I perioden kunne en ugift adelskvinde være ejer af jord og ejendomme i et anseeligt omfang grundet tidens arveregler, såvel som at relationer og tilhørsforhold til de store Bourdieus model
adelsslægter og -dynastier har sikret denne anseelse. Omvendt var der også krav til adelskvindernes adfærd og opførsel. Det ses i gårdsretterne at kvinder, og det fremgår her at der er tale om hofdamer i dronningens gård, kunne bortvises hvis de havde opført sig usømmeligt. Det må tænkes at der her var af gøre med adelskvinder hørende til Som anført i kapitel 1 vil udvalgte kilder, her først og fremmest Vederloven samt Erik lavadelsgruppen. Hvad angik højadelens og kongehusets kvinder, da fremstilles disse af Pommern og Frederik IÌs gårdsretter, studeres og der vil blive lagt særligt vægt på de som godt opdragne, lyttende til råd fra forældre og andre rådgivere, og der ses på ingen to kapitaler, militær kultur og stand. Formålet hermed er at besvare værkets måde lignende restriktioner som før anført overfor de tjenende hofdamer, angiveligt hovedspørgsmål; Hvem gjaldt gårdsretterne for? Og fra hvilke sociale grupperinger fordi det ikke tænkes nødvendigt. I Rimkrøniken Alf og Alfhild omhandlende den kom disse? I tillæg hertil anvendes tillige andre kilder fra perioden som supplement. Det sjældne høviske kærlighed i tidens krøniker, løfter den svenske mø Alfhild dog det slør gælder blandt andet tidens Rimkrøniker, hvorfra der tillige kan hentes viden om som tidens ugifte kvinder bar, og forelskelse mellem denne og den danske prins, Alf, i adelskvinders dannelse. Lad os begynde med kvinderne og kulturen stand. Det fremgår tekstpassagen forklædt som skjald, opstår. Som straf sender Alfhilds far hende tilbage af kilderne at det var forventet at der blev talt respektfuldt til en kvinde af høj byrd, om til pigekammeret:
hun var gift eller jomfru. I Rimkrønikerne fremhæves det at dette ikke var vanligt tilbage i vikingetiden, hvor mændene gjorde nar af kvindagtighed og af følsomhed.
“Da sænkede ung Alfhild igen sit tætte slør, mens hendes kinder blussed som ingensinde før, og snart 322 I
med sin moder, den dronning from og prud, gik Alfhild, fulgt af ternerne af Gæstehallen ud.”
de nævnte eksempler synes der at være tale om lavadelsmænd. I højmiddelalderen giver 325
mændene selv udtryk for at de er følelsesfulde og ikke blot vilde drabanter, hvilket Denne episode stemmer godt overens med kvindeidealet i Rimkrønikerne, hvor der følgelig nok ses tydeligst i den høviske kærlighed. I de skandinaviske Rimkrøniker er veksles mellem en idealisering af en vis kækhed og gåpåmod på den ene side, der den høviske kærlighed ikke så udbredt et emne, idet de skandinaviske kilder her muligvis skal ses som noget til det vikingetidsunivers som fortællingerne er henlagt til primært er centreret om den politiske begivenhedshistorie, og glimt ind i hverdagskultur gældende, og på den anden side et stigende høvisk kvindeideal hvor kvinden indordnede og adelens liv generelt blot dukker op i mindre omfang. Men Rimkrønikerne viser at det sig efter de standsmæssige, og for kongehuset politisk funderede, ægteskabsaftaler som var vigtigt at tale “på høvisk vis” i henvendelserne til adelskvinder og til kvinder af slægten ønskede. I samme Rimkrønike ses et af de sjældne eksempler på aktiv militær kongeæt.323 Stand skulle respekteres. Dette ses i også en kilde fra 1100 tallet, hvor et deltagelse for kvinder, nemlig den fiktive ide om skjoldmøen. I fortællingen om Alf og privat ledingstogt bestående af jyder, sjællændere og skåninge under rejsen ankommer Alfhild afslører Alf at han er prins, og beder Alfhilds forældre om hendes hånd, men til Bergen og her i fuldskab antaster en norsk adelsdame. Det medfører klækkelige Alfhilds mor fraråder ægteskab med en som Alfhild ikke kender. Efterfølgende følger vi bøder til mændene, måske følgende her en norsk stadsret, det vides ikke med sikkerhed.
Alfhilds sorg og ulykkelige høviske kærlighed som sender hende på togt som skjoldmø 136
137
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 136
09-08-2021 12:50:01
Det fremgår dog af kilden, og som det også vides fra andre kilder, at Bergen var en stor havn med international handel og skibsfart, og at de mange skibe ankomne hertil med søfolk ofte gav anleding til lignende episoder, så det er tænkeligt at der kan havde været en lovgivning til at tæmme sømændene med.