sig på at give psykoterapien en egentlig praksisfilosofisk form, men denne fløj har endnu ikke formået at omdanne terapien til en konsistent filosofisk lære om forståelse og håndtering af menneskelig lidelse (fx Helting 1999; Deurzen 2009). Dels en filosofisk fløj, der især har forsøgt at revitalisere den hellenistiske filosofis terapeutiske potentiale, men denne fløj har endnu ikke formået at omdanne filosofien til en anvendelig terapi (fx Nussbaum 1994; Hadot 1995). Det første mål med projektet er derfor at integrere: (1) Den terapeutiske fløjs praktiske tilgang til håndtering af eksistentiel lidelse som et fænomen, der må begribes i etiske kategorier som problemer med livet og dets mening, og som udspringer af dilemmaer og paradokser i menneskets livsvilkår og livsindstilling;
Ifølge projektets anden tese forudsætter problemets løsning en afklaring af det helhedsorienterede livsideal og midlerne til at nå det. Forskere har bragt det pædagogiske begreb om livsduelighed i spil som et relevant alternativ til de snævre idealer om lykke, velvære og succes, men idéen er ikke blevet givet substans i en terapeutisk ramme (Schmidt 2007). De nævnte fløje indeholder forståelser af en praktisk livsfornuft, der involverer pædagogisk erhvervelse af kundskaber og færdigheder, som er baseret på mangfoldigheden og dybden af menneskelige livserfaringer. Disse forståelser er ikke dog integreret i et sammenhængende koncept om udfrielse fra lidelse gennem læring og dannelse af livsduelighed. Det andet mål med projektet er derfor, at fusionere: (1) Den terapeutiske fløjs idé om guidet læring af dispositionen til at tackle livets udfordringer og påvirkninger i meningsfuld og autentisk åbenhed for én selv, andre mennesker og omverden; (2) og den filosofiske fløjs idé om orientering af mennesket mod fuld udfoldelse af et rigt, alsidigt og meningsfuldt liv i et selvoverskridende samspil med omgivelserne gennem fascilitering af en refleksiv livsvisdom, der udgør et dannelsesideal og ledes af en viis mentor.
På den baggrund kan min problemformulering og tese undersøges gennem følgende 3 forskningsspørgsmål, der samtidig udpeger på 3 forskningsmål: