forstå og håndtere menneskets eksistentielle lidelser. Mit udgangspunkt for projektet er, at der mangler en filosofisk redegørelse for et helhedsorienteret begreb om livsduelighed, der kan underbygge et terapeutisk mål om fuld livsudfoldelse gennem udfrielse fra lidelse.
Projektet tager afsæt i en eksistentiel tilgang, der orienterer sig mod menneskets konkrete eksistens gennem systematisk refleksion over grundlæggende livserfaringer. Projektet indskriver sig endvidere i en særlig praksisfilosofisk tradition fra især den hellenistiske filosofi samt den moderne eksistentielle filosofi og terapi, der har anskuet den terapeutiske håndtering af menneskelig lidelse som den primære motivation for filosofien, hvis mål er udfoldelsen af menneskelivet (fx Epictetus 2007; Aurelius 1930; Seneca 1995; Kierkegaard 2013; Nietzsche 2005; Binswanger 1994; Boss 1979; Ure 2008; Deurzen 2012; Sørensen 2013). I forlængelse heraf knytter projektet samtidig delvist an til de aktuelle bestræbelser på at revitalisere især den antikke, tidlige kristne og eksistentielle filosofi som en praktisk livskunst, omend projektet indeholder et særfokus på den hellenistiske og eksistentielle tradition (Hadot 2005; Nehamas 2000; Cooper 2013; Irvine 2009; Evans 2012; Deurzen 2012; Caroll 2007; Sellars 2011). I samme forbindelse knytter projektet især an til Foucaults sammenstilling af en interesse for antikkens livspraksisser med en nutidig søgen efter en livsæstetik og eksistensetik,