M. Sindbæk kongemagts politik 1434-1449. Universitetsforlaget i Aarhus.

& Gareth Williams, 2011, Silver economies, monetisation and society in Scandinavia, AD 800-1100, Jens E. Olesen, 2000, "Skåne mellem Danmark og Sverige 1332-1469," I: Per Ingesman & Bjørn Aarhus Unversity Press.

Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus.

Inge Skovgaard-Petersen, 1977, ”Oldtid og Vikingetid,” I: (red) Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E.

Helge Paludan, 1995, Familia og familie. To europæiske kulturelementers møde i højmiddelalderens Christensen & Helge Paludan, 1977, Danmarks historie. Tiden indtil 1340. bd. 1. Gyldendal.

Danmark. Aarhus Universitetsforlag.

Kamilia Fiedler Terkelsen, 2018, "Yngre jernalders eliteresidenser i Jylland," KUML. Årbog for Jysk Helge Paludan, 1977, ”Tiden 1241-1340,” I: (red) Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E. Christensen & Arkæologisk Selskab, Aarhus Universitetsforlag. Århus.

Helge Paludan, 1977, Danmarks historie. Tiden indtil 1340. bd. 1. Gyldendal.

Klavs Randsborg, 1981, "Handel, plyndring eller landbrugsekspansion- tre centrale aspekter af Erling Ladewig Petersen, ”Adelig godsdrift 1560-1620. Strukturer og resultater,” I: (red) Per Ingesman og vikingetiden, Historisk Tidsskrift, bd. 81, hf. 1, København.

Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Carsten Porskrog Rasmussen, 2001, ”Adelens godsrigdom 1490-1660,” I: (red) Per Ingesman og Jens Universitetsforlag.

Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

Erling Ladewig Petersen, 1966, "Jordprisforhold i dansk senmiddelalder," Tage E. Christiansen, Svend Erik Ulsig, 2001, "Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede," Historisk Tidsskrift, Ellehøj & Erling Ladewig Petersen, 1966, Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen på

bd. 101, hf. 1, København.

tresårsdagen. København.

Erik Ulsig, 1968, Danske adelsgodser i middelalderen, Nordisk Forlag. København Bjørn Poulsen, 2000, "Krydderier og klæde. Statusforbrug i senmiddelalderens Danmark," I: Per Ingesman & Bjørn Poulsen, 2000, Danmark og Europa i senmiddelalderen, Aarhus Universitetsforlag, Erik Ulsig, 2006, "Herremændene i Jyske Lov," Historisk Tidsskrift, bd. 106, hf. 1 , København.

Aarhus.

Erik Ulsig, 1981, "Landboer og bryderskat og landgilde. De danske fæstebønder og deres afgifter i det 12.

Bjørn Poulsen, 2001, ”Med harnisk og hest. Om adel, krig og vold i dansk senmiddelalder” I: (red) Per og 13. århundrede." Karsten Fledelius m.fl, 1981, Middelalder, metode og medier. Museum Tusculanums Ingesman og Jens Villiam Jensen, 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Forlag, København.

Universitetsforlag.

Erik Ulsig, "1983, Kronens kamp for bevarelsen af skattegodset 1241-1396," Svend E. Green-Pedersen, Knud Prange, 2001, ”Adelens omfang i middelalderen,” I: (red) Per Ingesman og Hens Villiam Jensen, Jens Villiam Jensen & Knud Prange, 1983, Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance. Festskrift 2001, Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660. Aarhus Universitetsforlag.

til Poul Enemark. Arusia. Aarhus.

Knud Prange, 1988, "Arme riddere. Om riddertitlen og mulighederne for at opdele middelalderens adel i Björn Varenius, 2002, ”Maritime warfare as an organising priciple in Scandinavian society 1000-1300

sociale grupper," I: Poul Enemark, Per Ingesman & Jens Villiam Jensen, 1988, Kongemagt og samfund i AD.” I: (ed) Anne Nørgård Jørgensen, John Pind, Lars Jørgensen & Birthe Clausen, 2002, Martime middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig, Arusia, Aarhus.

warfare in Northern Europe. Technology, organisation, logistics and adminstration 500 BC-1500 AD.

Nationalmuseet. København.

154

155

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 155

09-08-2021 12:50:02

Carl Gustav Weibull, 1923, Skånska Jordbrukets historia. Intill 1800-talets början. Lund.

Lauritz Weibull, 1916, Kung Valdemars Jordebok, Lund.

Internet-kilder

https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/

PDF_Runesten.pdf

https://www.5.kb.dk/permalink/2006/manus/41/dan/49/?var=1

156

157

4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 156

09-08-2021 12:50:02