Hvordan skal man leve sit liv, for at det bliver et godt liv? De senere år er der opstået en stigende interesse for at genoplive filosofien som en praktisk livskunst. I sin oprindelige betydning er etik en livskunst, der fokuserer på kunsten at leve et godt menneskeliv med mening og tilfredshed, uden lidelse og bekymringer.
Selv om vi lever i en tid med teknologiske fremskridt og materiel velstand, har vi ikke fået lettere ved at leve livet. Psykologien og lægevidenskaben har givet os mange redskaber til at få et normalt og tilpasset liv men har ikke formået at gøre vores liv mere meningsfuldt.
Når den filosofiske livskunst igen er blevet populær, skyldes det et ønske om at genopfinde filosofien som en stræben efter det gode liv. Filosofien er i modsætning til psykologien og lægevidenskaben baseret på et ideal om livsvisdom. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer til at leve et meningsfuldt liv som hele mennesker. I den forbindelse skal den filosofiske livskunst forstås som den dannelse, der skal til for at få et godt liv. Det afgørende for filosofien er nemlig, at vi ikke er færdige som mennesker. Derfor må vi lære os nogle bestemte indstillinger, holdninger og færdigheder.
Den filosofiske livskunst bliver på mange måder født i antikkens Athen. Sokrates sætter både en ny dagsorden for filosofien med sin samtalepraksis og sit eget liv. Sokrates bliver en vigtig inspirationskilde for sin elev Platon og dermed for dennes elev Aristoteles.
I de senere år er hellenismens og Romerrigets to største filosofiskoler igen blevet voldsomt populære. Sokrates er med til at inspirere kynismen og skepticismen, som