107. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 25.10, s. 278-279.
108. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 36.2, s. 344-345.
109. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 49.2, s. 428-429.
Adelsledingen
110. K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 9.3, s. 189.
111.K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 14, stk. 4.1, s. 167.
Landskabslovenes leding set nedskrevet i midten af 1200 tallet, i først Skånske Lov fra 112. T. E. Christiansen, 1966, s. 83 samt K. Friis-Jensen, 2005, bd. 2, bog 13, stk. 1.1, s. 86.
år 1216 og siden Jyske Lov fra 1241. År 1284 følger dernæst Erik Glippings Forordning for Sjælland, som har et par enkelte kapitler vedrørende ledingsvæsenet for det 113. E. Arup, 1961, bd. 2.a, s. 123.
sjællandske område, men som der måske snarere skal ses som en reform eller ændring 114. K. Erslev, 1971, s. 203
på det allerede etablerede ledingsvæsen, afhængig af hvorledes dette anskues i 115. E. Ulsig, 2006, bd. 106, hf. 1, s. 7.
forskningen.126 Det er nemlig diskutabelt hvorvidt ledingsvæsenet som det beskrives i lovene for de enkelte lande skal anses som værende gældende regler for hele 116. K. Prange, 1988, s. 206.
kongeriget. Som oftest ignoreres forskellene i forskningen og man tager lidt hist og pist 117. K. Prange, 1988, s. 196 samt 202.
og sammenligner på kryds og tværs regelsæt og forordninger uden at stoppe op og 118. F. Blatt, 3. bd, 2. rk, nr. 20, s. 14-15.
spørge: Kan eksempelvis Skånske Rets ledingsbestemmelser måske blot havde været gældende ret i dette lovområde, og vice versa for det jyske og sjællandske lovområde?
119. E. Kroman, 1971, s. 187, 199 samt 209.
Det er særligt i forhold til studiet af udgærdsledingen at man i forskningen blot er gået 120. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
ud fra at den må havde været ens, eller at man har kunnet tage lidt fra denne lov og lidt 121. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
fra den anden, og derved opstille en tese for en samlet struktur for periodens 122. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
udgærdsleding. Omvendt har det siden Kristian Erslevs dage været kutyme at anskue den såkaldte skatteleding som værende forskellig fra land til land, men med måske dog 123. K. J. V. Jespersen, 1977, s. 31.
en form for forsøg på at finde en vis lighed som det vil ses senere i bogen. Et forsøg på
124. K. J.V. Jespersen, 1977, s. 32.
at finde et middelståsted i forhold til denne diskussion er frembragt af Poul Johannes 125. K.J.V. Jespersen, 2001, s. 604.
Jørgensen, der mener at Landskabslovene aldrig har været rigsretter, ej heller Jyske Lov, men at denne lov i stedet har været gældende primært i det jyske område, omend at de jyske bestemmelser dog kan havde været anvendt i Sjælland og Skåne, idet ”man lejlighedsvis og uden at have nogen hjemmel dertil benyttede den som retskilde både i Sjælland og 54
55
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 55
09-08-2021 12:49:55
Skåne.” Dette skulle ifølge Jørgensen endog siden havde medført at brugen af Jyske Lov Fælles for alle militære grupper hørende til adelsledingen var at disse var beredne. I i de øvrige retsområder blev så omfattende således at Sjællandske og Skånske Lov Jyske Lov høres om roerne, havnebønderne, samt trællenes, stillen til ledingsskibene, og omtrent helt blev fortrængt.127 Ud over Landskabslovene haves andre retsregler det må tænkes at også havnebønder har roet de skibe hvor magnater og andre omhandlende leding, nemlig Thords Artikler, der forefindes i en latinsk original samt adelsmænd har befundet sig. Axel Bolvig henleder opmærksomheden på et kalkmaleri flere ældre danske kopier i kortere udgaver. Det er tænkt at denne Thord er at der viser en ridder på vej til et ventede skib med roere, hvilket er et af de mulige sjældne identificere med Thord Lille som var landsdommer cirka år 1300, og dermed en kilder til adelsledingen ud over de før nævnte. Ydermere kan det være at disse roere, efterkommer af den skånske-sjællandske Lille-slægt, med forgreninger ind i både eller havnebønder, tillige har været fodfolk, idet Saxo i Gesta Danorum flere gange Hvide-familien og Galen-slægten, men hertil også i det jyske. Ikke blot landskabslovene fortæller om anvendelsen af fodfolk. Tilmed påstår Saxo at “danskerne havde nemlig endnu men tillige forordninger ses at være udstedt til de forskellige landsdele langt ind i ikke lært sig at bruge rytteri, når de førte krig i udlandet.”! Istedet hyrede de rytteri fra senmiddelalderen, og den føromtalte Thords Artikler er nævnt i Erik Menveds eksempelvis Slesvig. Dette i modsætning til venderne, der havde rytterhære til rådighed.
Forordning for Nørrejylland af 1304, hvori det bestemmes at denne skal oversættes fra Danskerne fik dog siden et eget rytteri, høres det dog også. Men Saxo synes dog at tale latin. Thord Lille er forøvrigt selv til stede ved det møde hvor forordningen bliver til, og imod andet kildeudsagn og arkæologien. I vikingetiden hvor lith primært bestod af bevidner dette. Det synes som at adelen har været involveret i udformningen af disse beredne adelsfolk med følge, men med nok også rorskarle til sejladsen må det formodes, regler, og på samme vis Jyske Lov, hvis fortale kundgør at “alle de bedste mænd” har anskaffede man sig heste ved ankomsten til de riger man ville plyndre eller erobre. Saxo medvirket til lovens tilblivelse.128
fortæller i Gesta Danorum at man for første gang medbragte heste på ledingsflåden i dennes tid, og det er muligt at dette er korrekt, idet den nok ældste kilde til dette Hvis der ses nærmere på adelsledingen, da forefindes kildematerialet til denne først fænomen, Frankerkrønikens, omtale af kong Godfred med flåde og hele det danske og fremmest i førnævnte Jyske Lov, i de allerede omtalte paragrafer vedrørende rytteris ankomst til Franken i begyndelsen af 800 tallet, ikke nødvendigvis har betydet herremandsstandens ledingsydelser, nemlig bog 3, kapitel 7, 8, 15 og 18. Som allerede at flåden ankom med heste og mænd om bord. I stedet har Godfreds mænd angiveligt nævnt skulle denne gruppe af angiveligt lavadelsfolk yde til ledingen mod at få frelse.
først anskaffet sig heste ved ankomsten til Frankerriget. Dertil har der i denne periode Hertil haves Vederloven der beskriver generelle regler for særligt krigere hørende til endnu ikke været tale om en ledingsflåde.129
adelsfolk og royale gårde, og som blandt andet omtaler hirdmændene, en stormands og
-kvindes, samt konges og dronnings, betalte følge. Denne gruppe tænkes ikke at høre til Om en form for adelshær kan der allerede tales om ganske tidligt. Vikingernes lith herremandsledingen, men var med som følge til de stormænd der deltog i adelsledingen, er angiveligt som nævnt udgået fra storgårde, hvor stormænd med følge og andre og hørte ad den vej til adelsledingen. Hertil anlægges i dette værk ydermere en ny krigere har taget afsted på togter. Det har i denne forbindelse været hævdet at der vinkel på forståelsen af adelsledingen, idet det traditionelt er antaget at adelsledingen særligt på Sjælland har eksisteret et militært baseret aristokrati som har været bosat i alene var udgjort af herremandsledingen. I stedet tænkes det her at adelsledingen også
stormandsgårdene, idet der i udgravningerne af høvdingeanlæg er gjort fund af militære omfattede de magnates som kunne udtage mænd, eksempelvis biskopperne som vi genstande, og hertil tillige af genstande tænkt forbundet med ”aristokratisk kultur,”
gentagende gange i kilderne hører deltog i ledingsflåden, også efter Landskabslovenes eksempelvis rideudstyr.130 Meget taler stærkt for at de enkelte adelsfolk har haft trænede indførelse, og dertil de hirdmænd der altid fulgte disse.
ryttere eller en hird til deres rådighed, måske på deres stormandsgårde som en del af forsvaret af denne, hvilket især Tissø-udgravningerne synes at bevidne, eller måske lejede svende mod sold. Det er særligt ved de store ringborge at ryttergravene er fundet.
56
57
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 56
09-08-2021 12:49:55
Skåne.” Dette skulle ifølge Jørgensen endog siden havde medført at brugen af Jyske Lov Fælles for alle militære grupper hørende til adelsledingen var at disse var beredne. I i de øvrige retsområder blev så omfattende således at Sjællandske og Skånske Lov Jyske Lov høres om roerne, havnebønderne, samt trællenes, stillen til ledingsskibene, og omtrent helt blev fortrængt.127 Ud over Landskabslovene haves andre retsregler det må tænkes at også havnebønder har roet de skibe hvor magnater og andre omhandlende leding, nemlig Thords Artikler, der forefindes i en latinsk original samt adelsmænd har befundet sig. Axel Bolvig henleder opmærksomheden på et kalkmaleri flere ældre danske kopier i kortere udgaver. Det er tænkt at denne Thord er at der viser en ridder på vej til et ventede skib med roere, hvilket er et af de mulige sjældne identificere med Thord Lille som var landsdommer cirka år 1300, og dermed en kilder til adelsledingen ud over de før nævnte. Ydermere kan det være at disse roere, efterkommer af den skånske-sjællandske Lille-slægt, med forgreninger ind i både eller havnebønder, tillige har været fodfolk, idet Saxo i Gesta Danorum flere gange Hvide-familien og Galen-slægten, men hertil også i det jyske. Ikke blot landskabslovene fortæller om anvendelsen af fodfolk. Tilmed påstår Saxo at “danskerne havde nemlig endnu men tillige forordninger ses at være udstedt til de forskellige landsdele langt ind i ikke lært sig at bruge rytteri, når de førte krig i udlandet.”! Istedet hyrede de rytteri fra senmiddelalderen, og den føromtalte Thords Artikler er nævnt i Erik Menveds eksempelvis Slesvig. Dette i modsætning til venderne, der havde rytterhære til rådighed.
Forordning for Nørrejylland af 1304, hvori det bestemmes at denne skal oversættes fra Danskerne fik dog siden et eget rytteri, høres det dog også. Men Saxo synes dog at tale latin. Thord Lille er forøvrigt selv til stede ved det møde hvor forordningen bliver til, og imod andet kildeudsagn og arkæologien. I vikingetiden hvor lith primært bestod af bevidner dette. Det synes som at adelen har været involveret i udformningen af disse beredne adelsfolk med følge, men med nok også rorskarle til sejladsen må det formodes, regler, og på samme vis Jyske Lov, hvis fortale kundgør at “alle de bedste mænd” har anskaffede man sig heste ved ankomsten til de riger man ville plyndre eller erobre. Saxo medvirket til lovens tilblivelse.128
fortæller i Gesta Danorum at man for første gang medbragte heste på ledingsflåden i dennes tid, og det er muligt at dette er korrekt, idet den nok ældste kilde til dette Hvis der ses nærmere på adelsledingen, da forefindes kildematerialet til denne først fænomen, Frankerkrønikens, omtale af kong Godfred med flåde og hele det danske og fremmest i førnævnte Jyske Lov, i de allerede omtalte paragrafer vedrørende rytteris ankomst til Franken i begyndelsen af 800 tallet, ikke nødvendigvis har betydet herremandsstandens ledingsydelser, nemlig bog 3, kapitel 7, 8, 15 og 18. Som allerede at flåden ankom med heste og mænd om bord. I stedet har Godfreds mænd angiveligt nævnt skulle denne gruppe af angiveligt lavadelsfolk yde til ledingen mod at få frelse.
først anskaffet sig heste ved ankomsten til Frankerriget. Dertil har der i denne periode Hertil haves Vederloven der beskriver generelle regler for særligt krigere hørende til endnu ikke været tale om en ledingsflåde.129
adelsfolk og royale gårde, og som blandt andet omtaler hirdmændene, en stormands og
-kvindes, samt konges og dronnings, betalte følge. Denne gruppe tænkes ikke at høre til Om en form for adelshær kan der allerede tales om ganske tidligt. Vikingernes lith herremandsledingen, men var med som følge til de stormænd der deltog i adelsledingen, er angiveligt som nævnt udgået fra storgårde, hvor stormænd med følge og andre og hørte ad den vej til adelsledingen. Hertil anlægges i dette værk ydermere en ny krigere har taget afsted på togter. Det har i denne forbindelse været hævdet at der vinkel på forståelsen af adelsledingen, idet det traditionelt er antaget at adelsledingen særligt på Sjælland har eksisteret et militært baseret aristokrati som har været bosat i alene var udgjort af herremandsledingen. I stedet tænkes det her at adelsledingen også
stormandsgårdene, idet der i udgravningerne af høvdingeanlæg er gjort fund af militære omfattede de magnates som kunne udtage mænd, eksempelvis biskopperne som vi genstande, og hertil tillige af genstande tænkt forbundet med ”aristokratisk kultur,”
gentagende gange i kilderne hører deltog i ledingsflåden, også efter Landskabslovenes eksempelvis rideudstyr.130 Meget taler stærkt for at de enkelte adelsfolk har haft trænede indførelse, og dertil de hirdmænd der altid fulgte disse.
ryttere eller en hird til deres rådighed, måske på deres stormandsgårde som en del af forsvaret af denne, hvilket især Tissø-udgravningerne synes at bevidne, eller måske lejede svende mod sold. Det er særligt ved de store ringborge at ryttergravene er fundet.
56
57
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 57
09-08-2021 12:49:56
Ikke blot ved Aggersborg, men også nord for Trelleborg ved Slagelse er udgravet flere særligt fællesskab mellem mandskabet uagtet hvilken form togtet tog. I Kong ryttergrave, blandt andet et fund dateret til det 10.århundrede, og det er foreslået at de Valdemars Jordebog findes dertil den såkaldte Broderliste med over 215 personer mest betydningsfulde krigere har været begravet uden for borgen. Der er kun gjort fordelt i grupper på ofte tre personer og omfattende både gejstlige og verdslige adelsfolk enkelte våbenfund inde i selve ringborgen, og generelt er der få våbenfund i de danske fra Jylland, Fyn og Sjælland - men dog desværre ikke fra Skåne - samt dertil kongen.133
udgravninger. Muligvis kan omfanget af våben i dette område i perioden havde været Christiansen fremhæver at Broderlisten synes at vise tilfældige smågrupper uden nogen større end de arkæologiske udgravninger umiddelbart blotlægger, idet det er antaget at ledelse, og at dette udelukker at kilden eksempelvis kunne havde været en liste over våben måske har været arvet fra generation til generation. Ud fra sidstnævnte antagelse hirdmedlemmer, som det ellers traditionelt har været antaget.134 Hermanson mener at i mener Randsborg at fund af våben i danske ryttergrave fra vikingetiden må betyde at højmiddelalderen fandtes mange former for broderskab; ”såsom horisontella släktgrupper och disse krigere havde “opnået deres militære status uafhængigt af det traditionelle samfund,” idet det broderskap grundade på andliga, militära och ekonomiska relationer” og denne fremhæver dertil at tænkes at disse krigere har modtaget deres våben fra andet hold. Dette er en interessant Broderlisten synes at mangle enhver form for indbyrdes hierarki.135 Tage E. Christiansen observation, og det kunne tænkes at der måske her har været tale om våben givet i mener hertil at Broderlisten er at se som en form for fraternitates, som var ”oprettet mellem mangeartede relationer, eksempelvis gennem militære broderskaber, fæller, felag eller to eller flere personer, slægtninge eller fremmede, snart med ideelt sigte, snart med højst konkrete formål hird tilknyttet en stormand eller konge. Dette underbygges af at mændene i flere som fælleseje af jordegods eller kirker” og fremhæver dertil at dette fænomen var almindeligt ryttergrave nær ringborgene er fundet placeret i mindre grupper af tre mænd sammen, forekommende i Europa i perioden.136
som synes at indikere at de har været forbundet til hverandre som krigere på en eller Et andet spørgsmål har været hvilken social status mændene på Broderlisten har anden vis. Der har endog i forskningen været skabt forbindelser mellem Vederloven og haft. Har det været hirdmænd, som foreslået, eller herremænd - i fald disse to ringborgene, idet udgravningslederen, Nationalmuseets direktør, Poul Nørlund, mente, grupperinger tænkes som værende forskellige - eller noget helt tredje? Tage E.
med henvisning til Saxos udgave af Vederloven hvoraf det fremgår at om vinteren Christiansen har forsøgt at identificere mændene på listen, og ud fra sammenligninger skulle kongen sørge for hirdens underholde ved at fordele dem i samlag eller med andre kilder, eksempelvis vidneslister på diplomer, er konklusionen at Broderlisten
"contuberniis,” at:
synes at havde indbefattet landets fornemmeste mænd, men med dog den gendrivelse at
”Inddelingen i de fire kvarterer indenfor ringvolden synes at foregribe hirdens inddeling i fire fjerdinger, denne antagelse ikke kan være andet end gætteværk og er behæftet med megen en inddeling, der bibeholdtes endnu ned igennem 1200 årene, og måske kan gå tilbage hinsides usikkerhed.137
oprettelsen af Knud den Stores hird, tinglid eller thegnlid, i England.”131
En anden mulig opbygning for et militært følge er hertil foreslået fra arkæologisk Inge Skovgaard-Petersen mener dertil endvidere at vikingerne indgik i et særligt side. I den østlige del af Sverige er fundet flere runesten som synes at havde været fællesskab sammen:
forbundet med det samme togt anført af en Ingvar. Tilsyneladende var flere af mændene
”I det nordiske materiale forekommer nok så hyppigt en anden form for organisation: felaget, på dette togt i familie med Ingvar, og Björn Varenius mener at der har eksisteret en fællesskabet om et togt, hvad enten det drejede sig om handel, officiel ledingskrig, eller privat særlig social orden baseret på familien som model, og at dette har indbefattet grupper af vikingetogt.”132
mænd, eksempelvis i et følge. Medlemmer af følget var ofte, mener Varenius, Det nordiske materiale der befatter sig med et felag omfatter dog kun de islandske genealogisk beslægtet, således at en far ledte, og sønner deltog i følget, men behøvede sagaer fra højmiddelalderen og fremefter, men det er da muligt at der har eksisteret et ikke at være det. Uagtet om det ene eller andet var tilfældet, da fulgte man altid 58
59
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 58
09-08-2021 12:49:56
Ikke blot ved Aggersborg, men også nord for Trelleborg ved Slagelse er udgravet flere særligt fællesskab mellem mandskabet uagtet hvilken form togtet tog. I Kong ryttergrave, blandt andet et fund dateret til det 10.århundrede, og det er foreslået at de Valdemars Jordebog findes dertil den såkaldte Broderliste med over 215 personer mest betydningsfulde krigere har været begravet uden for borgen. Der er kun gjort fordelt i grupper på ofte tre personer og omfattende både gejstlige og verdslige adelsfolk enkelte våbenfund inde i selve ringborgen, og generelt er der få våbenfund i de danske fra Jylland, Fyn og Sjælland - men dog desværre ikke fra Skåne - samt dertil kongen.133
udgravninger. Muligvis kan omfanget af våben i dette område i perioden havde været Christiansen fremhæver at Broderlisten synes at vise tilfældige smågrupper uden nogen større end de arkæologiske udgravninger umiddelbart blotlægger, idet det er antaget at ledelse, og at dette udelukker at kilden eksempelvis kunne havde været en liste over våben måske har været arvet fra generation til generation. Ud fra sidstnævnte antagelse hirdmedlemmer, som det ellers traditionelt har været antaget.134 Hermanson mener at i mener Randsborg at fund af våben i danske ryttergrave fra vikingetiden må betyde at højmiddelalderen fandtes mange former for broderskab; ”såsom horisontella släktgrupper och disse krigere havde “opnået deres militære status uafhængigt af det traditionelle samfund,” idet det broderskap grundade på andliga, militära och ekonomiska relationer” og denne fremhæver dertil at tænkes at disse krigere har modtaget deres våben fra andet hold. Dette er en interessant Broderlisten synes at mangle enhver form for indbyrdes hierarki.135 Tage E. Christiansen observation, og det kunne tænkes at der måske her har været tale om våben givet i mener hertil at Broderlisten er at se som en form for fraternitates, som var ”oprettet mellem mangeartede relationer, eksempelvis gennem militære broderskaber, fæller, felag eller to eller flere personer, slægtninge eller fremmede, snart med ideelt sigte, snart med højst konkrete formål hird tilknyttet en stormand eller konge. Dette underbygges af at mændene i flere som fælleseje af jordegods eller kirker” og fremhæver dertil at dette fænomen var almindeligt ryttergrave nær ringborgene er fundet placeret i mindre grupper af tre mænd sammen, forekommende i Europa i perioden.136
som synes at indikere at de har været forbundet til hverandre som krigere på en eller Et andet spørgsmål har været hvilken social status mændene på Broderlisten har anden vis. Der har endog i forskningen været skabt forbindelser mellem Vederloven og haft. Har det været hirdmænd, som foreslået, eller herremænd - i fald disse to ringborgene, idet udgravningslederen, Nationalmuseets direktør, Poul Nørlund, mente, grupperinger tænkes som værende forskellige - eller noget helt tredje? Tage E.
med henvisning til Saxos udgave af Vederloven hvoraf det fremgår at om vinteren Christiansen har forsøgt at identificere mændene på listen, og ud fra sammenligninger skulle kongen sørge for hirdens underholde ved at fordele dem i samlag eller med andre kilder, eksempelvis vidneslister på diplomer, er konklusionen at Broderlisten
"contuberniis,” at:
synes at havde indbefattet landets fornemmeste mænd, men med dog den gendrivelse at
”Inddelingen i de fire kvarterer indenfor ringvolden synes at foregribe hirdens inddeling i fire fjerdinger, denne antagelse ikke kan være andet end gætteværk og er behæftet med megen en inddeling, der bibeholdtes endnu ned igennem 1200 årene, og måske kan gå tilbage hinsides usikkerhed.137
oprettelsen af Knud den Stores hird, tinglid eller thegnlid, i England.”131
En anden mulig opbygning for et militært følge er hertil foreslået fra arkæologisk Inge Skovgaard-Petersen mener dertil endvidere at vikingerne indgik i et særligt side. I den østlige del af Sverige er fundet flere runesten som synes at havde været fællesskab sammen:
forbundet med det samme togt anført af en Ingvar. Tilsyneladende var flere af mændene
”I det nordiske materiale forekommer nok så hyppigt en anden form for organisation: felaget, på dette togt i familie med Ingvar, og Björn Varenius mener at der har eksisteret en fællesskabet om et togt, hvad enten det drejede sig om handel, officiel ledingskrig, eller privat særlig social orden baseret på familien som model, og at dette har indbefattet grupper af vikingetogt.”132
mænd, eksempelvis i et følge. Medlemmer af følget var ofte, mener Varenius, Det nordiske materiale der befatter sig med et felag omfatter dog kun de islandske genealogisk beslægtet, således at en far ledte, og sønner deltog i følget, men behøvede sagaer fra højmiddelalderen og fremefter, men det er da muligt at der har eksisteret et ikke at være det. Uagtet om det ene eller andet var tilfældet, da fulgte man altid 58
59
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 59
09-08-2021 12:49:56
strukturen for en familie med husfaderen i spidsen i et hierarkisk opbygget netværk.138
mænd tage afsted på færd i samejede skibe, og her indgå i en form for fællesskab. Dette Det er da muligt at andre former og opbygning af følge eller felag har fundet sted, især ses eksempelvis på en fundamentsten fundet i Frue Kirke i Århus, benævnt Århus-sten måske inden for lavadelen, idet aflønning af en hird har været en bekostelig affære.
6, som har følgende inskription:
Angiveligt har man først skulle akkumulere noget kapital inden det har kunnet lade sig
”Toste og Hove rejste sammen med Fredbjørn denne sten efter Asser Saxe, deres fælle, en meget gøre at hyre mænd, og har måske deraf anvendt genealogiske forbundne medlemmer af velbyrdig dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd; han ejede skib sammen med Arne.”140
følget i begyndelsen.
I Danernes rejse til det Hellige land er der dog ikke at gøre med et lith, men i stedet Eksempler på adelsfolks togter i højmiddelalderen før Landskabslovenes indførelse er der tale om et angiveligt privat togt, hvorunder korstogene kan regnes. Definitionen haves i kilderne i ikke blot Gesta Danorum, men blandt andet dertil i en anden kilde fra af et privat kontra et offentlig ledingstogt findes oprindeligt allerede hos Saxo i Gesta 1100 tallet, Danernes rejse til det Hellige land, som beskriver adelsfolks forsøg på at Danorum hvor denne skelner mellem, privati armis og armis publica. Iblandt de togter igangsætte et korstog til Jerusalem. Oplægget til korstoget sker under et stormandsråd i der regnes for private, udover korstogene, hørte hos Saxo de føromtalte plyndringer og Odense, og efter mødet høres det at 15 yngre adelsfolk forsamler sig og beslutter at ville rov udført af kongefrænder for at rejse kapital, og det fremgår i værket i forbindelse drage mod Jerusalem, men:
med omtalen af tronstridighederne mellem Sven, Knud og Valdemar, at Saxo synes at
“Det var kun fem mænd af de femten, der ikke slap deres vedholdenhed ved løftet, men hurtigt lagde fordømme Svens brug af det offentlige ledingsvæsen sammen med egne private styrker.
hånd på den aftalte skibsudrustning, og disses navne er følgende: Agge, søn af Stig Hvide, der var For Kristian Erslev var de i kilderne omtalte private hære derimod lig et lille følge af modnest af alder og derfor også ved sit råds myndighed gjaldt for den første. Den anden hed Alexander mænd, hirdmænd, der trofast fulgte kongen, eksempelvis de nævnte mænd på
og var ærkebisp Absalons søstersøn. Disse forenes i stalbroderskab og fællesskab om alt og arbejdede sammen på et skibs udrustning. Den tredjes navn var Åge, der i lige grad udmærkede sig ved kækhed og Odensetavlen, Tabula Othiniensis, hvor der ses angivet navnene på de mænd som høj byrd; han var nemlig søstersøn af den ærværdige mand biskop Toke. [Af Århus] Han higede fremfor kæmpede ved Knud den Helliges side i Albani kirke, og som vi ud fra Ælnoths alle med glødende iver og længsel efter at gennemføre den fattede plan og aflod ikke med, ligesom en fortælling må forstå har fulgt kongen trofast under dennes flugt fra Jylland over Fyn slibesten, at hvæsse og ægge alle, hvem han kunde. Han knyttede til sig en meget virksom fælle ved navn mens det ulmende oprør mod kongen tog til. De var dermed ikke at sidestille med Skore, hvem han også gav part i det skib, han selv havde bygget. Fremdeles var der en lige så højbåren herremændene der i dennes ideverden hørte til ledingshæren, armis publica.141 Det er mand, Peder, Hvide-Palnes søn, rig på gods og fæ i overflod; han vides at have været ene om at arbejde på sit skibs bygning. Også Sven Thorkilsøn var en af dem; han valgte Matthæus, en ædelbåren boglærd muligt at de private ledingsudbud har udgjort en form for overgang fra lith til offentlig mand, men dog hærmand, til at følge sig på færden og dele møje med ham.”139
ledingsudbud, og at der i perioden efter vikingetidens afslutning og fremefter kan anes en glidende overgang til i stedet en kongelig domineret ledingshær, som i sin vorden Den forfærdelige korstogs-tanke udgjorde desværre tillige en mindre del af stadig havde en privat karakter, og hvor eksempelvis deltagelsen i togterne hvilede på
adelsmandsidealet i perioden, og som det ses var det forstemmende nok endog en frivillighedens grundprincip? Hvad angik de offentlige ledingsudbud, armis publica, medlemmer af den absolutte elite iblandt adelen der ovenfor besluttede sig for at deltage da berettes hos hos Saxo at ærkebiskop Absalon som den første modtager besked om i forehavendet. Betegnende for en fælle i ovenstående kildestykke var således mænd der angreb på Rügen:
var sammen om at planlægge og rejse kapital til et søtogt og til fælles skibe, mens det praktiske arbejde blev overladt til håndværkere som det høres byggede de valgte
”Absalon handlede omgående og med alt det hastværk der skulle til hvis han skulle forhindre at vores såkaldte snekker, i kilden tillige benævnt ”vikingeskibe,” da denne skibstype var bedst forbundsfæller bukkede under: han sendte brev ud til alle ender af Sjælland og udkommanderede alle mænd i våbenfør alder til flåden. Den flåde satte han sammen af små og store skibe, fragtskibe og velegnet til at medbringe større proviant. Tilbage i vikingetiden ses på lignende vis 60
61
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 60
09-08-2021 12:49:56
strukturen for en familie med husfaderen i spidsen i et hierarkisk opbygget netværk.138
mænd tage afsted på færd i samejede skibe, og her indgå i en form for fællesskab. Dette Det er da muligt at andre former og opbygning af følge eller felag har fundet sted, især ses eksempelvis på en fundamentsten fundet i Frue Kirke i Århus, benævnt Århus-sten måske inden for lavadelen, idet aflønning af en hird har været en bekostelig affære.
6, som har følgende inskription:
Angiveligt har man først skulle akkumulere noget kapital inden det har kunnet lade sig
”Toste og Hove rejste sammen med Fredbjørn denne sten efter Asser Saxe, deres fælle, en meget gøre at hyre mænd, og har måske deraf anvendt genealogiske forbundne medlemmer af velbyrdig dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd; han ejede skib sammen med Arne.”140
følget i begyndelsen.
I Danernes rejse til det Hellige land er der dog ikke at gøre med et lith, men i stedet Eksempler på adelsfolks togter i højmiddelalderen før Landskabslovenes indførelse er der tale om et angiveligt privat togt, hvorunder korstogene kan regnes. Definitionen haves i kilderne i ikke blot Gesta Danorum, men blandt andet dertil i en anden kilde fra af et privat kontra et offentlig ledingstogt findes oprindeligt allerede hos Saxo i Gesta 1100 tallet, Danernes rejse til det Hellige land, som beskriver adelsfolks forsøg på at Danorum hvor denne skelner mellem, privati armis og armis publica. Iblandt de togter igangsætte et korstog til Jerusalem. Oplægget til korstoget sker under et stormandsråd i der regnes for private, udover korstogene, hørte hos Saxo de føromtalte plyndringer og Odense, og efter mødet høres det at 15 yngre adelsfolk forsamler sig og beslutter at ville rov udført af kongefrænder for at rejse kapital, og det fremgår i værket i forbindelse drage mod Jerusalem, men:
med omtalen af tronstridighederne mellem Sven, Knud og Valdemar, at Saxo synes at
“Det var kun fem mænd af de femten, der ikke slap deres vedholdenhed ved løftet, men hurtigt lagde fordømme Svens brug af det offentlige ledingsvæsen sammen med egne private styrker.
hånd på den aftalte skibsudrustning, og disses navne er følgende: Agge, søn af Stig Hvide, der var For Kristian Erslev var de i kilderne omtalte private hære derimod lig et lille følge af modnest af alder og derfor også ved sit råds myndighed gjaldt for den første. Den anden hed Alexander mænd, hirdmænd, der trofast fulgte kongen, eksempelvis de nævnte mænd på
og var ærkebisp Absalons søstersøn. Disse forenes i stalbroderskab og fællesskab om alt og arbejdede sammen på et skibs udrustning. Den tredjes navn var Åge, der i lige grad udmærkede sig ved kækhed og Odensetavlen, Tabula Othiniensis, hvor der ses angivet navnene på de mænd som høj byrd; han var nemlig søstersøn af den ærværdige mand biskop Toke. [Af Århus] Han higede fremfor kæmpede ved Knud den Helliges side i Albani kirke, og som vi ud fra Ælnoths alle med glødende iver og længsel efter at gennemføre den fattede plan og aflod ikke med, ligesom en fortælling må forstå har fulgt kongen trofast under dennes flugt fra Jylland over Fyn slibesten, at hvæsse og ægge alle, hvem han kunde. Han knyttede til sig en meget virksom fælle ved navn mens det ulmende oprør mod kongen tog til. De var dermed ikke at sidestille med Skore, hvem han også gav part i det skib, han selv havde bygget. Fremdeles var der en lige så højbåren herremændene der i dennes ideverden hørte til ledingshæren, armis publica.141 Det er mand, Peder, Hvide-Palnes søn, rig på gods og fæ i overflod; han vides at have været ene om at arbejde på sit skibs bygning. Også Sven Thorkilsøn var en af dem; han valgte Matthæus, en ædelbåren boglærd muligt at de private ledingsudbud har udgjort en form for overgang fra lith til offentlig mand, men dog hærmand, til at følge sig på færden og dele møje med ham.”139
ledingsudbud, og at der i perioden efter vikingetidens afslutning og fremefter kan anes en glidende overgang til i stedet en kongelig domineret ledingshær, som i sin vorden Den forfærdelige korstogs-tanke udgjorde desværre tillige en mindre del af stadig havde en privat karakter, og hvor eksempelvis deltagelsen i togterne hvilede på
adelsmandsidealet i perioden, og som det ses var det forstemmende nok endog en frivillighedens grundprincip? Hvad angik de offentlige ledingsudbud, armis publica, medlemmer af den absolutte elite iblandt adelen der ovenfor besluttede sig for at deltage da berettes hos hos Saxo at ærkebiskop Absalon som den første modtager besked om i forehavendet. Betegnende for en fælle i ovenstående kildestykke var således mænd der angreb på Rügen:
var sammen om at planlægge og rejse kapital til et søtogt og til fælles skibe, mens det praktiske arbejde blev overladt til håndværkere som det høres byggede de valgte
”Absalon handlede omgående og med alt det hastværk der skulle til hvis han skulle forhindre at vores såkaldte snekker, i kilden tillige benævnt ”vikingeskibe,” da denne skibstype var bedst forbundsfæller bukkede under: han sendte brev ud til alle ender af Sjælland og udkommanderede alle mænd i våbenfør alder til flåden. Den flåde satte han sammen af små og store skibe, fragtskibe og velegnet til at medbringe større proviant. Tilbage i vikingetiden ses på lignende vis 60
61
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 61
09-08-2021 12:49:56
krigsskibe mellem hinanden, ligesom han lod bønder og stormænd i flæng tage de skibe de ville. Samme Hvis der ses på Landskabslovenes adelsleding, da møder vi i Jyske Lov som det ordre udgik til øerne rundt om Sjælland. Men til fynboerne og skåningerne lød befalingen at de skulle eneste sted i Landskabslovene, men dog ikke i kilderne generelt, termen herremænd.
møde frem i den fastsatte havn inden for seks dage, ellers kunne det være lige meget, for længere tid Om disses ydelser til ledingsflåden fremgår det som allerede nævnt at de ifølge Jyske kunne man ikke tillade sig at bruge på forberedelser. Men faktisk var de folk der blev indkaldt til leding, Lov blev udtagne til togterne og selv skulle bekoste udrustningen og ledingsfærden. Til så glødende forhippede på at parere ordre at de kappedes om at komme hurtigst frem og enten nåede frem i tide eller ligefrem før tiden.”
gengæld blev de fritaget for skatteledingsbetalingen. I de øvrige landskabslove er 142
herremændene ikke nævnt, men vi ser dem omtalt i senere forordninger og Det bemærkes straks at det ikke er kongen, men biskoppen af Roskilde, og senere håndfæstninger tillige. Ydede kvinderne til herremandsledingen? Ifølge Jyske Lov, kap.
ærkebiskop af Lund, Absalon, der udkommanderer den kongelige ledingsflåde, og det 18, bog 3, da var herremandspositionen tilsyneladende personlig og bortfald efter er da heller ikke den vanlige fremgangsmåde for et offentligt ledingsudbud heller i herremandens død:
denne periode. Kongen kunne som nævnt dog uddelegere hvervet som militær leder, men dette dog kun til kongefrænder, ifølge Saxo. Som militære rådgivere før og under
“Ofte går det også således, at den jord, som herremænd køber, tillige med den, de før havde går til skibenet efter deres død.”146
togterne benyttede kongen sig af stormændens råd. Det fremgår som allerede nævnt da også hos Saxo at det vakte mishag hos stormændene at kong Valdemar i stigende grad Hvormed det tillige må forstås at disse jorder kom under bondeledingen efter benyttede sig af blot fosterbroderen Absalons krigsstrategier og råd, og at han endog lod herremandens død, såvel som at det at være herremand har været en livslang position.
ham lede ledingsflåden. Som tidligere omtalt så deltog stormændene ifølge Knytlinge Som enke til en herremand har adelskvinderne således ikke ydet til adelsledingen, men saga frivillligt i togterne, og et varieret antal adelsfolk kunne således være med i derimod efter mandens død til i stedet bondeledningen, hvor hun skulle betale til krigsopbuddet.143 De opkomne kongelige ledingsbøder som flere kilder fra 1100 tallet skatteledingen samt stille en mand for sig til ledingstogterne. Selvom adelskvinderne beretter om, og som allerede ses i det famøse gavebrev til Sankt Laurentius kirken i ikke selv var aktive som krigere, så ses det dog af kalkmalerier at kvinder ellers både Lund fra år 1085,144 var ifølge Saxo ikke den eneste mulighed for at straffe red og deltog i falkejagt, og dertil måske ovenikøbet i turneringer, idet Bolvig mener at forsømmelser til den offentlige leding, idet denne fortæller at manglende fremmøde der i Ørsted kirke ved Assens på Fyn på skibets nordvæg i kirken er afbilledet noget der kunne resultere i endog tab af jord. Der haves således måske før Landskabslovenes tid kunne ligne to kronede turneringsriddere, hvoraf den forreste er en kvinde, der ”sidder på
allerede ganske omfattende sanktioner for ledingsbrud.
damemaner.” ”Hvad er det for en mærkelig turneringsklædt kvinde, der jager et par hunde hen imod en mand” spørger Axel Bolvig undrende.147 Igen kan det havde været en jagtscene, men det I forhold til korstogene da er det muligt at der dertil har været udlagt andre jorder til kan således endvidere tænkes at kvinder har deltaget i turneringer. Vi finder dog næppe specielle militære formål. I al fald ses det i et brev af 1291 fra biskop Jens I af Århus, at et bevis på at kvinderne hertil i et eller andet omfang skulle havde deltaget i denne efter anmodning sender en afskrift fra pave Urban IV til forgængeren i udgærdsledingen eller adelsleding i egen person; selv i højmiddelalderens Rimkrønikers bispesædet, biskop Tyge af Århus, hvoraf det fremgår at kirkens mænd havde mulighed skildring af den frimodige skjoldmø Alfhild henlagt til et fiktivt vikinge-univers har for enten personligt at tage på korstog eller sende mænd afsted, og at [biskoppen af Alfhild måtte aflægge dennes kvindedragt, og skjult håret under en hjelm så at de Århus] passende burde henlægge dele af godset til omtalte formål.145 Det kan dog undre angribende fjender først narres til at tro at det er små drenge, og blændværket afsløres at kirkefolk stadig kunne deltage personligt i krigstjenesten, idet kanonisk ret forbød først da en hjelm ryger af og ”over skuldren bølged ned, et rigt og dejligt kvindehår.”148 Der var dette, hvilket allerede Jyske Lov fra 1241 har indtaget i dennes ledingsregler.
tilsyneladende også kønsforskelle på tidens hårmode.
62
63
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 62
09-08-2021 12:49:56
krigsskibe mellem hinanden, ligesom han lod bønder og stormænd i flæng tage de skibe de ville. Samme Hvis der ses på Landskabslovenes adelsleding, da møder vi i Jyske Lov som det ordre udgik til øerne rundt om Sjælland. Men til fynboerne og skåningerne lød befalingen at de skulle eneste sted i Landskabslovene, men dog ikke i kilderne generelt, termen herremænd.
møde frem i den fastsatte havn inden for seks dage, ellers kunne det være lige meget, for længere tid Om disses ydelser til ledingsflåden fremgår det som allerede nævnt at de ifølge Jyske kunne man ikke tillade sig at bruge på forberedelser. Men faktisk var de folk der blev indkaldt til leding, Lov blev udtagne til togterne og selv skulle bekoste udrustningen og ledingsfærden. Til så glødende forhippede på at parere ordre at de kappedes om at komme hurtigst frem og enten nåede frem i tide eller ligefrem før tiden.”
gengæld blev de fritaget for skatteledingsbetalingen. I de øvrige landskabslove er 142
herremændene ikke nævnt, men vi ser dem omtalt i senere forordninger og Det bemærkes straks at det ikke er kongen, men biskoppen af Roskilde, og senere håndfæstninger tillige. Ydede kvinderne til herremandsledingen? Ifølge Jyske Lov, kap.
ærkebiskop af Lund, Absalon, der udkommanderer den kongelige ledingsflåde, og det 18, bog 3, da var herremandspositionen tilsyneladende personlig og bortfald efter er da heller ikke den vanlige fremgangsmåde for et offentligt ledingsudbud heller i herremandens død:
denne periode. Kongen kunne som nævnt dog uddelegere hvervet som militær leder, men dette dog kun til kongefrænder, ifølge Saxo. Som militære rådgivere før og under
“Ofte går det også således, at den jord, som herremænd køber, tillige med den, de før havde går til skibenet efter deres død.”146
togterne benyttede kongen sig af stormændens råd. Det fremgår som allerede nævnt da også hos Saxo at det vakte mishag hos stormændene at kong Valdemar i stigende grad Hvormed det tillige må forstås at disse jorder kom under bondeledingen efter benyttede sig af blot fosterbroderen Absalons krigsstrategier og råd, og at han endog lod herremandens død, såvel som at det at være herremand har været en livslang position.
ham lede ledingsflåden. Som tidligere omtalt så deltog stormændene ifølge Knytlinge Som enke til en herremand har adelskvinderne således ikke ydet til adelsledingen, men saga frivillligt i togterne, og et varieret antal adelsfolk kunne således være med i derimod efter mandens død til i stedet bondeledningen, hvor hun skulle betale til krigsopbuddet.143 De opkomne kongelige ledingsbøder som flere kilder fra 1100 tallet skatteledingen samt stille en mand for sig til ledingstogterne. Selvom adelskvinderne beretter om, og som allerede ses i det famøse gavebrev til Sankt Laurentius kirken i ikke selv var aktive som krigere, så ses det dog af kalkmalerier at kvinder ellers både Lund fra år 1085,144 var ifølge Saxo ikke den eneste mulighed for at straffe red og deltog i falkejagt, og dertil måske ovenikøbet i turneringer, idet Bolvig mener at forsømmelser til den offentlige leding, idet denne fortæller at manglende fremmøde der i Ørsted kirke ved Assens på Fyn på skibets nordvæg i kirken er afbilledet noget der kunne resultere i endog tab af jord. Der haves således måske før Landskabslovenes tid kunne ligne to kronede turneringsriddere, hvoraf den forreste er en kvinde, der ”sidder på
allerede ganske omfattende sanktioner for ledingsbrud.
damemaner.” ”Hvad er det for en mærkelig turneringsklædt kvinde, der jager et par hunde hen imod en mand” spørger Axel Bolvig undrende.147 Igen kan det havde været en jagtscene, men det I forhold til korstogene da er det muligt at der dertil har været udlagt andre jorder til kan således endvidere tænkes at kvinder har deltaget i turneringer. Vi finder dog næppe specielle militære formål. I al fald ses det i et brev af 1291 fra biskop Jens I af Århus, at et bevis på at kvinderne hertil i et eller andet omfang skulle havde deltaget i denne efter anmodning sender en afskrift fra pave Urban IV til forgængeren i udgærdsledingen eller adelsleding i egen person; selv i højmiddelalderens Rimkrønikers bispesædet, biskop Tyge af Århus, hvoraf det fremgår at kirkens mænd havde mulighed skildring af den frimodige skjoldmø Alfhild henlagt til et fiktivt vikinge-univers har for enten personligt at tage på korstog eller sende mænd afsted, og at [biskoppen af Alfhild måtte aflægge dennes kvindedragt, og skjult håret under en hjelm så at de Århus] passende burde henlægge dele af godset til omtalte formål.145 Det kan dog undre angribende fjender først narres til at tro at det er små drenge, og blændværket afsløres at kirkefolk stadig kunne deltage personligt i krigstjenesten, idet kanonisk ret forbød først da en hjelm ryger af og ”over skuldren bølged ned, et rigt og dejligt kvindehår.”148 Der var dette, hvilket allerede Jyske Lov fra 1241 har indtaget i dennes ledingsregler.
tilsyneladende også kønsforskelle på tidens hårmode.
62
63
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 63
09-08-2021 12:49:56
Til adelsledingen hører vel retteligt ikke blot herremandsledingen, selvom de to ofte kongen til kirken, at kongen i dette tilfælde havde ret, idet der ingensteds ses så
slås sammen, men det må forstås ud fra i al fald Jyske Lov, at der også har været et lag omfattende rettigheder videregivet til biskopperne i de ganske mange kildebelæg der af adelsfolk, der kunne udtage herremænd til ledingen. Det fremgår ikke direkte af findes.
kilderne hvordan herremændenes “herrer” har stillet op militært. Det vides eksempelvis Hvad angår lenene da antages disse i forskningen for at være opdelt mellem for det ikke om den venlige forespørgsel til højadelens medlemmer om mulig deltagelse som første de såkaldte regnskabslen, og dermed len hørende direkte under kongen og Saxo beretter om, og som tilsyneladende var baseret på frivillighed, således som det forvaltet af en mindre lensmand, en ombudsmand, og det er tænkt at disse len har også genfindes i Knytlinge saga, har været gængs praksis i tiden.149 Som tidligere omtalt omfattet en eller flere herreder, administrative områder, der kunne være ganske store omfattede disse herrer biskopperne, kongefrænder, kongen, samt hertugen og grever.
med flere herredsfogeder hørende under lensmanden. Hertil fandtes de føromtalte Såvel hertugen som flere af kongefrænderne var dertil indehavere af fyrstelen, hvormed fyrstelen samt pantelen. Det er blot i de to sidste tilfælde at der er tale om en de egenhændigt havde overtaget de kongelige indtægter og kontrol over ledingsflåden i fuldstændig overdragelse af de kongelige rettigheder i området, og der ses som nævnt lenet. Hertil har det endvidere været hævdet at biskoppernes modtagelse af regalier fra ingen privilegier til kirken hvori en så drastisk overdragelse finder sted, ej heller tilsagn kongen har været i et omfang hvor det er at se som en art len. Der mangler dog om at ledingsbøderne gives til kirken. Det er blandt andet derfor at konge og kirke her fyldestgørende kildemateriale, idet ingen kilder synes at vise at privilegierne til kirken kommer i konflikt. Ydermere skal det påtænkes at de privilegier som kongerne udstedte var af et sådant omfang, hvormed det må forblive ved en hypotese. Ifølge dokumenter til kirkerne angiveligt skulle vidimeres ved hvert kongeskifte, idet dette fremgår af fra en af de såkaldte “kirkekampe,” en tvist mellem Erik VI Menved og ærkebiskop Jens tidens diplomer at havde været vanlig praksis. I Erik VI Menveds tid ses ydermere en Grand af Lund, da ses det at kongen var af den mening at biskoppedømmet stadig lå
ny udvikling, idet kongen i dennes bekræftelsesbreve begynder at indskrive under konges befaling:
formuleringer, der synes at tidsbegrænse privilegierne til blot midlertidige ordninger
”Skønt hans [kongen] Riges Skiben er oprettet til hans og Rigets forsvar mod fjender, forbød ikke desto indtil kongen igen har brug for at kunne kræve mandskab fra også biskoppedømmerne.
mindre fornævnte Ærkebiskop sine mænd i de Skiben, i hvilke han har styre og forsvar, at komme ham til Dette ses blandt andet af et diplom fra år 1300 udstedt af Erik VI Menved, hvoraf det hjælp mod disse angribere, og han underettede dem og mange andre om, at han i denne del af landet fremgår at de givne privilegier kun består som før ”indtil vi kan forhandle med vore råder om, havde påtaget sig forsvarskampen, og på den måde unddrog han kongen mulighed for forsvar til hans og Rigets undergang, til stor skade og tynge for ham og Riget.”
hvorledes der skal forholdes med dem og de øvrige klostre med hensyn til den slags friheder.”152 En 150
ildevarslende sætning, der kan havde henvist til blandt behovet for hjælp til de massive mens omvendt ærkebiskop Jens Grand istedet mente at kontrollen med ledingsflåden militære udfordringer som Erik Menved stod over for i denne periode, blandt andet var overgivet til denne:
truslen fra banemændene til faderens, Erik V Glippings, drab i Finderup Lade, der ved
”Dersom fremdeles en nødvendig leding forestår, skal den med hensyn til ærkebispens mænd og en dom blev erklæret fredsløse og forvist fra landet, med efterfølgende ophold i Norge undergivne udbydes af ærkebispen og ikke af kongen, og dersom nogen straf eller bøde skal pålægges med den norske konges velsignelse. Iblandt de dømte var Marsk Stig Andersen fra hans mænd på grund af udeblivelse eller forseelser, skal ærkebispen pålægge den, og den deraf flydende Hvide-slægten, der trods dette dynastis støtte til kongemagten i især Valdemar I og II indtægt tilkommer samme.”151
regeringstider, siden blev en mægtig fjende for flere konger, herunder Erik Menved.
Det må dog forstås ud fra denne konflikt og andre kilder fra perioden, blandt andet Dette fremgår tillige af ovenstående klagepunkter fra Erik Menved over ærkebiskop privilegiebreve, der viser hvilke og hvor omfattende privilegier der blev afgivet fra Jens Grand, endnu en adelsmand forbundet med også Hvideslægten, hvoraf det ses at 64
65
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 64
09-08-2021 12:49:56
Til adelsledingen hører vel retteligt ikke blot herremandsledingen, selvom de to ofte kongen til kirken, at kongen i dette tilfælde havde ret, idet der ingensteds ses så
slås sammen, men det må forstås ud fra i al fald Jyske Lov, at der også har været et lag omfattende rettigheder videregivet til biskopperne i de ganske mange kildebelæg der af adelsfolk, der kunne udtage herremænd til ledingen. Det fremgår ikke direkte af findes.
kilderne hvordan herremændenes “herrer” har stillet op militært. Det vides eksempelvis Hvad angår lenene da antages disse i forskningen for at være opdelt mellem for det ikke om den venlige forespørgsel til højadelens medlemmer om mulig deltagelse som første de såkaldte regnskabslen, og dermed len hørende direkte under kongen og Saxo beretter om, og som tilsyneladende var baseret på frivillighed, således som det forvaltet af en mindre lensmand, en ombudsmand, og det er tænkt at disse len har også genfindes i Knytlinge saga, har været gængs praksis i tiden.149 Som tidligere omtalt omfattet en eller flere herreder, administrative områder, der kunne være ganske store omfattede disse herrer biskopperne, kongefrænder, kongen, samt hertugen og grever.
med flere herredsfogeder hørende under lensmanden. Hertil fandtes de føromtalte Såvel hertugen som flere af kongefrænderne var dertil indehavere af fyrstelen, hvormed fyrstelen samt pantelen. Det er blot i de to sidste tilfælde at der er tale om en de egenhændigt havde overtaget de kongelige indtægter og kontrol over ledingsflåden i fuldstændig overdragelse af de kongelige rettigheder i området, og der ses som nævnt lenet. Hertil har det endvidere været hævdet at biskoppernes modtagelse af regalier fra ingen privilegier til kirken hvori en så drastisk overdragelse finder sted, ej heller tilsagn kongen har været i et omfang hvor det er at se som en art len. Der mangler dog om at ledingsbøderne gives til kirken. Det er blandt andet derfor at konge og kirke her fyldestgørende kildemateriale, idet ingen kilder synes at vise at privilegierne til kirken kommer i konflikt. Ydermere skal det påtænkes at de privilegier som kongerne udstedte var af et sådant omfang, hvormed det må forblive ved en hypotese. Ifølge dokumenter til kirkerne angiveligt skulle vidimeres ved hvert kongeskifte, idet dette fremgår af fra en af de såkaldte “kirkekampe,” en tvist mellem Erik VI Menved og ærkebiskop Jens tidens diplomer at havde været vanlig praksis. I Erik VI Menveds tid ses ydermere en Grand af Lund, da ses det at kongen var af den mening at biskoppedømmet stadig lå
ny udvikling, idet kongen i dennes bekræftelsesbreve begynder at indskrive under konges befaling:
formuleringer, der synes at tidsbegrænse privilegierne til blot midlertidige ordninger
”Skønt hans [kongen] Riges Skiben er oprettet til hans og Rigets forsvar mod fjender, forbød ikke desto indtil kongen igen har brug for at kunne kræve mandskab fra også biskoppedømmerne.
mindre fornævnte Ærkebiskop sine mænd i de Skiben, i hvilke han har styre og forsvar, at komme ham til Dette ses blandt andet af et diplom fra år 1300 udstedt af Erik VI Menved, hvoraf det hjælp mod disse angribere, og han underettede dem og mange andre om, at han i denne del af landet fremgår at de givne privilegier kun består som før ”indtil vi kan forhandle med vore råder om, havde påtaget sig forsvarskampen, og på den måde unddrog han kongen mulighed for forsvar til hans og Rigets undergang, til stor skade og tynge for ham og Riget.”
hvorledes der skal forholdes med dem og de øvrige klostre med hensyn til den slags friheder.”152 En 150
ildevarslende sætning, der kan havde henvist til blandt behovet for hjælp til de massive mens omvendt ærkebiskop Jens Grand istedet mente at kontrollen med ledingsflåden militære udfordringer som Erik Menved stod over for i denne periode, blandt andet var overgivet til denne:
truslen fra banemændene til faderens, Erik V Glippings, drab i Finderup Lade, der ved
”Dersom fremdeles en nødvendig leding forestår, skal den med hensyn til ærkebispens mænd og en dom blev erklæret fredsløse og forvist fra landet, med efterfølgende ophold i Norge undergivne udbydes af ærkebispen og ikke af kongen, og dersom nogen straf eller bøde skal pålægges med den norske konges velsignelse. Iblandt de dømte var Marsk Stig Andersen fra hans mænd på grund af udeblivelse eller forseelser, skal ærkebispen pålægge den, og den deraf flydende Hvide-slægten, der trods dette dynastis støtte til kongemagten i især Valdemar I og II indtægt tilkommer samme.”151
regeringstider, siden blev en mægtig fjende for flere konger, herunder Erik Menved.
Det må dog forstås ud fra denne konflikt og andre kilder fra perioden, blandt andet Dette fremgår tillige af ovenstående klagepunkter fra Erik Menved over ærkebiskop privilegiebreve, der viser hvilke og hvor omfattende privilegier der blev afgivet fra Jens Grand, endnu en adelsmand forbundet med også Hvideslægten, hvoraf det ses at 64
65
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 65
09-08-2021 12:49:56
kongen endog mistænkte ærkebiskoppen for at konspirere med nordmændene og de Om kongernes borge i 1100 tallet fortæller Saxo at der ved Korsør blev anlagt borgen landflygtige danskere i Norge, og at kongen mente at angrebet på Danmark tilmed var Tårnborg, angiveligt af kong Valdemar, og dertil Søborg, en ældre borg oprindeligt ejet sket ”med nævnte Ærkebiskops råd.”153
af adelsmanden Eksil, og siden opkøbt af kongen, som efterfølgende gjorde borgen større.156 Sven Aggesen omtaler dertil at Valdemar I skulle havde udbygget Dannevirke I modsætning til biskoppedømmerne, da var situationen ganske anderledes for de og anlagt et vagttårn på Sprogø, og i den senere del af middelalderen høres hertil om såkaldte fyrstelen som blev givet til kongefrænder, beslægtet genealogisk eller relateret borganlæggelser i kilderne, blandt andet i de lybske årbøger, der om året 1268 kan til kongen på anden vis. Her opnåede lensmændene som før nævnt en langt større magt fortælle at ”Erik Danekonge byggede borg i Kolding [Koldinghus] mod Erik, Jyllands hertug.”157
over ledingen i området, blandt andet retten til ledingsindtægterne. Det samme gjorde Udover de skriftlige kildebelæg er der hertil fra perioden arkæologisk fundet spor af sig følgeligt gældende for pantelenene.
anlæggelser af andre borganlæg fra også 1100 tallet i blandt andet Svendborg.158
Beliggende i lenene var dertil en række borganlæg, og det har været diskuteret Alle de i Gesta Danorum omtalte anlæg fra 1100 tallet er af Aksel E. Christensen hvorvidt disse borganlæg kom i stand på initiativ af adelsstanden eller om de snarere antaget for at udgøre en samlet ”rigsomfattende forsvarsplanlægning” og ifølge denne indgik i en større royal forsvarsplanlægning. Ifølge Gesta Danorum blev der i foranlediget af Valdemar I, måske som et værn mod en mulig trussel fra hertug Henrik højmiddelalderen anlagt en række nye borge både af adel og kongemagt. Helge Paludan Løve af Sachsen eller den tyske kejser.159 De kongelige borge tænkes i den traditionelle mente at de af stormændene anlagte borge var forbundet med ledingsflåden, og tillagde forskning både at havde styrket kongens magt, men også svækket den på sigt, idet flere kongemagten den afgørende betydning for opførelsen af disse: kongelige borge måtte pantsættes, og siden fulgte pantsættelsen af store dele af riget. Et
”Valdemarernes anlæggelse af faste borge på sømilitært strategiske steder i riget i århundredets sidste lignende billede tegner Erik Lönnroth for Sveriges vedkommende, idet denne antog at halvdel tjente i høj grad til at skabe kontrol med de lidet disciplinerede flåder.”154
især truslen fra nordtyske fyrster – samt de skandinaviske naboer - medførte en stor Hvad Paludan med de sidste bemærkninger hentyder til er dennes opfattelse af opførsel af svenske slotte, eller befæstninger af allerede eksisterende, på strategiske ledingsflåden som et vigtigt ”magtinstrument” for kongemagten i perioder med interne eller øde beliggende områder i begyndelsen af 1300 tallet, og at dette har været at magtkampe i riget. Saxo har dog i Gesta Danorum en anden tilgang til forståelsen af betragte som en royal veltilrettelagt forsvarsplanlægning.160 Spørgsmålet er dog om de borgopførelserne:
danske borge alle skal ses som værende opført som del af en kongelig militær strategi, eller de ikke snarere kan anskues som i stedet mere frit anlagte såvel adelige som royale
”Det var også i den periode at Esbern byggede Kalundborg og med denne nye befæstning rensede havnen forsvarsværker i en urolig tid i lighed med tendensen i 1000 tallet?
for fjendtlige sørøvere. Både han og Ingvar og Oluf sluttede sig på eget initiativ til Absalon i hans utrættelige indsats mod sørøveriet.”155
Hvor Saxo blot nævner magnatgruppens borganlæg da har det været hævdet i Saxo kæder således borgene sammen med de mange togter, tilsyneladende private, forskningen at også andre lag af adelsfolk opførte borge, omend dog det tænkes at: som omtales i Gesta Danorum, og i flere tilfælde påbegyndt på foranledning af
”Herremændene synes, når det kom højt, at have skabt primitive motteanlæg, borge bestående af et enkelt Absalon, mod sørøveriet, og der ses ikke umiddelbart nogen royal indflydelse. Hertil tårn, beliggende på en banke og omgivet af et hegn...og der er al grund til at betvivle, at det danske anlagde Absalon som bekendt det befæstede København, igen en udbygning af det aristokratis egne militære anlæg har spillet nogen rolle for den politiske magtkamp i Danmark i denne tidligere ”havn,” eller ”købmændenes havn,” og hertil kom Nyborg anlagt af Knud periode.”161
Prislavsen, samt ved Helsingør, Flynderborg og på Sverigessiden af Øresund, Kärnan.
66
67
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 66
09-08-2021 12:49:56
kongen endog mistænkte ærkebiskoppen for at konspirere med nordmændene og de Om kongernes borge i 1100 tallet fortæller Saxo at der ved Korsør blev anlagt borgen landflygtige danskere i Norge, og at kongen mente at angrebet på Danmark tilmed var Tårnborg, angiveligt af kong Valdemar, og dertil Søborg, en ældre borg oprindeligt ejet sket ”med nævnte Ærkebiskops råd.”153
af adelsmanden Eksil, og siden opkøbt af kongen, som efterfølgende gjorde borgen større.156 Sven Aggesen omtaler dertil at Valdemar I skulle havde udbygget Dannevirke I modsætning til biskoppedømmerne, da var situationen ganske anderledes for de og anlagt et vagttårn på Sprogø, og i den senere del af middelalderen høres hertil om såkaldte fyrstelen som blev givet til kongefrænder, beslægtet genealogisk eller relateret borganlæggelser i kilderne, blandt andet i de lybske årbøger, der om året 1268 kan til kongen på anden vis. Her opnåede lensmændene som før nævnt en langt større magt fortælle at ”Erik Danekonge byggede borg i Kolding [Koldinghus] mod Erik, Jyllands hertug.”157
over ledingen i området, blandt andet retten til ledingsindtægterne. Det samme gjorde Udover de skriftlige kildebelæg er der hertil fra perioden arkæologisk fundet spor af sig følgeligt gældende for pantelenene.
anlæggelser af andre borganlæg fra også 1100 tallet i blandt andet Svendborg.158
Beliggende i lenene var dertil en række borganlæg, og det har været diskuteret Alle de i Gesta Danorum omtalte anlæg fra 1100 tallet er af Aksel E. Christensen hvorvidt disse borganlæg kom i stand på initiativ af adelsstanden eller om de snarere antaget for at udgøre en samlet ”rigsomfattende forsvarsplanlægning” og ifølge denne indgik i en større royal forsvarsplanlægning. Ifølge Gesta Danorum blev der i foranlediget af Valdemar I, måske som et værn mod en mulig trussel fra hertug Henrik højmiddelalderen anlagt en række nye borge både af adel og kongemagt. Helge Paludan Løve af Sachsen eller den tyske kejser.159 De kongelige borge tænkes i den traditionelle mente at de af stormændene anlagte borge var forbundet med ledingsflåden, og tillagde forskning både at havde styrket kongens magt, men også svækket den på sigt, idet flere kongemagten den afgørende betydning for opførelsen af disse: kongelige borge måtte pantsættes, og siden fulgte pantsættelsen af store dele af riget. Et
”Valdemarernes anlæggelse af faste borge på sømilitært strategiske steder i riget i århundredets sidste lignende billede tegner Erik Lönnroth for Sveriges vedkommende, idet denne antog at halvdel tjente i høj grad til at skabe kontrol med de lidet disciplinerede flåder.”154
især truslen fra nordtyske fyrster – samt de skandinaviske naboer - medførte en stor Hvad Paludan med de sidste bemærkninger hentyder til er dennes opfattelse af opførsel af svenske slotte, eller befæstninger af allerede eksisterende, på strategiske ledingsflåden som et vigtigt ”magtinstrument” for kongemagten i perioder med interne eller øde beliggende områder i begyndelsen af 1300 tallet, og at dette har været at magtkampe i riget. Saxo har dog i Gesta Danorum en anden tilgang til forståelsen af betragte som en royal veltilrettelagt forsvarsplanlægning.160 Spørgsmålet er dog om de borgopførelserne:
danske borge alle skal ses som værende opført som del af en kongelig militær strategi, eller de ikke snarere kan anskues som i stedet mere frit anlagte såvel adelige som royale
”Det var også i den periode at Esbern byggede Kalundborg og med denne nye befæstning rensede havnen forsvarsværker i en urolig tid i lighed med tendensen i 1000 tallet?
for fjendtlige sørøvere. Både han og Ingvar og Oluf sluttede sig på eget initiativ til Absalon i hans utrættelige indsats mod sørøveriet.”155
Hvor Saxo blot nævner magnatgruppens borganlæg da har det været hævdet i Saxo kæder således borgene sammen med de mange togter, tilsyneladende private, forskningen at også andre lag af adelsfolk opførte borge, omend dog det tænkes at: som omtales i Gesta Danorum, og i flere tilfælde påbegyndt på foranledning af
”Herremændene synes, når det kom højt, at have skabt primitive motteanlæg, borge bestående af et enkelt Absalon, mod sørøveriet, og der ses ikke umiddelbart nogen royal indflydelse. Hertil tårn, beliggende på en banke og omgivet af et hegn...og der er al grund til at betvivle, at det danske anlagde Absalon som bekendt det befæstede København, igen en udbygning af det aristokratis egne militære anlæg har spillet nogen rolle for den politiske magtkamp i Danmark i denne tidligere ”havn,” eller ”købmændenes havn,” og hertil kom Nyborg anlagt af Knud periode.”161
Prislavsen, samt ved Helsingør, Flynderborg og på Sverigessiden af Øresund, Kärnan.
66
67
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 67
09-08-2021 12:49:56
Hertil fremgår det af Valdemar IIÌs håndfæstning at riddere og væbnere fik mulighed disses bønder, der eksempelvis var kongetro eller det modsatte, både større ran, men for at kunne anlægge nye bygninger på egne gårde:
også overtagelse af privilegier og jorder med vold.164 Disse tilstande er følgelig nok en konsekvens af de storpolitiske forhold i kongeriget i perioden, og det er spørgsmålet om
”Item quilibet milies vel armiger seu alius quisquam liberam habeat licenciam edificia lignea aut lapidea ikke de forudgående perioder, hvor kildematerialet er fattigere, måske oplevede in sua propria curia et ciues in sua ciuitate construendi.”162
lignende forhold under eksempelvis herremandsoprør, og måske bondeoptøjer tillige, Det har været tænkt at denne paragraf er indført for at herremænd har kunnet befæste såvel som under kongelige dynastikonflikter? Interessant er det endvidere at disse deres gårde og anlægge mindre borge, idet det er tænkt at herremændene nærmest har adelige kampe og kilderne herom fremviser adelige rytter-horder der bedriver vold, konkurreret med kongen og bispkopperne om disse borgopførelser, og at voldtægt, hærgen og plyndringer i stærk modstrid med tidens adelsmandsidealer. Måske herremændenes anlæggelser nok muligvis var mindre, men dog anseelige i antal. Om har der i hele perioden været en stor spændvidde mellem ideal og virkelighed?
der er foregået et sådant kapløb er uvist, men det vides fra kilderne at Erik Menved Ved siden af adelsledingen forefandtes den i forskningen benævnte bondeleding.
gjorde det lovpligtigt i dennes tid for herremændene i Nørrejylland at opføre borge, og Denne gennemgås kort her af to årsager; dels fordi herremændene ifølge Jyske Lov ved her kan der muligvis være tale om en form for royal forsvarsplanlægning idet Erik ledingsforsømmelse blev sanktioneret ved at skulle yde til den såkaldte skatteleding Menveds i forskningen benævnte ”tvangsborge” muligvis gav denne en fremskudt under bondeledingen, som vil blive gennemgået nærmere i næste kapitel, og dels fordi magtstilling for kongemagten i det nørrejyske, en position som dog adelen senere fik de ydermere kunne ende som endog innebonde, hvis de fortsat misligeholdt deres pligt bugt med ved 1320 valghåndfæstningen, hvor dette krav bortfaldt. Hertil har bønderne til at stille til adelsledingen, hvormed de således også skulle yde til ledingstogterne tilsyneladende tidligt været forpligtet til at udføre befæstningsarbejde for under bondeledingen.
herremændene. Dette indskrænkes dog i midten af det 13.århundrede. Det er dog dertil spørgsmålet om disse tvangsborge i praksis havde den store effekt særligt i Nørrejylland Hvis der først ses generelt på ledingsbestemmelserne i Landskabslovene i forhold til hvor kongens magt ikke synes anseelig, som det gentagende gange fremgår af kilderne i den i forskningen benævnte “bondeleding,” så fremgår det at fæstere ydede til denne periode.
udgærdsledingen, hvorom der i lovens kapitel 11, bog 3 siges:
“Vm Landboos vth gærth (Om landboers udgærd): ”Landboer – hvis de end er: biskoppens, præsters, Selvom det således er tvivlsomt om borganlæggelserne har fungeret som et større klostrets, kirkens, bondens eller hirdmænds (hyrtæ mæns), som ikke før var fri med privilegier, skal kongeligt forsvarsanlæg i praksis, så ses det dog fra den senere del af middelalderen at udrede leding og landeværn, hvis de dyrker rebdragen jord, med mindre kongen selv fritager dem.”165
borge og forsvarsanlæg tjente som beskyttelse under de mange interne kampe i adelsstanden, der ofte var forbundet med konflikter i de nordiske kongehuse, og det har Om selvejerbønderne nævnes disse ydelser til krigsledingen i blandt andet bog 3, været udsagt i forskningen at denne periode kan sammenfattes således: kap. 12, og dertil udsiger Jyske Lov i bog 3 kapitel 1 generelt at:
”Når der udbydes leding, da skal hver især – så mange de er i en havne – drage sit år uden at blive
”Senmiddelalderens væbnede adelsmand indgik i mindre skarer, som blev ført af borgherrer. Hans kamp drejede sig om borge og bønder.”
udnævnt dertil.”
163
166 og hertil ses i kapitel 2 i samme lov omtale af en bonde, “bondæ,” i forbindelse med forbud mod at sende en tjenestekarl, “en leghædreng,” for sig til leding167.
Det har hertil været vist af Bjørn Poulsen at adelen i senmiddelalderen primært var En havnebonde kunne være både mand og kvinde ifølge Jyske Lov, men i dette sidste centreret om hvad der er kaldt ”den lille krig,” og dermed horder eller bander af adelsfolk tilfælde måtte hun, lig de lærde samt unge og gamle mænd, sende en anden for sig til udgående fra lensslotte og de større gårde, som overfaldt andre adelsfolks borge og ledingstogtet. Man ønskede her mænd der var “føre,” føræ og altså ikke en svækling.168
68
69
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 68
09-08-2021 12:49:56
Hertil fremgår det af Valdemar IIÌs håndfæstning at riddere og væbnere fik mulighed disses bønder, der eksempelvis var kongetro eller det modsatte, både større ran, men for at kunne anlægge nye bygninger på egne gårde:
også overtagelse af privilegier og jorder med vold.164 Disse tilstande er følgelig nok en konsekvens af de storpolitiske forhold i kongeriget i perioden, og det er spørgsmålet om
”Item quilibet milies vel armiger seu alius quisquam liberam habeat licenciam edificia lignea aut lapidea ikke de forudgående perioder, hvor kildematerialet er fattigere, måske oplevede in sua propria curia et ciues in sua ciuitate construendi.”162
lignende forhold under eksempelvis herremandsoprør, og måske bondeoptøjer tillige, Det har været tænkt at denne paragraf er indført for at herremænd har kunnet befæste såvel som under kongelige dynastikonflikter? Interessant er det endvidere at disse deres gårde og anlægge mindre borge, idet det er tænkt at herremændene nærmest har adelige kampe og kilderne herom fremviser adelige rytter-horder der bedriver vold, konkurreret med kongen og bispkopperne om disse borgopførelser, og at voldtægt, hærgen og plyndringer i stærk modstrid med tidens adelsmandsidealer. Måske herremændenes anlæggelser nok muligvis var mindre, men dog anseelige i antal. Om har der i hele perioden været en stor spændvidde mellem ideal og virkelighed?
der er foregået et sådant kapløb er uvist, men det vides fra kilderne at Erik Menved Ved siden af adelsledingen forefandtes den i forskningen benævnte bondeleding.
gjorde det lovpligtigt i dennes tid for herremændene i Nørrejylland at opføre borge, og Denne gennemgås kort her af to årsager; dels fordi herremændene ifølge Jyske Lov ved her kan der muligvis være tale om en form for royal forsvarsplanlægning idet Erik ledingsforsømmelse blev sanktioneret ved at skulle yde til den såkaldte skatteleding Menveds i forskningen benævnte ”tvangsborge” muligvis gav denne en fremskudt under bondeledingen, som vil blive gennemgået nærmere i næste kapitel, og dels fordi magtstilling for kongemagten i det nørrejyske, en position som dog adelen senere fik de ydermere kunne ende som endog innebonde, hvis de fortsat misligeholdt deres pligt bugt med ved 1320 valghåndfæstningen, hvor dette krav bortfaldt. Hertil har bønderne til at stille til adelsledingen, hvormed de således også skulle yde til ledingstogterne tilsyneladende tidligt været forpligtet til at udføre befæstningsarbejde for under bondeledingen.
herremændene. Dette indskrænkes dog i midten af det 13.århundrede. Det er dog dertil spørgsmålet om disse tvangsborge i praksis havde den store effekt særligt i Nørrejylland Hvis der først ses generelt på ledingsbestemmelserne i Landskabslovene i forhold til hvor kongens magt ikke synes anseelig, som det gentagende gange fremgår af kilderne i den i forskningen benævnte “bondeleding,” så fremgår det at fæstere ydede til denne periode.
udgærdsledingen, hvorom der i lovens kapitel 11, bog 3 siges:
“Vm Landboos vth gærth (Om landboers udgærd): ”Landboer – hvis de end er: biskoppens, præsters, Selvom det således er tvivlsomt om borganlæggelserne har fungeret som et større klostrets, kirkens, bondens eller hirdmænds (hyrtæ mæns), som ikke før var fri med privilegier, skal kongeligt forsvarsanlæg i praksis, så ses det dog fra den senere del af middelalderen at udrede leding og landeværn, hvis de dyrker rebdragen jord, med mindre kongen selv fritager dem.”165
borge og forsvarsanlæg tjente som beskyttelse under de mange interne kampe i adelsstanden, der ofte var forbundet med konflikter i de nordiske kongehuse, og det har Om selvejerbønderne nævnes disse ydelser til krigsledingen i blandt andet bog 3, været udsagt i forskningen at denne periode kan sammenfattes således: kap. 12, og dertil udsiger Jyske Lov i bog 3 kapitel 1 generelt at:
”Når der udbydes leding, da skal hver især – så mange de er i en havne – drage sit år uden at blive
”Senmiddelalderens væbnede adelsmand indgik i mindre skarer, som blev ført af borgherrer. Hans kamp drejede sig om borge og bønder.”
udnævnt dertil.”
163
166 og hertil ses i kapitel 2 i samme lov omtale af en bonde, “bondæ,” i forbindelse med forbud mod at sende en tjenestekarl, “en leghædreng,” for sig til leding167.
Det har hertil været vist af Bjørn Poulsen at adelen i senmiddelalderen primært var En havnebonde kunne være både mand og kvinde ifølge Jyske Lov, men i dette sidste centreret om hvad der er kaldt ”den lille krig,” og dermed horder eller bander af adelsfolk tilfælde måtte hun, lig de lærde samt unge og gamle mænd, sende en anden for sig til udgående fra lensslotte og de større gårde, som overfaldt andre adelsfolks borge og ledingstogtet. Man ønskede her mænd der var “føre,” føræ og altså ikke en svækling.168
68
69
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 69
09-08-2021 12:49:56
Det ses endvidere af ovenstående teksstykke nævnt at de folk der var i en havn kun skib blev anvendt i aktiv tjeneste til ledingsudbuddet, mens resten af flåden skulle skulle tage afsted på ledingstogt i “sit år,” sith aar, hvilket indikerer at der har været en fungere som en art vagtværn. Det har været antaget at denne reform har været et af de form for turnusordning, og det har været foreslået i forskningen at havnebønderne første spæde tiltag til de ledingsregler der senere ses nedskrevet i landskabslovene.
måske har stillet op i et system vekslende mellem udgærdsleding og vagtværn.169 Dette Ifølge Saxo blev denne form for sø -eller skibsværn siden spredt til også de rurale beror blandt andet på en tolkning af Jyske Lovs udsagn om bondens ydelser til områder, ja endog til det meste af Sjælland.174
skatteledingen, kapitel 12, bog 3, hvoraf det fremgår at:
I Skånske Lov omtales kun bøndernes udgærdsleding, men dog
” Den bonde, der har en mark guld i jord eller mere, skal udrede tredingshavne”170
skatteledingsbestemmelserne for både bønder og landboere. Af Skånske Lov ses det at der fra hver havn skal sendes en mand til udgærdsleding, men modsat reglerne i det og det er heraf tænkt at en fuld havn har været lig 3 havnebønder, der på skift har jyske lovområde, hvor havnebønderne gerne måtte skifte plads med hverandre, og en stillet til ledningstogterne. Vagtværn nævnes allerede hos Saxo i Gesta Danorum, hvor anden havnebonde kunne stille for en anden, da må en mand under den skånske det fortælles at stormænd og biskopper indbyrdes aftalte at stille skibe og mandskab til ledingsret udelukkende sende sin egen søn for sig. I Skåne skulle ydes til rådighed for at bevogte særligt udsatte områder mod sørøveri, såsom Roskilde og andre udgærdsledingen hvert 4 år eller når en fjendtlig hær
større købstæder.
”ligger for landet.”175
171 Disse frivillige vagtværn har ydermere i andre dele af forskningen været opfattet som ”vikingelav,” eller ”fribyttergilder,” hvilket her vil sige en Om gårdsædernes ydelse til flåden står der intet i hverken Jyske Lov eller de øvrige sammenslutning af borgere i Roskilde som stod sammen om at bekæmpe sørøveri. Hvis landskabslove, men fra privilegiebreve til kirker i blandt andet Århus, ses at gårdsæder der ses nærmere på tekststykket i Gesta Danorum, da fremgår det at der var tale om en skulle fritages fra ydelser til ledingen ved et sådant kongebrev, og lignende privilegier art skibsværn af byen betalt af borgerne i Roskilde, og at ”byttet” taget fra angribende ses dertil fra også de øvrige landskaber.176 Eriks Sjællandske Lov tillader i et begrænset pirater blev fordelt mellem deltagerne i værnet. I forbindelse med udførelsen af dette omfang trælle på ledingsskibene, nemlig maksimalt fire, og disse skulle fungere som søværn havde borgerne ret til at beslaglægge andres skibe til formålet mod at ejerne af kokke eller være i øserummene, og måtte ikke erstatte en roer, og dermed en skibet fik en andel af ”rovet” fra piratskibene. Det er tillige bemærkelsesværdigt at havnebonde.177 Det har tillige været diskuteret om bryderne ydede til ledingen. Det kan deltagerne i disse søforsvars-togter i Roskilde fjord, ifølge Saxo, udførte religiøse dog i al fald tænkes at de såkaldte “fællig-bryder” har ydet i en eller anden aftale med den ceremonier før sejladsen.172 En anden helt unik ide i forskningen forbundet med bonde de var i fællig med. Men måske har også “forvalter-bryder” ydet i al fald i det tolkningen af denne passage i Gesta Danorum er kommet fra Kinch, der mener at der ud sjællandske område, idet der af et værnebrev fra Erik Glipping til Esrum Kloster fra år fra den store kreds af mænd tilknyttet Vederlaget, tillige blev udskilt og udviklet et 1268 ses at kongen fritager:
mindre broderskab forbundet med Roskilde, og ser dette broderskab som forbundet med
”Vi tilstår dem alle deres bryder og landboer, deres gårdsæder tillige med deres gods, såvel det, som de en særlig ”ridderånd.”173 Angiveligt har det været nødvendigt med et veletableret værn, har i købstaden eller i andre købinger, som det, de har på landet, at være fri og undtagne for ledingsbyrde, idet piratangreb på netop Roskilde by ses optræde gentagende gange i Gesta Danorum fogedens krav, inne, stud og de øvrige kongelige krav.”178
og synes at være et tilbagevendende problem for den, efter Saxos udsagn, rige Foruden de nævnte forpligtelser til ledingen da viser kilderne tillige at eksempelvis handelsby, og måske som følge heraf fortælles det da også senere i Gesta Danorum at landboere, gårdsædere og bryder har ydet til bro- og befæstningsarbejder på militære der cirka år 1170 blev etableret et fast vagtværn, en innovation der oftest ses omtalt som fæstningsværker og tilsyneladende har også bønderne tidligt været forpligtet til at
”hærreformen” i forskningen. Denne reform gik i sin enkelhed ud på at blot hver fjerde 70
71
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 70
09-08-2021 12:49:56
Det ses endvidere af ovenstående teksstykke nævnt at de folk der var i en havn kun skib blev anvendt i aktiv tjeneste til ledingsudbuddet, mens resten af flåden skulle skulle tage afsted på ledingstogt i “sit år,” sith aar, hvilket indikerer at der har været en fungere som en art vagtværn. Det har været antaget at denne reform har været et af de form for turnusordning, og det har været foreslået i forskningen at havnebønderne første spæde tiltag til de ledingsregler der senere ses nedskrevet i landskabslovene.
måske har stillet op i et system vekslende mellem udgærdsleding og vagtværn.169 Dette Ifølge Saxo blev denne form for sø -eller skibsværn siden spredt til også de rurale beror blandt andet på en tolkning af Jyske Lovs udsagn om bondens ydelser til områder, ja endog til det meste af Sjælland.174
skatteledingen, kapitel 12, bog 3, hvoraf det fremgår at:
I Skånske Lov omtales kun bøndernes udgærdsleding, men dog
” Den bonde, der har en mark guld i jord eller mere, skal udrede tredingshavne”170
skatteledingsbestemmelserne for både bønder og landboere. Af Skånske Lov ses det at der fra hver havn skal sendes en mand til udgærdsleding, men modsat reglerne i det og det er heraf tænkt at en fuld havn har været lig 3 havnebønder, der på skift har jyske lovområde, hvor havnebønderne gerne måtte skifte plads med hverandre, og en stillet til ledningstogterne. Vagtværn nævnes allerede hos Saxo i Gesta Danorum, hvor anden havnebonde kunne stille for en anden, da må en mand under den skånske det fortælles at stormænd og biskopper indbyrdes aftalte at stille skibe og mandskab til ledingsret udelukkende sende sin egen søn for sig. I Skåne skulle ydes til rådighed for at bevogte særligt udsatte områder mod sørøveri, såsom Roskilde og andre udgærdsledingen hvert 4 år eller når en fjendtlig hær
større købstæder.
”ligger for landet.”175
171 Disse frivillige vagtværn har ydermere i andre dele af forskningen været opfattet som ”vikingelav,” eller ”fribyttergilder,” hvilket her vil sige en Om gårdsædernes ydelse til flåden står der intet i hverken Jyske Lov eller de øvrige sammenslutning af borgere i Roskilde som stod sammen om at bekæmpe sørøveri. Hvis landskabslove, men fra privilegiebreve til kirker i blandt andet Århus, ses at gårdsæder der ses nærmere på tekststykket i Gesta Danorum, da fremgår det at der var tale om en skulle fritages fra ydelser til ledingen ved et sådant kongebrev, og lignende privilegier art skibsværn af byen betalt af borgerne i Roskilde, og at ”byttet” taget fra angribende ses dertil fra også de øvrige landskaber.176 Eriks Sjællandske Lov tillader i et begrænset pirater blev fordelt mellem deltagerne i værnet. I forbindelse med udførelsen af dette omfang trælle på ledingsskibene, nemlig maksimalt fire, og disse skulle fungere som søværn havde borgerne ret til at beslaglægge andres skibe til formålet mod at ejerne af kokke eller være i øserummene, og måtte ikke erstatte en roer, og dermed en skibet fik en andel af ”rovet” fra piratskibene. Det er tillige bemærkelsesværdigt at havnebonde.177 Det har tillige været diskuteret om bryderne ydede til ledingen. Det kan deltagerne i disse søforsvars-togter i Roskilde fjord, ifølge Saxo, udførte religiøse dog i al fald tænkes at de såkaldte “fællig-bryder” har ydet i en eller anden aftale med den ceremonier før sejladsen.172 En anden helt unik ide i forskningen forbundet med bonde de var i fællig med. Men måske har også “forvalter-bryder” ydet i al fald i det tolkningen af denne passage i Gesta Danorum er kommet fra Kinch, der mener at der ud sjællandske område, idet der af et værnebrev fra Erik Glipping til Esrum Kloster fra år fra den store kreds af mænd tilknyttet Vederlaget, tillige blev udskilt og udviklet et 1268 ses at kongen fritager:
mindre broderskab forbundet med Roskilde, og ser dette broderskab som forbundet med
”Vi tilstår dem alle deres bryder og landboer, deres gårdsæder tillige med deres gods, såvel det, som de en særlig ”ridderånd.”173 Angiveligt har det været nødvendigt med et veletableret værn, har i købstaden eller i andre købinger, som det, de har på landet, at være fri og undtagne for ledingsbyrde, idet piratangreb på netop Roskilde by ses optræde gentagende gange i Gesta Danorum fogedens krav, inne, stud og de øvrige kongelige krav.”178
og synes at være et tilbagevendende problem for den, efter Saxos udsagn, rige Foruden de nævnte forpligtelser til ledingen da viser kilderne tillige at eksempelvis handelsby, og måske som følge heraf fortælles det da også senere i Gesta Danorum at landboere, gårdsædere og bryder har ydet til bro- og befæstningsarbejder på militære der cirka år 1170 blev etableret et fast vagtværn, en innovation der oftest ses omtalt som fæstningsværker og tilsyneladende har også bønderne tidligt været forpligtet til at
”hærreformen” i forskningen. Denne reform gik i sin enkelhed ud på at blot hver fjerde 70
71
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 71
09-08-2021 12:49:56
udføre befæstningsarbejde for herremændene. Dette indskrænkes dog i midten af det værnebrev, eksempelvis et fra hertug Abel af Sønderjylland år 1249, og hertil ses i den 13.århundrede ifølge Abel Ìs og Kristoffers Ìs forordninger af henholdsvis 1251 og førnævnte københavnske stadsret fra 1254 en særegen bestemmelse om at borgere 1252-1259.179 Dertil høres det i et diplom fra midten af 1200 tallet at der foreligger en endvidere har aflagt ed på at disse ikke må:
aftale mellem biskoppen af Ribe og dennes landboere i Tønder om at landboerne af hver
”pantsætte, bortskænke, sælge eller mageskifte sin grund eller ved en anden retshandel afhænde den til 5 ottinger lovfæstejord skal stille en vogn til kørsel af biskoppens ting under hvert fyrste, ridder eller herremand uden biskoppens vilje, og uden at samme grund lovlig er blevet ham ledingstogt: ”Fremdeles er de pligtige at bringe afgiften til vor kældermester med deres egne vogne til tilbudt.”184
Lustrup.”180 Dette er en af flere diplomer der desuden viser at biskopperne stadig deltog Igen en indikation for at tillige de rurale grupper har ejet ejendom i købstæderne personligt i ledingstogterne.
også. Men dog måske ikke på samme vilkår som en borger. For ifølge Københavns Et andet spørgsmål er hvorvidt byens borgere skulle yde til udgærds- eller Stadsret af 1294, givet af biskop Jens I Grand af Roskilde, da fremgår det at: skatteleding? Den mulige pligt hertil fremgår ikke af Landskabslovenes
”Fremdeles skal en kvinde, der er bosat i København og ægter en mand, som kaldes Herremand, forlade ledingsbestemmelser, men flere andre kilder, stadsretter såvel som privilegie- og Staden København og sælge sit arvegods, eller overlade det til sine arvinger, hvis de er borgere i værnebreve eksempelvis, synes at vise at borgerskabet har ydet til ledingen i et eller København inden nævnte 3 måneders forløb.”185
andet omfang. Det fremgår således af en stadsret fra år 1254 for København mellem Der ses endvidere i en bestemmelse i denne udgave af stadsretten at det er bispens byens borgere og biskoppen af Roskilde, Jacob 1 Erlandsen, at biskoppen har mulighed foged og dennes svende, ”der vogter staden,” men at borgerne er forpligtet til at hjælpe for at stadfæste at:
disse med deres forehavender, og kan straffes for undladelse heraf.186 Men omvendt
”Ingen af Københavns indbyggere skal være pligtig at deltage i noget krigstog med skib, hest eller våben, fremhæves det dog at forpligtelsen blot igen gjaldt byens krigsduelige borgere. Samlet undtagen til forsvar af Bispens gods, hvis der sker et angrib på det, dog så nær Staden, at de kan nå frem må disse kilder skulle forstås som at byens borgere også kunne deltage i landeværn af og tilbage på samme dag.”181
rurale områder uden for byen, og måske kan det også læses som at kongemagten kan Denne forpligtelse gjaldt alle byens [krigsduelige] borgere og forsømmelse heraf havde gjort krav på at også borgerskabet skulle stille til de kongelige ledingstogter, og medførte tab af pågældendes hovedlod, en ganske hård straf. Hertil ses af førnævnte dermed i udgærdsledingen, selvom borgerskabets mulige ledingspligt som sagt ikke er værnebrev af 1268 til Esrum kloster, som nævnt at gårdsæder, landboere og bryder både nævnt i Landskabslovene.
kunne have gods “i købstaden eller i andre købinger, som det, de har på landet,” og at dette skulle Borgerskabets mulige militære indsats er endog i forskningen blevet sammenkædet
“være fri og undtagne for ledingsbyrde.”182 Ydermere høres det i den yngre københavnske med Vederloven, idet det har været hævdet af Kurt Villads Jensen at Vederloven kan stadsret fra år 1294 udstedt af biskop Jens Grand I af Roskilde en omtale af agre ”som havde været forbundet med Knudsgilderne, og måske ovenikøbet er at forstå som en art nogle borgere ejer i nærheden af staden København,”183 hvormed det slås fast at også borgerne Vederlags gilder, der kan igen betragtes som ”religiøse ridderordener” og ”et stykke hen ad kunne være ejendomsbesiddere i såvel by som land, og det må formodes at de har ydet vejen et dansk modstykke til Tempelherrer.”187 Denne sidste udlægning skal der ikke befattes til ledingen i al fald fra disses landlige besiddelser, men dog angiveligt også af med her, men hvad angår gildevæsenet da er dette stadig ikke helt afdækket i ejendommene i byerne, for det synes af ovenstående at fremgå at landbefolkningen ikke forskningen, men der har længe hersket en grundlæggende opfattelse af dette må havde blot kunne have ejendom i købstæder, men at der også gik leding af disse ejendomme, været en form for broderskab, i kilderne benævnt fraternitas, der som oftest var og ikke blot af landsbyens tofter med tilliggender. Lignende ordlyd haves fra andre 72
73
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 72
09-08-2021 12:49:56
udføre befæstningsarbejde for herremændene. Dette indskrænkes dog i midten af det værnebrev, eksempelvis et fra hertug Abel af Sønderjylland år 1249, og hertil ses i den 13.århundrede ifølge Abel Ìs og Kristoffers Ìs forordninger af henholdsvis 1251 og førnævnte københavnske stadsret fra 1254 en særegen bestemmelse om at borgere 1252-1259.179 Dertil høres det i et diplom fra midten af 1200 tallet at der foreligger en endvidere har aflagt ed på at disse ikke må:
aftale mellem biskoppen af Ribe og dennes landboere i Tønder om at landboerne af hver
”pantsætte, bortskænke, sælge eller mageskifte sin grund eller ved en anden retshandel afhænde den til 5 ottinger lovfæstejord skal stille en vogn til kørsel af biskoppens ting under hvert fyrste, ridder eller herremand uden biskoppens vilje, og uden at samme grund lovlig er blevet ham ledingstogt: ”Fremdeles er de pligtige at bringe afgiften til vor kældermester med deres egne vogne til tilbudt.”184
Lustrup.”180 Dette er en af flere diplomer der desuden viser at biskopperne stadig deltog Igen en indikation for at tillige de rurale grupper har ejet ejendom i købstæderne personligt i ledingstogterne.
også. Men dog måske ikke på samme vilkår som en borger. For ifølge Københavns Et andet spørgsmål er hvorvidt byens borgere skulle yde til udgærds- eller Stadsret af 1294, givet af biskop Jens I Grand af Roskilde, da fremgår det at: skatteleding? Den mulige pligt hertil fremgår ikke af Landskabslovenes
”Fremdeles skal en kvinde, der er bosat i København og ægter en mand, som kaldes Herremand, forlade ledingsbestemmelser, men flere andre kilder, stadsretter såvel som privilegie- og Staden København og sælge sit arvegods, eller overlade det til sine arvinger, hvis de er borgere i værnebreve eksempelvis, synes at vise at borgerskabet har ydet til ledingen i et eller København inden nævnte 3 måneders forløb.”185
andet omfang. Det fremgår således af en stadsret fra år 1254 for København mellem Der ses endvidere i en bestemmelse i denne udgave af stadsretten at det er bispens byens borgere og biskoppen af Roskilde, Jacob 1 Erlandsen, at biskoppen har mulighed foged og dennes svende, ”der vogter staden,” men at borgerne er forpligtet til at hjælpe for at stadfæste at:
disse med deres forehavender, og kan straffes for undladelse heraf.186 Men omvendt
”Ingen af Københavns indbyggere skal være pligtig at deltage i noget krigstog med skib, hest eller våben, fremhæves det dog at forpligtelsen blot igen gjaldt byens krigsduelige borgere. Samlet undtagen til forsvar af Bispens gods, hvis der sker et angrib på det, dog så nær Staden, at de kan nå frem må disse kilder skulle forstås som at byens borgere også kunne deltage i landeværn af og tilbage på samme dag.”181
rurale områder uden for byen, og måske kan det også læses som at kongemagten kan Denne forpligtelse gjaldt alle byens [krigsduelige] borgere og forsømmelse heraf havde gjort krav på at også borgerskabet skulle stille til de kongelige ledingstogter, og medførte tab af pågældendes hovedlod, en ganske hård straf. Hertil ses af førnævnte dermed i udgærdsledingen, selvom borgerskabets mulige ledingspligt som sagt ikke er værnebrev af 1268 til Esrum kloster, som nævnt at gårdsæder, landboere og bryder både nævnt i Landskabslovene.
kunne have gods “i købstaden eller i andre købinger, som det, de har på landet,” og at dette skulle Borgerskabets mulige militære indsats er endog i forskningen blevet sammenkædet
“være fri og undtagne for ledingsbyrde.”182 Ydermere høres det i den yngre københavnske med Vederloven, idet det har været hævdet af Kurt Villads Jensen at Vederloven kan stadsret fra år 1294 udstedt af biskop Jens Grand I af Roskilde en omtale af agre ”som havde været forbundet med Knudsgilderne, og måske ovenikøbet er at forstå som en art nogle borgere ejer i nærheden af staden København,”183 hvormed det slås fast at også borgerne Vederlags gilder, der kan igen betragtes som ”religiøse ridderordener” og ”et stykke hen ad kunne være ejendomsbesiddere i såvel by som land, og det må formodes at de har ydet vejen et dansk modstykke til Tempelherrer.”187 Denne sidste udlægning skal der ikke befattes til ledingen i al fald fra disses landlige besiddelser, men dog angiveligt også af med her, men hvad angår gildevæsenet da er dette stadig ikke helt afdækket i ejendommene i byerne, for det synes af ovenstående at fremgå at landbefolkningen ikke forskningen, men der har længe hersket en grundlæggende opfattelse af dette må havde blot kunne have ejendom i købstæder, men at der også gik leding af disse ejendomme, været en form for broderskab, i kilderne benævnt fraternitas, der som oftest var og ikke blot af landsbyens tofter med tilliggender. Lignende ordlyd haves fra andre 72
73
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 73
09-08-2021 12:49:56
forbundet med udvalgte erhverv, der gav hverandre støtte og værn. Dette skete gennem forbundne pligter.192 Fra år 1299 haves dertil en anden kilde, der mere udførligt beretter en form for udvidede interne forpligtelser over for hverandre på områder hvor slægten at kong Erik Menved og dennes mænd førend et, efter forlydende, snarligt forestående før ydede beskyttelse eller bidrag, eller måske til dels ydede, for man kan vel snarere angreb på kongeriget, tager til Skåne for at besigtige hvilke forsvarsværker der skal sige at disse fællesskaber er opstået måske mere som en følge af at de rådende sættes i stand før angrebet, og i den forbindelse klager kongen over at da denne: slægtsforpligtelser og de forhåndsværende retsregler i samfundet ikke har været
”personligt med våbenmagt kom til landsdelen Skåne for at tage syn over og istandsætte fyldestgørende og specifikke nok i forhold til de afgrænsede og smalle områder af befæstningsværkerne og sætte landet i forsvarstilstand på grund af fjendernes angreb [Kongen af samfundslivet som gilderne synes rettet mod. Catharina Andersson mener at gilderne Norge]...og for at forsvare denne landsdels steder og mænd mod dem.”193
kan betegnes som et ”starkt socialt nätverk baserat på ömsesidig lojalitet medlemmarna emellan.”188
da havde ærkebiskoppen forbudt sine undergivne at sørge for levnedsmidler til Johannes Steenstrup gør hertil opmærksom på at mange gilder som grundlag ofte havde kongens mænd og andre ”nødvendige ting ved salg eller lån eller på anden måde,” og bandlyste genealogiske frænder optagne, således at flere gilder oprindeligt eksempelvis primært dertil alle de som forbrød sig mod ærkebiskoppens ordre.194 Der fås her et indblik i hvad var udgjort af medlemmer der slægsmæssigt var forbundne med hverandre, en kreds der i al fald kongen anså som normal praksis i forbindelse med forsvar af landet.
dog siden udvides til at omfatte også andre der på en eller anden måde var knyttet til disse slægter.189
Hvad angik sanktionerne for misligeholdelse af pligten til udgærdsledingen, da var det den såkaldte styrismand, gubernates, der foretog sanktioner for uregelmæssigheder i I Københavns Stadsret ses dertil bestemmelser om forpligtelser til at udføre erlæggelser af denne pligt i det jyske lovområde. Dette gjaldt for eksempel for befæstningsarbejde på Københavns byvolde, både almindelig vedligeholdelse såvel som manglende bidrag til udrustningen af ledingsskibene som var en fælles udgift for alle før et snarligt angreb. Straffen for forsømmelse af sidstnævnte pligt var bøde med mænd i skipænet. Disse bidrag omfattede skjolde og skibsudstyr, samt dertil må det udpantning i lovbryderens hus indtil bøden blev betalt.190
tænkes, tillige angiveligt også den øvrige militære udrustning, idet det af Jyske Lov Af føromtalte værnebrev fra Erik Glipping 1268 fremgår det endvidere at: fremgår at en havnebonde skulle have ”et skjold og tre folkevaben: sværd og kedelhat og spyd,”
og hvad angik sanktionerne over for de som ikke ville bidrage til skibsudrustningen,
”idet vi yderligere inddrømmer dem, at samme bryder, landboer og gårdsæder ikke er pligtige at deltage i og/eller ikke ville transportere dette ud til skibet, da fik disse ifølge loven inddraget bygning, istandsættelse og befæstning af købstæder, borge og tårne, medmindre engang hele landet anmodes derom.”
deres kvæg af styrismanden. Tilsyneladende i en form for pant, idet havnebonden 191
senere kunne indløse kvæget ved dobbelt betaling af det beløb lovbryderen skulle havde Af denne kilde må det udlægges at det har været vanligt at klostres og kirkers erlagt.195 Skibet blev enten købt eller bygget af skibsmandskabet, og når skibet var undergivne har skullet bidrage med bygnings- og befæstningsarbejder, og at, som den færdigbygget skulle hele mandskabet trække det ud på havet og ved hjemkomsten fra sidste sætning indikerer, frihedsprivilegier forbundet hermed har været midlertidigt ledingstogtet trække det op på land igen. Sanktion for udeblivelse fra denne sidstnævnte inddraget i ufredstider. Ufred betød ikke nødvendigvis angreb udefra, og bestemmelser pligt medførte en bøde fastlagt af skibsmandskabet som gik til ”skibsmandskabets tarv.”
om hjælp til vedligeholdelse af forsvarsværker blev eksempelvis tillige anvendt i også
Betalte synderen ikke, eller udskød betalingen, blev denne straffet med yderligere 3
de mange dynastiske kampe efter Valdemars Sejrs tid, hvor det af et andet mark oveni den første bøde, og disse 3 mark gik til styrismanden. Igen ses der at være frihedsprivilegium til Vor frue Kloster i Roskilde ses at nonneklosteret ”i de onde tider”
forskel på landskabslovene.196 Fra de sjællandske landskabslove ses i stedet omtalt var nødsaget til at ”grave og skære planker,” hvilket vel har været nogle til forsvaret skibsleje, dog ikke i Landskabslovene selv, men derimod i Kong Valdemars Jordebog, 74
75
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 74
09-08-2021 12:49:57
forbundet med udvalgte erhverv, der gav hverandre støtte og værn. Dette skete gennem forbundne pligter.192 Fra år 1299 haves dertil en anden kilde, der mere udførligt beretter en form for udvidede interne forpligtelser over for hverandre på områder hvor slægten at kong Erik Menved og dennes mænd førend et, efter forlydende, snarligt forestående før ydede beskyttelse eller bidrag, eller måske til dels ydede, for man kan vel snarere angreb på kongeriget, tager til Skåne for at besigtige hvilke forsvarsværker der skal sige at disse fællesskaber er opstået måske mere som en følge af at de rådende sættes i stand før angrebet, og i den forbindelse klager kongen over at da denne: slægtsforpligtelser og de forhåndsværende retsregler i samfundet ikke har været
”personligt med våbenmagt kom til landsdelen Skåne for at tage syn over og istandsætte fyldestgørende og specifikke nok i forhold til de afgrænsede og smalle områder af befæstningsværkerne og sætte landet i forsvarstilstand på grund af fjendernes angreb [Kongen af samfundslivet som gilderne synes rettet mod. Catharina Andersson mener at gilderne Norge]...og for at forsvare denne landsdels steder og mænd mod dem.”193
kan betegnes som et ”starkt socialt nätverk baserat på ömsesidig lojalitet medlemmarna emellan.”188
da havde ærkebiskoppen forbudt sine undergivne at sørge for levnedsmidler til Johannes Steenstrup gør hertil opmærksom på at mange gilder som grundlag ofte havde kongens mænd og andre ”nødvendige ting ved salg eller lån eller på anden måde,” og bandlyste genealogiske frænder optagne, således at flere gilder oprindeligt eksempelvis primært dertil alle de som forbrød sig mod ærkebiskoppens ordre.194 Der fås her et indblik i hvad var udgjort af medlemmer der slægsmæssigt var forbundne med hverandre, en kreds der i al fald kongen anså som normal praksis i forbindelse med forsvar af landet.
dog siden udvides til at omfatte også andre der på en eller anden måde var knyttet til disse slægter.189
Hvad angik sanktionerne for misligeholdelse af pligten til udgærdsledingen, da var det den såkaldte styrismand, gubernates, der foretog sanktioner for uregelmæssigheder i I Københavns Stadsret ses dertil bestemmelser om forpligtelser til at udføre erlæggelser af denne pligt i det jyske lovområde. Dette gjaldt for eksempel for befæstningsarbejde på Københavns byvolde, både almindelig vedligeholdelse såvel som manglende bidrag til udrustningen af ledingsskibene som var en fælles udgift for alle før et snarligt angreb. Straffen for forsømmelse af sidstnævnte pligt var bøde med mænd i skipænet. Disse bidrag omfattede skjolde og skibsudstyr, samt dertil må det udpantning i lovbryderens hus indtil bøden blev betalt.190
tænkes, tillige angiveligt også den øvrige militære udrustning, idet det af Jyske Lov Af føromtalte værnebrev fra Erik Glipping 1268 fremgår det endvidere at: fremgår at en havnebonde skulle have ”et skjold og tre folkevaben: sværd og kedelhat og spyd,”
og hvad angik sanktionerne over for de som ikke ville bidrage til skibsudrustningen,
”idet vi yderligere inddrømmer dem, at samme bryder, landboer og gårdsæder ikke er pligtige at deltage i og/eller ikke ville transportere dette ud til skibet, da fik disse ifølge loven inddraget bygning, istandsættelse og befæstning af købstæder, borge og tårne, medmindre engang hele landet anmodes derom.”
deres kvæg af styrismanden. Tilsyneladende i en form for pant, idet havnebonden 191
senere kunne indløse kvæget ved dobbelt betaling af det beløb lovbryderen skulle havde Af denne kilde må det udlægges at det har været vanligt at klostres og kirkers erlagt.195 Skibet blev enten købt eller bygget af skibsmandskabet, og når skibet var undergivne har skullet bidrage med bygnings- og befæstningsarbejder, og at, som den færdigbygget skulle hele mandskabet trække det ud på havet og ved hjemkomsten fra sidste sætning indikerer, frihedsprivilegier forbundet hermed har været midlertidigt ledingstogtet trække det op på land igen. Sanktion for udeblivelse fra denne sidstnævnte inddraget i ufredstider. Ufred betød ikke nødvendigvis angreb udefra, og bestemmelser pligt medførte en bøde fastlagt af skibsmandskabet som gik til ”skibsmandskabets tarv.”
om hjælp til vedligeholdelse af forsvarsværker blev eksempelvis tillige anvendt i også
Betalte synderen ikke, eller udskød betalingen, blev denne straffet med yderligere 3
de mange dynastiske kampe efter Valdemars Sejrs tid, hvor det af et andet mark oveni den første bøde, og disse 3 mark gik til styrismanden. Igen ses der at være frihedsprivilegium til Vor frue Kloster i Roskilde ses at nonneklosteret ”i de onde tider”
forskel på landskabslovene.196 Fra de sjællandske landskabslove ses i stedet omtalt var nødsaget til at ”grave og skære planker,” hvilket vel har været nogle til forsvaret skibsleje, dog ikke i Landskabslovene selv, men derimod i Kong Valdemars Jordebog, 74
75
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 75
09-08-2021 12:49:57
hvor dette ses at havde været opkrævet på Falster beliggende under dette lovområde, ledingstogter, og disse skulle anvendes til at anskaffe sig hest og brynje. I Skånske Lov idet det fremgår, at der blev erlagt ydelser til kongen fra Syndre og Nørræ herreder ”af fremgår det omvendt at havnemændene skulle give styrismanden 16 skæpper mel af skibsleje.”197 Skibsleje i det jyske område synes først at være blevet introduceret med hver havn beliggende i et skipæn samt hertil så meget kost som dette mel vejede i smør, Forordningen for Nørrejylland fra år 1284. Om bønder og andet skibsmandskab i det flæsk og oksekød. Som i Jylland skulle der betales brynjepenge og skibsleje, i Skåne af jyske lovområde egenhændigt har bygget skibet er dog langt fra sikkert. I den norske 1 mark, hvilket synes at være eneste lighedspunkt. I Skånelandene skulle styrismanden ledingsret fra 1200 tallet, Gulatingslovi, som på mange måder er mere detaljeret end de ydermere have en ørtug malt og en ørtug havre, samt af hver havn skjold og spyd.201
danske landskabslove, da ses det at det var håndværkere der i praksis udførte arbejdet Hvad angik provianteringen, da skulle denne bringes ud til styrismanden, hvilket og at der tillige skulle betales til håndværkernes løn. Ifølge denne ledingsret fik således igen afveg fra Jyske Lovs bestemmelser, hvor havnebønderne selv skulle bringe håndværkerne i hvert ”fjordungen” ”ein øyre for kvar pening som skulde vera til løn år deres proviant ud til skibet, og som nævnt kunne straffes herfor, dersom de forsømte handverkarane,” og håndværkerne var tillige forpligtet til at møde op til skibsbygning: denne pligt.202 I Jyske Lov var styrismændene forbundet med et fastlagt embedsområde, styrishavnene. Det ses af bog 3, kap. 20 at styrishavnene i dette lovområdevar arvelige,
”No skal handverkarar segjast til, alle dei som er innan fjordungen, till dess det vert nok. Kvar men modsat de ellers gældende arveregler her i perioden, så var det kun ægtefødte børn stamnbyggjar er saka 6 merker um han forsømer å møta fram.”198
og ikke slegfredbørn, der kunne arve, og far kunne tillige arve efter søn. Derimod var Således var der endog en bøde for forsømmelse heraf.
det ikke muligt for kvinder at arve en styrishavn, ifølge loven. Hvis disse regler ikke Af Skånske Lov fremgår det at styrismanden kunne få et skib stillet til rådighed af kunne efterleves gik styrishavnen til kongen. Hvad angik styrishavne beliggende i kongens ombudsmand, og det må så være for de styrismænd der ikke selv havde et bispedømmer, da angives det blot at disse ”fulgte” bispedømmet.203
kongeligt len, men dog også at styrismanden kunne være ejer af et eget skib, hvilket da Af Jyske Lov ses endvidere at kirkens mænd skulle yde til ledingen, dersom de betød at denne kunne kræve skibsleje af kongen i stedet.199 Det har i det sidste tilfælde havde købt jord, som der gik leding og landeværn af. I praksis må det som nævnt således nok ikke været en almindelig bonde som har været styrismand, hvis der ses på
tænkes de fandt en egnet mand at stille for sig. Ifølge kilderne skulle lægbrødre, i al fald de øvrige kilders angivelser af hvem der havde rådighed over et skib. Det har da også
i det sjællandske område, dersom de var indehavere af egen jord, af denne jord erlægge været diskuteret hvem disse styrismænd har været, og fra hvilket socialt lag de til skatteledingen og til udgærdsledingen - medmindre et privilegium frilod dem. Det stammede. Af også Jyske Lov fremgår det dog at disse kunne være ombudsmænd. Det fremgår blandt andet af et værnebrev fra Kong Erik V Glipping til Esrum kloster: ses endvidere af samme paragraf at en styrismand, der tillige var ombudsmand, kunne mistede sit lææn, len, dersom denne eksempelvis forlangte for mange afgifter til
”Vi vil også, at deres lægbrødre, der bor i deres grangier, uden videre skal være udelukkede fra de allerede nævnte byrder.”204
ledingstogtet af havnene ved Mikkelsmesse. Var han ikke ombudsmand, da skulle denne i stedet betale 3 mark til kongen, og altså 3 mark guld under jysk lov.200 Et andet Det kan være at fattigdom har tvunget flere til denne løsning for en ganske anseelig økonomisk krav til styrismanden var endvidere at denne skulle kunne stille sikkerhed ejendom ses tillige at være skænket af en Anders Malling til Århus Domkapitel og for de som ikke kunne betale bøderne, og dette af et omfang af igen 3 mark. Pengene til biskop Tyge I. Anders Malling giver alt hvad denne ejer til kirken, nemlig jord og gods sikkerhedsstillelse behøver nu ikke stamme fra styrismandens egen formue, for der var af en værdi af 10 mark guld og 2 mark sølv ”i jord.” Til gengæld for dette vil Århus adskillige indtægter forbundet med hvervet. Af hver havn kunne styrismanden Domkapitel og ærkedegnen hvert år give Anders Malling ”en god overklædning og 6 mark eksempelvis hertil forlange 9 skæpper rug ved Mikkelsmesse de år hvor der var penge, gængs mønt, hvert år til beklædning, uden nogen indsigelse.” Denne skulle fremefter 76
77
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 76
09-08-2021 12:49:57
hvor dette ses at havde været opkrævet på Falster beliggende under dette lovområde, ledingstogter, og disse skulle anvendes til at anskaffe sig hest og brynje. I Skånske Lov idet det fremgår, at der blev erlagt ydelser til kongen fra Syndre og Nørræ herreder ”af fremgår det omvendt at havnemændene skulle give styrismanden 16 skæpper mel af skibsleje.”197 Skibsleje i det jyske område synes først at være blevet introduceret med hver havn beliggende i et skipæn samt hertil så meget kost som dette mel vejede i smør, Forordningen for Nørrejylland fra år 1284. Om bønder og andet skibsmandskab i det flæsk og oksekød. Som i Jylland skulle der betales brynjepenge og skibsleje, i Skåne af jyske lovområde egenhændigt har bygget skibet er dog langt fra sikkert. I den norske 1 mark, hvilket synes at være eneste lighedspunkt. I Skånelandene skulle styrismanden ledingsret fra 1200 tallet, Gulatingslovi, som på mange måder er mere detaljeret end de ydermere have en ørtug malt og en ørtug havre, samt af hver havn skjold og spyd.201
danske landskabslove, da ses det at det var håndværkere der i praksis udførte arbejdet Hvad angik provianteringen, da skulle denne bringes ud til styrismanden, hvilket og at der tillige skulle betales til håndværkernes løn. Ifølge denne ledingsret fik således igen afveg fra Jyske Lovs bestemmelser, hvor havnebønderne selv skulle bringe håndværkerne i hvert ”fjordungen” ”ein øyre for kvar pening som skulde vera til løn år deres proviant ud til skibet, og som nævnt kunne straffes herfor, dersom de forsømte handverkarane,” og håndværkerne var tillige forpligtet til at møde op til skibsbygning: denne pligt.202 I Jyske Lov var styrismændene forbundet med et fastlagt embedsområde, styrishavnene. Det ses af bog 3, kap. 20 at styrishavnene i dette lovområdevar arvelige,
”No skal handverkarar segjast til, alle dei som er innan fjordungen, till dess det vert nok. Kvar men modsat de ellers gældende arveregler her i perioden, så var det kun ægtefødte børn stamnbyggjar er saka 6 merker um han forsømer å møta fram.”198
og ikke slegfredbørn, der kunne arve, og far kunne tillige arve efter søn. Derimod var Således var der endog en bøde for forsømmelse heraf.
det ikke muligt for kvinder at arve en styrishavn, ifølge loven. Hvis disse regler ikke Af Skånske Lov fremgår det at styrismanden kunne få et skib stillet til rådighed af kunne efterleves gik styrishavnen til kongen. Hvad angik styrishavne beliggende i kongens ombudsmand, og det må så være for de styrismænd der ikke selv havde et bispedømmer, da angives det blot at disse ”fulgte” bispedømmet.203
kongeligt len, men dog også at styrismanden kunne være ejer af et eget skib, hvilket da Af Jyske Lov ses endvidere at kirkens mænd skulle yde til ledingen, dersom de betød at denne kunne kræve skibsleje af kongen i stedet.199 Det har i det sidste tilfælde havde købt jord, som der gik leding og landeværn af. I praksis må det som nævnt således nok ikke været en almindelig bonde som har været styrismand, hvis der ses på
tænkes de fandt en egnet mand at stille for sig. Ifølge kilderne skulle lægbrødre, i al fald de øvrige kilders angivelser af hvem der havde rådighed over et skib. Det har da også
i det sjællandske område, dersom de var indehavere af egen jord, af denne jord erlægge været diskuteret hvem disse styrismænd har været, og fra hvilket socialt lag de til skatteledingen og til udgærdsledingen - medmindre et privilegium frilod dem. Det stammede. Af også Jyske Lov fremgår det dog at disse kunne være ombudsmænd. Det fremgår blandt andet af et værnebrev fra Kong Erik V Glipping til Esrum kloster: ses endvidere af samme paragraf at en styrismand, der tillige var ombudsmand, kunne mistede sit lææn, len, dersom denne eksempelvis forlangte for mange afgifter til
”Vi vil også, at deres lægbrødre, der bor i deres grangier, uden videre skal være udelukkede fra de allerede nævnte byrder.”204
ledingstogtet af havnene ved Mikkelsmesse. Var han ikke ombudsmand, da skulle denne i stedet betale 3 mark til kongen, og altså 3 mark guld under jysk lov.200 Et andet Det kan være at fattigdom har tvunget flere til denne løsning for en ganske anseelig økonomisk krav til styrismanden var endvidere at denne skulle kunne stille sikkerhed ejendom ses tillige at være skænket af en Anders Malling til Århus Domkapitel og for de som ikke kunne betale bøderne, og dette af et omfang af igen 3 mark. Pengene til biskop Tyge I. Anders Malling giver alt hvad denne ejer til kirken, nemlig jord og gods sikkerhedsstillelse behøver nu ikke stamme fra styrismandens egen formue, for der var af en værdi af 10 mark guld og 2 mark sølv ”i jord.” Til gengæld for dette vil Århus adskillige indtægter forbundet med hvervet. Af hver havn kunne styrismanden Domkapitel og ærkedegnen hvert år give Anders Malling ”en god overklædning og 6 mark eksempelvis hertil forlange 9 skæpper rug ved Mikkelsmesse de år hvor der var penge, gængs mønt, hvert år til beklædning, uden nogen indsigelse.” Denne skulle fremefter 76
77
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 77
09-08-2021 12:49:57
arbejde som lægbror: ”Fremdeles skal Anders arbejde til gavn for det fælles bord efter evne, således Vestfold stadig under den danske konges overherredømme, og nyere norske som han måtte blive bedt.”205 Der ses således her et eksempel på hvorledes skattepligtig jord arkæologiske undersøgelser har tillige vist at en langt større del af Oslofjorden end på over hele 10 mark guld jord kunne forsvinde ind under kirken, hvormed således også
hidtil antaget angiveligt har været under dansk indflydelse.
Anders Malling i samme stund undgik at skulle yde til denne skat samt til Det må endvidere ud fra blandt andet Landskabslovene samt Knytlinge saga forstås udgærdsledingen.
at et skipæn var et administrativt territorium som hvert herred var opdelt i. Det har dertil Et andet spørgsmål er om det er muligt at estimere hvor stor flåden har været?
været hævdet at herrederne har været de oprindelige administrative områder hvorfra Johannes Steenstrup har forsøgt at anslå dette for den norske flåde, idet det fremgik af leding er blevet udbudt, og at havne og skipæn kan antages at være omtrent den norske ledingsret at landet har været opdelt i ialt 309 skibsreder, som hver skulle overlappende, således at der til hver skipæn hørte et bestemt antal havne, som også
stille med et skib. Ud fra Steenstrups beregninger måtte den samlede norske flåde havde anført ovenfor. I Knytlinge saga findes en beskrivelse af kongeriget, dets geografi, antal omfattet godt 14.000 mænd, hvilket dog Steenstrup tænkte var for lille et antal, og kirker samt hertil tillige antallet af skibe til ledingen. Heri fortælles det således at denne mente i stedet at den norske ledingsflådes samlede bemanding snarere nærmere bispedømmet ved Hedeby havde 130 skibe til ledingsflåden, mens bispedømmet under sig de 40.000-50.000 roere.206 Det er dog langt sværere at finde frem til disse tal i en Ribe domkirke havde 120 skibe, Århus bispedømme 90 skibe, Viborg bispedømme 100
dansk kontekst. Flere kilder angiver dog tal for skipæn, der ifølge Kristian Erslevs skibe, Hjørring bispedømme 50 skibe, Odense bispedømme 100 skibe, Roskilde definition var at sidestille med mandskabstallet for et givent skib, og henleder i denne bispedømme 120 skibe samt Lund bispedømme 150 skibe. I Knytlinge saga forefindes forbindelse opmærksomheden på eksempelvis Gokstadskibet der tænkes at havde haft hertil endnu en angivelse af skibstal, idet det fortælles at den nordtyske hertug Henrik en besætning af et omfang af 40 roere. Gokstadsskibets vragdele er fundet ved Viken i klager over at det gods som kong Valdemar har plyndret sig til i Rügen retteligt tilhører Oslo-fjorden, men antages at være af dansk oprindelse. Dette passer tillige med det hertugen, og at denne derfor beordrer øst-venderne til at hærge i Danmark. Den danske eneste vidnesbyrd fra landskabslovene om kravet til skibstallet, nemlig Erik Sjællandske konge giver da ordre til biskop Absalon samt kongens søn Kristoffer om at forsvare Lov, bog 3, kap. 18, hvoraf det fremgår at et lovligt skib havde 40 havne, og dermed 40
landet, og det berettes at disse fravælger at forsvare sig mod fjenden på land, og derfor roere.207 At senere kilder viser ganske andre tal for havne mente Erslev skyldtes en udbød leding, nemlig èt skib per herred.210
udvikling i eksempelvis skibenes størrelse, men at der oprindeligt har været udarbejdet Havnetal per herred ses endvidere i Valdemars Jordebog, eksempelvis i det jyske et skipæn-system i en tid med 40 roere per skib.208 Det ses dertil, ud fra en tolkning af Skodburg herred hvor det står angivet at ”sammesteds har Nicholaus Slæt Kongens skipæn, i Hallandslisten der opererede med 25-42 havne per skipæn, at man i perioden har forsøgt hvilket er 42 hafne.”211 Der er her angiveligt at gøre med en kongelig ombudsmand. Dette at tilstræbe at opnå et ideal på 40 havne per skipæn.209 Visse af de tidligste langskibe svarer omtrent til Erslevs og Bolins tal og tillige til Knytlinge sagas, såvel som havde dog et langt større mandskab ifølge arkæologien. Udgravninger af langskibet førnævnte Erik Sjællandske Lovs udsagn om at et skib havde 40 roere, men i
”Roskilde 6” i Roskilde fjord har dertil åbenbaret at besætningen på dette skib dateret til modsætning hertil ses fra det fynske Guthum herred under også det jyske lovområde, at: første halvdel af 1000 tallet var oppe på mindst 100 mænd, herunder 78 roere. Det er antaget at dette skib har været forbundet med en stormand eller høvding, eller en konge.
”I Guthum herred udenfor skoven er 30 hafne, af hver hafne 1/2 øre havre og 18 penninge. Ovenfor Ud fra årringe-undersøgelser er skibet nærmere dateret til cirka år 1025-1026, og træet skoven er 24 hafne, af hver hafne ½ øre havre og 18 penninge. I Gysæl er 10 hafne.”212
er fastlagt til at stamme fra Vestfold eller Østfold i Oslo Fjorden. På dette tidspunkt var 78
79
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 78
09-08-2021 12:49:57
arbejde som lægbror: ”Fremdeles skal Anders arbejde til gavn for det fælles bord efter evne, således Vestfold stadig under den danske konges overherredømme, og nyere norske som han måtte blive bedt.”205 Der ses således her et eksempel på hvorledes skattepligtig jord arkæologiske undersøgelser har tillige vist at en langt større del af Oslofjorden end på over hele 10 mark guld jord kunne forsvinde ind under kirken, hvormed således også
hidtil antaget angiveligt har været under dansk indflydelse.
Anders Malling i samme stund undgik at skulle yde til denne skat samt til Det må endvidere ud fra blandt andet Landskabslovene samt Knytlinge saga forstås udgærdsledingen.
at et skipæn var et administrativt territorium som hvert herred var opdelt i. Det har dertil Et andet spørgsmål er om det er muligt at estimere hvor stor flåden har været?
været hævdet at herrederne har været de oprindelige administrative områder hvorfra Johannes Steenstrup har forsøgt at anslå dette for den norske flåde, idet det fremgik af leding er blevet udbudt, og at havne og skipæn kan antages at være omtrent den norske ledingsret at landet har været opdelt i ialt 309 skibsreder, som hver skulle overlappende, således at der til hver skipæn hørte et bestemt antal havne, som også
stille med et skib. Ud fra Steenstrups beregninger måtte den samlede norske flåde havde anført ovenfor. I Knytlinge saga findes en beskrivelse af kongeriget, dets geografi, antal omfattet godt 14.000 mænd, hvilket dog Steenstrup tænkte var for lille et antal, og kirker samt hertil tillige antallet af skibe til ledingen. Heri fortælles det således at denne mente i stedet at den norske ledingsflådes samlede bemanding snarere nærmere bispedømmet ved Hedeby havde 130 skibe til ledingsflåden, mens bispedømmet under sig de 40.000-50.000 roere.206 Det er dog langt sværere at finde frem til disse tal i en Ribe domkirke havde 120 skibe, Århus bispedømme 90 skibe, Viborg bispedømme 100
dansk kontekst. Flere kilder angiver dog tal for skipæn, der ifølge Kristian Erslevs skibe, Hjørring bispedømme 50 skibe, Odense bispedømme 100 skibe, Roskilde definition var at sidestille med mandskabstallet for et givent skib, og henleder i denne bispedømme 120 skibe samt Lund bispedømme 150 skibe. I Knytlinge saga forefindes forbindelse opmærksomheden på eksempelvis Gokstadskibet der tænkes at havde haft hertil endnu en angivelse af skibstal, idet det fortælles at den nordtyske hertug Henrik en besætning af et omfang af 40 roere. Gokstadsskibets vragdele er fundet ved Viken i klager over at det gods som kong Valdemar har plyndret sig til i Rügen retteligt tilhører Oslo-fjorden, men antages at være af dansk oprindelse. Dette passer tillige med det hertugen, og at denne derfor beordrer øst-venderne til at hærge i Danmark. Den danske eneste vidnesbyrd fra landskabslovene om kravet til skibstallet, nemlig Erik Sjællandske konge giver da ordre til biskop Absalon samt kongens søn Kristoffer om at forsvare Lov, bog 3, kap. 18, hvoraf det fremgår at et lovligt skib havde 40 havne, og dermed 40
landet, og det berettes at disse fravælger at forsvare sig mod fjenden på land, og derfor roere.207 At senere kilder viser ganske andre tal for havne mente Erslev skyldtes en udbød leding, nemlig èt skib per herred.210
udvikling i eksempelvis skibenes størrelse, men at der oprindeligt har været udarbejdet Havnetal per herred ses endvidere i Valdemars Jordebog, eksempelvis i det jyske et skipæn-system i en tid med 40 roere per skib.208 Det ses dertil, ud fra en tolkning af Skodburg herred hvor det står angivet at ”sammesteds har Nicholaus Slæt Kongens skipæn, i Hallandslisten der opererede med 25-42 havne per skipæn, at man i perioden har forsøgt hvilket er 42 hafne.”211 Der er her angiveligt at gøre med en kongelig ombudsmand. Dette at tilstræbe at opnå et ideal på 40 havne per skipæn.209 Visse af de tidligste langskibe svarer omtrent til Erslevs og Bolins tal og tillige til Knytlinge sagas, såvel som havde dog et langt større mandskab ifølge arkæologien. Udgravninger af langskibet førnævnte Erik Sjællandske Lovs udsagn om at et skib havde 40 roere, men i
”Roskilde 6” i Roskilde fjord har dertil åbenbaret at besætningen på dette skib dateret til modsætning hertil ses fra det fynske Guthum herred under også det jyske lovområde, at: første halvdel af 1000 tallet var oppe på mindst 100 mænd, herunder 78 roere. Det er antaget at dette skib har været forbundet med en stormand eller høvding, eller en konge.
”I Guthum herred udenfor skoven er 30 hafne, af hver hafne 1/2 øre havre og 18 penninge. Ovenfor Ud fra årringe-undersøgelser er skibet nærmere dateret til cirka år 1025-1026, og træet skoven er 24 hafne, af hver hafne ½ øre havre og 18 penninge. I Gysæl er 10 hafne.”212
er fastlagt til at stamme fra Vestfold eller Østfold i Oslo Fjorden. På dette tidspunkt var 78
79
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 79
09-08-2021 12:49:57
En lignende opremsning af havne med erlæggelser til skatteledingen i mark penge Noter til kapitel 4
og naturalier ses endvidere i også det fynske herred Winnyng herred. Her er havnene 126. E. Kroman, 1971, kap. 11, s. 141.
angivet som at være henholdsvis 24½ havne i Agnslef Fjerding, 10 havne i Colthorp fjerding, 8 havne i Ørbæc Fjerding, 16 havne i Sølyng Fjerding samt 8 havne i Frøthorp.
127. P. J. Jørgensen, 1974, s. 42.
Det bemærkes at herrederne er opdelt i fjerdinge, og det har været tænkt at disse 128. E. Kroman, 1971, stk. 7, s. 182 og stk. 1, s. 179 samt E. Skautrup, 1941, s. 4-5.
fjerdinge overlappede med et skipæn. Frøthorp er ikke angivet som fjerding i teksten, 129. K. Friis-Jensen, 2005, bog 13, stk. 2.1-2.2, s. 89 og bog 13, stk. 49, s. 169. E. Albrectsen, men er som det ses en ny by, en torp, og kan være kommet til efter en oprindelig opdeling af herredet. Af Kong Valdemars Jordebog ses det at i det jyske lovområde, og 1976, år 804, s. 12-13. A. Bolvig, 2002, s. 152.
det uden Fyn, er der over 100 herreder. Dette til trods virker de kirkelige skibstal i 130. K. Randsborg, 1981, bd. 8, hf. 1, s. 211.
Knytlinge saga en kende overvurderet. Det er som nævnt tænkt i forskningen at disse 131. P. Nørlund, 1948, s. 162.
herreder med tiden synes at blive sammenlagt til større og større enheder, len, hvorfor 132. I. Skovgaard-Petersen, 1977, s. 137.
da også ombudsmanden ofte kaldes lensmand i forskningen relateret til Danmark i middelalderen, hvilket på ingen vis var det samme som den europæiske udgave af en 133. S. Aakjær, 1926-1943, bd. 1, s. 84-87.
lensmand, men snarere her som nævnt tidligere har været en kongelig forvalter i 134. T.E. Christiansen, 1966, s. 111.
modsætning til fyrste- og pantelensherren. I Valdemars Jordebogs Hallandsliste ses at 135. L. Hermanson, 2000, s. 11.
endvidere navngivne styrismænd står angivet som forbundet med hver skib eller skipæn, samt hertil hvor mange havne der hørte til hver skib. Ydermere ses det samlede 136. T.E. Christiansen, 1966, s. 112.
antal mænd i hvert herred der deltog i den skånske ledingsrets 4 årige turnusordning. I 137. T.E. Christiansen, 1966, s. 107-108.
eksempelvis Halmstat herred ses det at:
138. B. Varenius, 2002, s. 249-251.
”Eskils skipen sammesteds har 16 hafne. Thorlaks skipen har 40 hafne. I det herred er 1726 bønder.”213
139. J. Olrik, 1900-1901, s. 137-139.
En havn var altså at forstå som en roer, eller en havnebonde eller krigsduelig mand, 140.https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking-der blev sendt afsted til udgærdsleding. Af Hallandslisten fremgår det at der forefandtes dokumenter/Pdf_Runesten.pdf, s. 2
534 havne i hele dette område, hvormed blev der således blev sendt 534 mænd til 141. K. Erslev, 1972, s. 48.
udgærdsledingens turnusordning fra Halland, idet der som ovenfor anført skulle stilles en mand per havn til udgærdsledingen i dette lovområde. Hvor mange havnebønder der 142. K. Friis-Jensen, 2005, bog 16, stk. 4.5, s. 522-523.
blev sendt afsted fra de øvrige danske områder vides ikke med sikkerhed, så en 143. H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 173.
estimering af den samlede flådestyrke kan være svær.
144. C. A. Christensen, 1975, bd. 2, rk. 1, nr. 21, s. 25-26.
145. C. A. Christensen, 1942, bd. 4, rk. 2, s. 16-17.
146. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 18, s. 128-129.
80
81
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 80
09-08-2021 12:49:57
En lignende opremsning af havne med erlæggelser til skatteledingen i mark penge Noter til kapitel 4
og naturalier ses endvidere i også det fynske herred Winnyng herred. Her er havnene 126. E. Kroman, 1971, kap. 11, s. 141.
angivet som at være henholdsvis 24½ havne i Agnslef Fjerding, 10 havne i Colthorp fjerding, 8 havne i Ørbæc Fjerding, 16 havne i Sølyng Fjerding samt 8 havne i Frøthorp.
127. P. J. Jørgensen, 1974, s. 42.
Det bemærkes at herrederne er opdelt i fjerdinge, og det har været tænkt at disse 128. E. Kroman, 1971, stk. 7, s. 182 og stk. 1, s. 179 samt E. Skautrup, 1941, s. 4-5.
fjerdinge overlappede med et skipæn. Frøthorp er ikke angivet som fjerding i teksten, 129. K. Friis-Jensen, 2005, bog 13, stk. 2.1-2.2, s. 89 og bog 13, stk. 49, s. 169. E. Albrectsen, men er som det ses en ny by, en torp, og kan være kommet til efter en oprindelig opdeling af herredet. Af Kong Valdemars Jordebog ses det at i det jyske lovområde, og 1976, år 804, s. 12-13. A. Bolvig, 2002, s. 152.
det uden Fyn, er der over 100 herreder. Dette til trods virker de kirkelige skibstal i 130. K. Randsborg, 1981, bd. 8, hf. 1, s. 211.
Knytlinge saga en kende overvurderet. Det er som nævnt tænkt i forskningen at disse 131. P. Nørlund, 1948, s. 162.
herreder med tiden synes at blive sammenlagt til større og større enheder, len, hvorfor 132. I. Skovgaard-Petersen, 1977, s. 137.
da også ombudsmanden ofte kaldes lensmand i forskningen relateret til Danmark i middelalderen, hvilket på ingen vis var det samme som den europæiske udgave af en 133. S. Aakjær, 1926-1943, bd. 1, s. 84-87.
lensmand, men snarere her som nævnt tidligere har været en kongelig forvalter i 134. T.E. Christiansen, 1966, s. 111.
modsætning til fyrste- og pantelensherren. I Valdemars Jordebogs Hallandsliste ses at 135. L. Hermanson, 2000, s. 11.
endvidere navngivne styrismænd står angivet som forbundet med hver skib eller skipæn, samt hertil hvor mange havne der hørte til hver skib. Ydermere ses det samlede 136. T.E. Christiansen, 1966, s. 112.
antal mænd i hvert herred der deltog i den skånske ledingsrets 4 årige turnusordning. I 137. T.E. Christiansen, 1966, s. 107-108.
eksempelvis Halmstat herred ses det at:
138. B. Varenius, 2002, s. 249-251.
”Eskils skipen sammesteds har 16 hafne. Thorlaks skipen har 40 hafne. I det herred er 1726 bønder.”213
139. J. Olrik, 1900-1901, s. 137-139.
En havn var altså at forstå som en roer, eller en havnebonde eller krigsduelig mand, 140.https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking-der blev sendt afsted til udgærdsleding. Af Hallandslisten fremgår det at der forefandtes dokumenter/Pdf_Runesten.pdf, s. 2
534 havne i hele dette område, hvormed blev der således blev sendt 534 mænd til 141. K. Erslev, 1972, s. 48.
udgærdsledingens turnusordning fra Halland, idet der som ovenfor anført skulle stilles en mand per havn til udgærdsledingen i dette lovområde. Hvor mange havnebønder der 142. K. Friis-Jensen, 2005, bog 16, stk. 4.5, s. 522-523.
blev sendt afsted fra de øvrige danske områder vides ikke med sikkerhed, så en 143. H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 173.
estimering af den samlede flådestyrke kan være svær.
144. C. A. Christensen, 1975, bd. 2, rk. 1, nr. 21, s. 25-26.
145. C. A. Christensen, 1942, bd. 4, rk. 2, s. 16-17.
146. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 18, s. 128-129.
80
81
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 81
09-08-2021 12:49:57
171. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 6.2, s. 178-179.
148. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 126.
172. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 6.2, s. 178-179.
149. H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 173.
173. J. Kinch, 1875, s. 306-307.
150. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 40.
174. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 6.2, s. 180-181.
151. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 44, s. 46.
175. E. Kroman & S. Iuul, 1968, s. 97-98.
152. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 113, s. 105.
176. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 125, s. 107.
153. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 39.
177. E. Kroman, 1945, bog 3, kap. 18, s. 90-91.
154. H. Paludan, 1995, s. 143.
178. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 109, s. 94.
155. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 36.5, s. 346-347.
179. E. Kroman, 1971, stk. 6 og stk. 16, s. 51 og 46.
156. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 44.1, s. 410-411.
180. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 257, s. 177.
157. J. Olrik, 1906-1908, s. 30.
181. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 138, s. 101.
158. A. E. Christensen, 1977, s. 343.
182. B. Christensen, 2002, nr. 52, s. 95.
159. A. E. Christensen, 1977, s. 342.
183. F. Blatt, 1942, bd. 4, rk. 2, nr. 121, stk. 22, s. 81.
160. E. Lönnroth, 1940, s. 55-56.
184. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 138, stk. 13, s. 102.
161. H. Paludan, 1977, s. 466-467.
185. F. Blatt, 1942, bd. 4, rk. 2, nr. 121, stk. 9, s. 78
162. E. Kroman, 1971, stk. 27, s. 216.
186. F. Blatt, 1942, bd. 4, rk. 2, nr. 121, stk. 38, s. 83.
163. B. Poulsen, 2001, s. 66.
187. K. Villads-Jensen, 2002, s. 77-78.
164. B. Poulsen, 2001, s. 66-71.
188. C. Andersson, 2010, s. 66.
165. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 11, s. 126-127.
189. J. Steenstrup, 1874, s. 465.
166. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 1, s. 120-121.
190. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 138, stk. 9, s. 102.
167. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 2, s. 120-121.
191. B. Christensen, 2002, nr. 52, s. 95.
168. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 1, s. 120-121.
192. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 110, s. 95.
169. N. Lund, 1996, s. 254-255.
193. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 39.
170. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 12, s. 126-127.
194. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 39.
82
83
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 82
09-08-2021 12:49:57
171. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 6.2, s. 178-179.
148. I. C. Rosenørn-Teilmann, 1906, s. 126.
172. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 6.2, s. 178-179.
149. H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 173.
173. J. Kinch, 1875, s. 306-307.
150. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 40.
174. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 6.2, s. 180-181.
151. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 44, s. 46.
175. E. Kroman & S. Iuul, 1968, s. 97-98.
152. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 113, s. 105.
176. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 125, s. 107.
153. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 39.
177. E. Kroman, 1945, bog 3, kap. 18, s. 90-91.
154. H. Paludan, 1995, s. 143.
178. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 109, s. 94.
155. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 36.5, s. 346-347.
179. E. Kroman, 1971, stk. 6 og stk. 16, s. 51 og 46.
156. K. Friis-Jensen, 2005, bog 14, stk. 44.1, s. 410-411.
180. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 257, s. 177.
157. J. Olrik, 1906-1908, s. 30.
181. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 138, s. 101.
158. A. E. Christensen, 1977, s. 343.
182. B. Christensen, 2002, nr. 52, s. 95.
159. A. E. Christensen, 1977, s. 342.
183. F. Blatt, 1942, bd. 4, rk. 2, nr. 121, stk. 22, s. 81.
160. E. Lönnroth, 1940, s. 55-56.
184. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 138, stk. 13, s. 102.
161. H. Paludan, 1977, s. 466-467.
185. F. Blatt, 1942, bd. 4, rk. 2, nr. 121, stk. 9, s. 78
162. E. Kroman, 1971, stk. 27, s. 216.
186. F. Blatt, 1942, bd. 4, rk. 2, nr. 121, stk. 38, s. 83.
163. B. Poulsen, 2001, s. 66.
187. K. Villads-Jensen, 2002, s. 77-78.
164. B. Poulsen, 2001, s. 66-71.
188. C. Andersson, 2010, s. 66.
165. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 11, s. 126-127.
189. J. Steenstrup, 1874, s. 465.
166. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 1, s. 120-121.
190. F. Blatt, 1938, bd. 1, rk. 2, nr. 138, stk. 9, s. 102.
167. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 2, s. 120-121.
191. B. Christensen, 2002, nr. 52, s. 95.
168. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 1, s. 120-121.
192. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 110, s. 95.
169. N. Lund, 1996, s. 254-255.
193. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 39.
170. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 12, s. 126-127.
194. F. Blatt, 1943, bd. 5, rk. 2, nr. 42, s. 39.
82
83
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 83
09-08-2021 12:49:57
195. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 6, s. 122-124.
196. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 5, s. 122.
197. S. Aakjær, 1926-1943, bd. 1, s. 106.