der kan fungere som et alternativ til den moderne livsteknologi og –politik (Foucault 1997; 2005b; 2011; 2014). Modsat Foucault er ambitionen dog at afdække en delvis kontinuitet i de historiske livserfaringer og endvidere levere en positiv formulering af grundlaget for en konstruktiv terapeutisk livspraksis.
De 4 forskningsspørgsmål besvares i 4 studier:
Det første studie tager afsæt i et eksistensanalytisk perspektiv, der er inspireret af Emmy van Deurzen, Michel Foucault og Martin Heidegger. Målet er at kombinere:
(a) En filosofisk samtidsdiagnose af vore tids eksistentielle udfordringer; med (b) en filosofisk kritik af den konventionelle psykopatologis og -diagnostiks mulighedsbetingelser og begrænsninger som tilgang til udfordringerne; for at nå til
(c) skitseringen af et tidssvarende alternativ til den moderne psykopatologi. Nemlig ved at demonstrere, hvorvidt og hvordan den hellenistiske filosofi samt den eksistentielle filosofi og terapi indeholder en række konsistente træk i erfaringen af lidelse som et etisk problem omkring eksistentiel duelighed i forhold til udfoldelse af livet. Psykisk og eksistentiel lidelse opfattes således ikke som psykopatologiske funktionsforstyrrelser og –afvigelser efter den medicinske model og psykiatriske diagnosticeringstanke. De opfattes derimod som udtryk for en problematisk livsindstilling og manglende evner til at håndtere livsproblemer.
I andet studie benyttes det samme perspektiv til at kombinere (a) En filosofisk samtidsdiagnose af vor tids idealisering af lykke, velvære og succes; med (b) en filosofisk kritik af livsteknologiernes mulighedsbetingelser og begrænsninger for en kvalificering af livet gennem normalisering og bestræbelser på lykke, velvære og succes; for at nå til (c) skitseringen af et tidssvarende alternativ til livsteknologierne. Nemlig ved at demonstrere, hvordan den hellenistiske filosofi samt den