Livslang aflæring og pædagogisk livskunst - filosofisk livskunst som dannelse til det gode liv by Anders Dræby - HTML preview

PLEASE NOTE: This is an HTML preview only and some elements such as links or page numbers may be incorrect.
Download the book in PDF, ePub, Kindle for a complete version.
  1. Udfrielse fra lidelse livsduelighed som mål for en filosofisk terapeutik

 

Udgangspunkt

Udgangspunktet for projektet er, at eksistentiel lidelse er i vækst i vores samfund trods af et grundlæggende kulturelt ideal om at opnå lykke, velvære og succes. Formålet med projektet er at undersøge udvikle en filosofisk lære om forståelse og håndtering af eksistentiel lidelse, der tilbyder et konstruktivt svar vor tids livsproblemer ved at være forankret i et eksistensetisk begreb om livsduelighed.

Livsduelighed har igennem længere tid været studieobjekt inden for biologien samt et praksismål inden for dansk uddannelse og dagogik i en tradition fra N. F. S. Grundtvig og K. E. Løgstrup. At orientere sig mod og studere livsduelighed er således ikke nyt. Det forskningsmæssige nye ved projektet ligger derimod i at udarbejde et filosofisk studie af livsduelighed, der er specifikt motiveret af et terapeutisk spørgsmål om udfrielse fra lidelse.

 

 

State of the art

I vores samtid domineres forståelsen af eksistentielle lidelser af livsteknologier, der definerer lidelserne som diagnosticerbare psykiske sygdomme og forstyrrelser, der forstås som udtryk for en dysfunktionel tilpasning til livets vilkår (Brinkman 2010). Det sker ud fra en bestræbelse på at optimere menneskelivet gennem brug af instrumentelle teknikker og metoder, der er baseret på målbar empirisk evidens og objektiv viden (Sørensen 2002; 2012). Flere forskere har gjort gældende, at livsteknologierne må forstås som led i en generel livspolitik og biomagt, der gennemsyrer det sociale og kulturelle liv med henblik at fremme befolkningens kvantitative levetid og livskvalitet (Foucault 2010; Campbell 2011). Livsteknologierne orienterer sig derfor mod at forøge menneskets funktionelle tilpasning til livsvilkårene ud fra det ideal om livskvalitet, der i stigende grad bestemmes som individuel lykke, velvære og succes. Alligevel meldes