198. K. Robberstad, 1952, bog XIII, kap.12, s. 276-277.
199. S. Iuul & E. Kroman, 1968, s. 97-98.
200. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 3, s. 120.
Skatteleding og frelse
201. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 3, s. 120 samt S. Iuul & E. Kroman, 1968, s. 97-98
202. S. Iuul & E. Kroman, 1968, s. 97-98.
I dette kapitel ses hertil nærmere på frelse, den skattefrihed som herremændene nød, og 203. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 20, s. 130.
som ses omtalt i Jyske Lov, bog 3, kapitel 15 og 18. Da sanktionerne for ledingsbrud for 204. B. Christensen, 2002, nr. 52, s. 95.
herremænd dog indbefatter bøder der beregnes efter skatteledingen således som den optræder i den såkaldte ”bondeleding,” berøres denne del af havnebøndernes 205. F. Blatt, 1941, bd. 2, rk. 2, nr. 77, s. 69.
skatteledingsbestemmelser dog også her. Disse regler for den fiskale erlæggelse er 206. J. Steenstrup, 1874, s. 206.
primært at finde i Skånske Ledingsret samt Jyske Lov og i mindre omfang i de 207. E. Kroman, 1945, bog 3, kap. 18, s. 90-91.
sjællandske landskabslove.
208. K. Erslev, 1972, s. 187-189.
Med skatteledingen trædes ind i et af de store debatemner i forskningen, nemlig 209. S. Bolin, 1934, s. 90.
beregningen af skatteledingsydelsen, og især igen hvorvidt denne har haft ligheder imellem de enkelte landskaber. Kristian Erslev argumenterede i Valdemarernes 210. H. Bekker-Nielsen, 1977, s. 51-52.
Storhedstid for at erlæggelsen af betalingen til skatteledingen i midten af 1200 tallet 211. S. Aakjær, 1926-1943, s. 103.
blev ændret fra at havde været ensartet værdisat efter bolet overalt i det danske område 212. S. Aakjær, 1926-1943, s. 126.
til nu at være blevet mere ulig i de forskellige lande, både i omfang og i beregning, idet denne tænkte at det jyske lovområde blev opregnet efter en guldvurdering som tog sit 213. S. Aakjær, 1926-1943, Hallandslisten.
udgangspunkt i den matrikulerede ejendom, det vil sige, i den værdisættelse af ejendommen som forelå på købstidspunktet, mens det sjællandske lovområde blev beregnet efter den såkaldte skyldtaksation, hvori jorden blev værdisat efter hvor meget udsæd den kunne tage på det givne tidspunkt. Grundet denne afvigelse i beregningsmetoder fremkom dermed en større forskel i ydelser mellem især det jyske og det sjællandske lovområde til skatteledingen. Hvad angik de skånske landskaber, da udelod Erslev dette område, der allerede var velstuderet af Sture Bolin. Ifølge Bolin var 84
85
4475946 Adel og Adelsleding indhold.indd 84
09-08-2021 12:49:57
195. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 6, s. 122-124.
196. P. Skautrup, 1941, bog 3, kap. 5, s. 122.
197. S. Aakjær, 1926-1943, bd. 1, s. 106.