107. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 25.10, s. 278-279.
108. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 36.2, s. 344-345.
109. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 49.2, s. 428-429.
Adelsledingen
110. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 9.3, s. 189.
111.K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 4.1, s. 167.
Landskabslovenes leding set nedskrevet i midten af 1200 tallet, i først Skånske Lov fra 112. T. E. Christiansen, 1966, s. 83 samt K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 13, stk. 1.1, s. 86.
år 1216 og siden Jyske Lov fra 1241. År 1284 følger dernæst Erik Glippings Forordning for Sjælland, som har et par enkelte kapitler vedrørende ledingsvæsenet for det 113. E. Arup, 1961, bd. 2.a, s. 123.
sjællandske område, men som der måske snarere skal ses som en reform eller ændring 114. K. Erslev, 1971, s. 203
på det allerede etablerede ledingsvæsen, afhængig af hvorledes dette anskues i 115. E. Ulsig, 2006, bd. 106, hf. 1, s. 7.
forskningen.126 Det er nemlig diskutabelt hvorvidt ledingsvæsenet som det beskrives i lovene for de enkelte lande skal anses som værende gældende regler for hele 116. K. Prange, 1988, s. 206.
kongeriget. Som oftest ignoreres forskellene i forskningen og man tager lidt hist og pist 117. K. Prange, 1988, s. 196 samt 202.
og sammenligner på kryds og tværs regelsæt og forordninger uden at stoppe op og 118. F. Blatt, 3. bd, 2. rk, nr. 20, s. 14-15.
spørge: Kan eksempelvis Skånske Rets ledingsbestemmelser måske blot havde været gældende ret i dette lovområde, og vice versa for det jyske og sjællandske lovområde?
119. E. Kroman, 1971, s. 187, 199 samt 209.
Det er særligt i forhold til studiet af udgærdsledingen at man i forskningen blot er gået 120. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
ud fra at den må havde været ens, eller at man har kunnet tage lidt fra denne lov og lidt 121. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
fra den anden, og derved opstille en tese for en samlet struktur for periodens 122. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
udgærdsleding. Omvendt har det siden Kristian Erslevs dage været kutyme at anskue den såkaldte skatteleding som værende forskellig fra land til land, men med måske dog 123. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
en form for forsøg på at finde en vis lighed som det vil ses senere i bogen. Et forsøg på
124. K. J.V. Jespersen, 1977, s. 32.
at finde et middelståsted i forhold til denne diskussion er frembragt af Poul Johannes 125. K.J.V. Jespersen, 2001, s. 604.
Jørgensen, der mener at Landskabslovene aldrig har været rigsretter, ej heller Jyske Lov, men at denne lov i stedet har været gældende primært i det jyske område, omend at de jyske bestemmelser dog kan havde været anvendt i Sjælland og Skåne, idet ”man lejlighedsvis og uden at have nogen hjemmel dertil benyttede den som retskilde både i Sjælland og 54
55
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 54
09-08-2021 12:49:55
104. P. J. Jørgensen, 1974, s. 380.
105. S. Bolin, 1934, s. 50-51.
106. M.CL.Gertz, 1907, s. 4.