der om en øget forekomst af lidelser, der inden for en livsteknologisk forståelsesramme bl.a. kategoriseres som depression og stress (Nielsen 2007; WHO 2003).
At livsteknologierne orienterer sig mod forøgelse af lykke, velvære og succes ses bl.a. i udbredelsen af de humane bio- og neuroteknologier samt life-coaching, den kognitive adfærdsterapi, copingpsykologien og mestringspædagogikken samt den positive psykologi og pædagogik. Den grundlæggende problematik er, at disse tilgange ikke er vidtrækkende nok til håndteringen af menneskets eksistentielle lidelser. De individualiserer lidelsen, og de reducerer den til en funktionel forstyrrelse, der må forstås gennem teknologiske begreber og tilværelsestolkninger. Dermed umuliggør de ikke alene blikket for lidelsens sociale og kulturelle baggrunde men også for dens eksistentielle dimensioner.
I en eksistentiel forståelsesramme er væksten af psykiske sygdomme og forstyrrelser udtryk for, at den eksistentielle oplevelse af ubehag, meningsløshed og mislykkethed i livet opretholdes eller vokser blandt mange. Det peger på, at flere har svært ved at håndtere livets udfordringer og orientere eksistensen, og flere forskere har påpeget, at det hænger sammen med den kulturelle og sociale idealisering af et selvcentreret liv uden risiko og ubehag (Deurzen 2008; Harris 2010; Sørensen 2010; Jørgensen 2012). Paradoksalt nok er det således måden, hvorpå vi forsøger at tilpasse os de kulturelle og sociale normer om individualitet og efterstræber lykke, velvære og succes, der netop er med til at skabe rådvildhed og rodløshed og frembringe eksistentiel lidelse.
På denne baggrund er projektets problemformulering:
Projektet første tese er, at løsningen af denne problemstilling forudsætter en kobling af en filosofisk forståelse for menneskets hele eksistens med en terapeutisk tilgang til udfrielse fra menneskelig lidelse. Aktuelt er den relevante internationale forskning omkring integrering af filosofi og terapi opdelt i dels en terapeutisk fløj, der bestræber